Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1421179_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
17. november 2014
Økonomistyrings-
kontoret
Sagsbeh: Kristine G. Villadsen
Sagsnr.: 2014-0032-1603
Dok.:
1349323
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 21. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johan-
ne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 34 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Er det ministerens opfattelse, at samtlige 16.091 personer fra
Bosnien-Hercegovina, der i 1995 fik asyl i Danmark efter ud-
lændingelovens § 7, stk. 1 og 2, var konkret, personligt og in-
dividuelt forfulgte? I benægtende fald ønskes oplyst, hvad der
så var baggrunden for, at de fik asyl? Der henvises til Udlæn-
dingestyrelsens publikation "Nøgletal på udlændingeområdet
2001", bilag11.”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at udlændingelovens § 7, stk. 2, der tidligere
omhandlede det såkaldte de facto-flygtningebegreb, blev ændret ved lov
nr. 365 af 6. juli 2002. Af forarbejderne til udlændingeloven (lovforslag nr.
152 af 28. februar 2002), side 13 ff., fremgår bl.a. følgende om anvendel-
sesområdet for den dagældende bestemmelse:
”Der gives endvidere efter udlændingelovens § 7, stk. 2, opholdstilladelse
til asylansøgere, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen, men
hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre
tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller
tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til
sit hjemland.
[…]
Den gældende bestemmelse giver et retskrav på opholdstilladelse til per-
soner, der ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet må frygtes at blive
udsat for en konkret og individuel forfølgelse af en vis styrke eller risiko
herfor. Den omstændighed, at der i et land hersker generelt dårlige forhold,
herunder borgerkrigslignende tilstande, eller at en udlænding af sociale,
uddannelsesmæssige helbredsmæssige eller lignende grunde er dårligt stil-
let, kan derimod ikke uden videre begrunde asyl efter udlændingelovens §
7, stk. 2.”
De facto-flygtningebegrebet blev afskaffet ved lovændringen i 2002, hvor-
ved udlændingelovens § 7, stk. 2, fik sin nuværende ordlyd.
Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 5, fandt anvendelse i de tilfælde, hvor ud-
lændinge på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i hjemlan-
det, måtte antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse. Det var
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5, at den
pågældende udlænding havde fået afslag på asyl efter udlændingelovens §
7, stk. 1 og 2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udlæn-
dingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at 16.091 personer fra Bosnien-
Hercegovina fik opholdstilladelse i 1995 i medfør af udlændingelovens
dagældende § 7 eller § 9, stk. 2. nr. 5.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at af de 16.091 personer blev
4.206 personer tildelt konventionsstatus i medfør af udlændingelovens § 7,
stk. 1. 11.834 personer blev tildelt de facto-flygtningestatus af Udlændin-
gestyrelsen, og 37 personer fik de facto-flygtningestatus af Flygtninge-
nævnet, jf. den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 2.
Udlændingestyrelsen har endelig oplyst, at 14 personer fik opholdstilladel-
se efter udlændingelovens daværende § 9, stk. 2, nr. 5, der omfattede per-
soner med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdtilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at de personer fra Bosnien-
Hercegovina, der i 1995 fik meddelt flygtningestatus i Danmark, opfyldte
betingelserne efter de dagældende regler i udlændingeloven.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sags-
styringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.
3