Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1501338_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
26. februar 2015
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Louise Michaëlis
Sagsnr.: 2015-0032/27-0145
Dok.:
1484344
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 362 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 4. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 362: MFU spm. om der er afsat penge til klimasanering på Sjælsmark Kaserne og om der findes erstatningsboliger under en sanering, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 362 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt der på budgettet for
oprettelsen af det af regeringen besluttede udrejsecenter på
Sjælsmark Kaserne er afsat penge til at foretage klimasanering,
og er der truffet foranstaltninger, der sikrer, at der findes er-
statningsboliger under en sanering, såfremt det viser sig, at in-
deklimaforureningen af bygningerne fra skimmelsvamp og fra
asbest er så væsentlig, at en klimasanering er nødvendig?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet bi-
drag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i forbindelse med udarbejdelsen af
miljøvurderingen af forslaget til Landsplandirektivet for Sjælsmark Kaser-
ne blev gennemført en undersøgelse af PCB-indholdet i udvalgte bygnin-
ger. Undersøgelsen havde bl.a. til formål at vurdere PCB-indholdet i for-
hold til indeklimaet. I rapporten fra Teknologisk Institut vurderes det bl.a.,
at indholdet af PCB i indeluften ikke er i en størrelsesorden, der indebærer,
at der bør tages klimamæssige hensyn.
Udlændingestyrelsen har ikke herudover fundet anledning til at foretage
særskilte undersøgelser for skimmelsvamp, da der ikke ved besigtigelse af
bygninger er fundet tegn på skimmelsvamp af betydning for indeklimaet
for personale og indkvarterede.
Udlændingestyrelsen har endvidere vurderet, at der ikke
udover de steder
på ejendommen, hvor der foretages renoveringsarbejder
er behov for at
undersøge eller tage særlige foranstaltninger i forhold til asbestsanering.
Der er derfor ikke i anlægsbudgettet afsat specifikke midler til indeklima-
sikring eller truffet konkrete foranstaltninger i forhold til eventuelle erstat-
ningsboliger.
I anlægsbudgettet for renovering af Sjælsmark Kaserne indgår de nødven-
dige anslåede etableringsudgifter til istandsættelse af Sjælsmark Kaserne,
således at kasernen kan anvendes til indkvartering af asylansøgere. I bud-
gettet indgår endvidere en budgetpost på 20 pct. af bygningstilpasningerne
til finansiering af eventuelle uforudsete udgifter, svarende til ca. 10 mio.
kr.
2