Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1496980_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. februar 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPMWA
Sags nr.: 1500654
Dok nr.: 1636021
Folketingets Integrationsudvalg har den 28. januar 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 340 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-
Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 340:
’’Ministeren bedes kommentere UUI alm. del - bilag 57, og redegøre for, hvor-
for russiske læger behandles anderledes end læger fra EU-lande, og om der
er grundlag for at afhjælpe det problem, der beskrives i henvendelsen?”
Svar:
Det fremgår af § 27, stk. 1 i autorisationsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af
4. august 2011, at autorisation som læge meddeles den, der har bestået
dansk lægeeksamen eller en udenlandsk lægeeksamen, der kan sidestilles
hermed, jf. §§ 2 og 3.
Af autorisationslovens § 3, stk. 2 fremgår det, at Sundhedsstyrelsen meddeler
autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som
kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. Sundhedsstyrelsen
kan i den forbindelse fastsætte begrænsninger i den pågældendes udøvelse af
virksomhed.
For læger uddannet uden for EU/EØS, for eksempel i Rusland, finder be-
kendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisation af læger, der er
statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS, anvendelse. Be-
kendtgørelsen har hjemmel i autorisationslovens § 2, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.
Autorisationsbetingelserne fremgår af bekendtgørelsens § 2. Læger uddannet
uden for EU/EØS skal således gennem flere trin for at opnå autorisation i
Danmark – dansk sprogtest, skriftlig og mundtlig prøve i faglige kompetencer
og prøve i dansk sundhedslovgivning og slutteligt gennemført og fået god-
kendt en praktisk-klinisk evalueringsansættelse.
Af brevet i bilag 57 fremgår, at borgerens hustru er uddannet læge i Rusland
og nu søger autorisation som læge i Danmark. Parret finder, at Sundhedssty-
relsens krav til læger uddannet uden for EU/EØS er for hårde.
I den forbindelse kan det oplyses, at karakterkravene for læger er fastlagt i
Sundhedsstyrelsen med udgangspunkt i vejledning fra sprogskolerne om, hvil-
ken sprogprøve og niveau, en ansøger bør bestå med. Sundhedsstyrelsen er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
ansvarlig for, at sundhedspersoner, som meddeles dansk autorisation, har de
fornødne kvalifikationer, både sprogligt og fagligt.
Sundhedsstyrelsen oplyser i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen i 2010, i
samråd med og efter bemyndigelse fra det daværende Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, indførte nye regler for, hvordan en læge uddannet uden
for EU/EØS og Norden kunne få dansk varig autorisation som læge. Indførel-
sen af de skærpede krav for lægerne skete på baggrund af forlydender i dags-
pressen om, at der var store problemer med udenlandske personer, der kom til
Danmark, og som muligvis ikke var autoriserede læger i deres hjemlande.
Læger fra tredjelande skal i modsætning til læger fra EU-landene bestå en fag-
lig prøve, som foregår på dansk. Ved prøven skal lægen vise, at han eller hun
har de faglige kompetencer, som kræves af en tilsvarende dansk uddannet
læge på kandidatniveau. Dvs. at lægen skal beherske det danske sprog på et
niveau, som er nødvendigt for at kunne bestå de krævede faglige prøver.
Samtidig skal lægen af hensyn til patientsikkerheden kunne kommunikere med
patienterne på dansk og føre en journal.
Der er ikke aktuelle planer om at ændre på autorisationskravene for læger og
andre sundhedspersoner uddannet uden for EU/EØS.
Sundhedsstyrelsen har ikke på tilsvarende vis hjemmel til at fastsætte sprog-
krav for sundhedspersoner uddannet inden for EU/EØS. I den forbindelse kan
det oplyses, at det fremgår af det reviderede direktiv 2013/55/EU om anerken-
delse af erhvervsmæssige kvalifikationer artikel 53, at erhvervsudøvere, hvis
erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes, skal være i besiddelse af de
sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve erhvervet i værts-
medlemsstaten.
Direktivet skal være implementeret senest den 18. januar 2016.
Afslutningsvist kan det oplyses, at det altid er den ansættende myndigheds
ansvar at sikre, at lægen - uanset hvilket sprog denne oprindeligt taler - har de
fornødne danske sproglige kompetencer til at kunne kommunikere forsvarligt
med patienterne, pårørende og øvrigt personale og føre en journal.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mathilde Augusta Wahl