Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1500654_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2015
Asyl- og Visumkontoret
Adam Abdel Khalik
2015-0032/27-0127
1476417
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 341 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 28. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvad de italienske myndigheder helt præcis skal garantere for at tilfredsstille de danske myndigheders forespørgsel i anledning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel mod Schweiz (29217/12), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 341 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren oplyse, hvad de
italienske myndigheder helt
præcis skal garantere for at tilfredsstille de danske myndighe-
ders forespørgsel i anledning af Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel
mod Schweiz (29217/12) omkring de asylansøgerfamilier, der i
Danmark har afventet Tarakhel-dommen i forbindelse med de
danske myndigheders overvejelser om at overføre familierne
til Italien efter Dublin-forordningen, og hvor længe skal de
forhold, som Italien eventuelt udsteder garanti om, være gæl-
dende, for at garantien udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at
familierne kan overføres til Italien?”
Svar:
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 4. november
2014 dom i sagen Tarakhel mod Schweiz (29217/12). En udskrift af dom-
men blev oversendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-
onspolitik den 11. november 2014, jf. UUI (Alm. del), bilag 23.
Det fremgår bl.a. af dommens præmis 120, at der er en ikke ubegrundet ri-
siko for, at asylansøgere, der overføres til Italien, kan stå uden bolig eller
blive indkvarteret i overfyldte faciliteter uden adgang til privatliv eller un-
der usunde eller voldelige forhold. Domstolen fandt derfor, at det påhvile-
de de schweiziske myndigheder at indhente en garanti fra de italienske
myndigheder om, at asylansøgeren og dennes familie med mindreårige
børn ved ankomsten til Italien vil blive modtaget i faciliteter og under for-
hold, der svarer til børnenes alder, og om at familien ikke adskilles.
Det fremgår endvidere af præmis 121, at Domstolen fandt, at der skal fore-
ligge detaljerede og troværdige oplysninger om de specifikke faciliteter og
fysiske modtageforhold, som klagerne vil blive tilbudt i Italien, og om sik-
ring af familiens enhed.
Det fremgår herefter endelig af præmis 122, at Domstolen fandt, at det
ville udgøre en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention at udsende klagerne til Italien, hvis ikke de schweiziske
myndigheder forinden har fået individuelle garantier fra de italienske
myndigheder om, at klagerne vil blive taget hånd om på en måde, som er
tilpasset børnenes alder, og om at familien vil blive holdt samlet.
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvad de italienske myndigheder helt præcis skal garantere for at tilfredsstille de danske myndigheders forespørgsel i anledning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel mod Schweiz (29217/12), til justitsministeren
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 342
(Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
3