Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1491503_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Dok.:
12. december 2014
1411814
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål J-M
fra Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samrådsspørgsmål J:
”Ministeren bedes redegøre for det nærmere indhold af
Udlændingestyrelsens factfinding-rapport "Eritrea - Drivers and Root
Causes of Emigration, National Service and the Possibility of Return",
herunder styrelsens kildevalg, anonymisering af kilder samt behandling og
fremstilling af de indsamlede oplysninger, samt redegøre for, om det som
følge af, at professor Gaim Kibreab ved London South Bank University,
som eneste navngivne kilde i rapporten, har valgt at trække sit navn fra
rapporten, giver regeringen anledning til at overveje fact-
findingrapportens validitet og hele fact-finding-missionens troværdighed -
ikke mindst i lyset af, at bl.a. det britiske indenrigsministerium har
offentliggjort en tilsvarende rapport, hvor der i den britiske rapport i
modsætning til Udlændingestyrelsens rapport konkluderes, at der bør
gives asyl til desertører og militærnægtere fra Eritrea.”
Samrådsspørgsmål K:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til den
omfattende internationale kritik af Udlændingestyrelsens fact-finding-
rapport fra f.eks. Amnesty International, FN og af det svenske
Migrationsverket.”
Samrådsspørgsmål L:
”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen finder det problematisk, at
flygtninge fra Eritrea skal betale to procent i skat til den eritreiske stat og
underskrive et "angre-brev" for at genindrejse i Eritrea og hvordan
regeringen vil sikre at disse flygtninge rent faktisk ikke udsættes for tortur
og længerevarende fængslinger under kummerlige forhold i Eritrea, som
der ifølge internationale rapporter fra bl.a. Amnesty, FN, USA og
Storbritannien er risiko for.”
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samrådsspørgsmål M:
Ministeren bedes redegøre for, hvem der besluttede, at der skulle sendes
en fact-finding mission til Eritrea, hvornår det helt konkret blev besluttet,
at missionen skulle iværksættes samt hvem der udarbejdede og godkendte
kommissoriet for missionen, herunder godkendte missionens formål og
hvad der skulle undersøges. Endvidere bedes ministeren redegøre for,
hvem der godkendte Eritrea-rapporten ”Eritrea - Drivers and Root
Causes of Emigration, National Service and the Possibility of Return”s
konklusioner, herunder om rapportens konklusioner har været forelagt
Justitsministeriets
departement
og/eller
minister
forud
for
offentliggørelsen den 25. november 2014, og om ministeriet og/eller
ministeren i givet fald havde bemærkninger, ændringer m.v. til rapporten?
Spørgsmål J-L er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
og Johanne Schmidt-Nielsen (EL), og spørgsmål M er stillet efter ønske
fra Tom Behnke (KF).
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Indledning]
1.
Tak for ordet og muligheden for at redegøre nærmere for forløbet
omkring Udlændingestyrelsens fact finding-rapport om Eritrea.
Spørgsmålene vil blive besvaret samlet, da de er tæt forbundet.
2.
Som jeg har understreget flere gange, er det afgørende for mig, at hver
en sten bliver vendt i sagen.
Op til samrådet her i dag har jeg svaret på en lang række skriftlige
spørgsmål fra udvalget. Desuden har jeg oversendt Udlændingestyrelsens
redegørelse og supplerende udtalelse om sagen.
Mine svar i dag vil i sagens natur basere sig på Udlændingestyrelsens
redegørelse og supplerende udtalelse.
3.
Der er dog nogle centrale pointer, som jeg gerne vil benytte lejligheden
til at uddybe.
Hvad ligger der i asylsystemets uafhængighed? Hvordan anvendes
baggrundsoplysninger i asylsager? Og hvorfor skal jeg som justitsminister
være forsigtig med at blande mig i det fact finding-arbejde, der udføres på
asylområdet?
Jeg vil gerne starte med disse vigtige temaer, inden jeg vender mig mod
den konkrete sag om fact finding-rapporten om Eritrea.
[Uafhængigheden i asylsystemet]
4.
Først om armslængdeprincippet:
Som I ved, træffes afgørelser i asylsager uafhængigt af den politiske
proces.
Jeg kan som justitsminister ikke give instrukser til en sagsbehandler i
Udlændingestyrelsen eller et nævnsmedlem i Flygtningenævnet om,
hvilket resultat de skal nå frem til i en asylsag.
Sådan har det været siden 1983.
Armslængdeprincippet er udtryk herfor.
I den her sammenhæng handler det kort fortalt om, at politikerne laver
asylreglerne, og at de uafhængige asylmyndigheder afgør asylsagerne.
Rollefordelingen sikrer en saglig og grundig asylsagsbehandling i et
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
asylsystem med vægtige retsgarantier og uden risiko for politisk
indblanding.
Armslængdeprincippet har en særlig vigtig betydning i forhold til
asylsystemet, fordi der her træffes afgørelser om at beskytte og hjælpe
mennesker, der har et beskyttelsesbehov – mennesker som risikerer
forfølgelse eller at blive udsat for vold og tortur i deres hjemland.
Det skal foregå uafhængigt af det politiske system.
[Anvendelsen af baggrundsoplysninger i asylsager]
5.
Armslængdeprincippet spiller også en rolle i forhold til
baggrundsoplysninger i asylsager. Og det er det andet centrale tema, som
jeg gerne vil runde.
For rigtig at kunne forklare hvorfor, er man nødt til at se på, hvordan en
asylsag forløber i praksis.
Hvis en asylansøger fremlægger en troværdig forklaring på, hvorfor han
eller hun søger asyl i Danmark, bliver baggrundsoplysninger om den
pågældendes hjemland relevante. Så vil ansøgerens motiv for at søge asyl
nemlig blive sammenholdt med disse baggrundsoplysninger for at vurdere,
om ansøgeren har krav på beskyttelse efter asylreglerne.
På den måde er baggrundsoplysningerne af stor betydning for afgørelsen af
en asylsag. Derfor er asylmyndighederne også ansvarlige for, at der
foreligger tilstrækkelige baggrundsoplysninger om forholdene i
asylansøgerens hjemland.
Af samme grund er asylmyndighederne i besiddelse af omfattende
baggrundsmateriale om forholdene i de lande, hvorfra Danmark modtager
asylansøgere. Der er tale om materiale, som løbende bliver ajourført og
suppleret.
6.
Det er helt afgørende, at materialet er af høj kvalitet og opdateret, så
afgørelsen træffes på baggrund af et korrekt og objektivt billede af
forholdene i det enkelte land.
Og netop fordi baggrundsoplysningerne har stor betydning for afgørelse af
de konkrete asylsager – og fordi der ikke må kunne rejses tvivl om deres
objektivitet – er det udelukket for mig som politiker at blande mig i
arbejdet.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491503_0005.png
[Udlændingestyrelsens udarbejdelse af fact finding-rapporter]
7.
Udlændingestyrelsen har et særligt landedokumentationskontor, der har
til opgave at indsamle baggrundsoplysninger om de lande, hvorfra
Danmark modtager mange asylansøgere. Kontoret følger oplysningerne
om de asylproducerende lande tæt
−
både gennem offentligt tilgængelige
kilder, deres netværk og høringer.
Og hvis det konstateres, at der mangler fyldestgørende informationer
vedrørende et land eller område, kan der sendes en såkaldt fact finding-
mission for at samle information om forholdene.
8.
Behovet for en fact finding-mission kan bl.a. opstå, hvis der kommer et
større antal ansøgere fra et land, eller hvis de eksisterende oplysninger
viser sig at være utidssvarende eller mangelfulde.
I øvrigt kan jeg henvises til Udlændingestyrelsen redegørelse af 12.
december,
der
indeholder
en
nærmere
gennemgang
af
Udlændingestyrelsens fact finding-arbejde.
[Ministeriets rolle i forhold til fact finding-rapporter]
9.
Så er der et tredje tema, som er helt centralt i debatten:
Justitsministereiets rolle i forhold til fact finding-rapporter.
Og jeg vil gerne indlede med at gøre det helt klart: Justitsministeriet er
ikke involveret i fact finding-arbejdet – heller ikke i rapporten om Eritrea!
Det fremgår også af Udlændingestyrelsens redegørelse.
Specifikt i forhold til de forskellige rapporter har Justitsministeriet dog den
praktiske funktion, at ministeriet løbende orienterer Folketingets Udvalg
for Udlændinge- og Integrationspolitik om nye rapporter i forbindelse med
Udlændingestyrelsens offentliggørelse af rapporterne på hjemmesiden
nyidanmark.dk.
Der er alene tale om en standardiseret proces, hvor Justitsministeriet
sender et orienteringsbrev til udvalget. Det er med andre ord en ren
orienteringsproces. Der er ikke tale om, at Justitsministeriet – eller jeg som
justitsminister – godkender rapporterne eller på nogen måde blander sig i
dens indhold.
10.
Rollefordelingen er altså klar:
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491503_0006.png
Justitsministeriet følger og skal – som overordnet ressortansvarlig – følge
udviklingen på asylområdet tæt. Udlændingestyrelsen er underordnet
Justitsministeriet, og ministeriet har en tilsynspligt i forhold til, at tingene
foregår korrekt i styrelsen.
På den måde er der ikke noget unaturligt i, at Justitsministeriet orienteres
tæt om asyludviklingen og tiltag, som Udlændingestyrelsen foretager.
Men hverken ministeriet eller jeg selv kan blande sig i konkrete asylsager
eller i sagsoplysningen i konkrete asylsager.
11.
Det skal ikke være politikere, der beslutter, om det er relevant at lave
en fact finding-rapport om f.eks. Sydsudan eller Pakistan. Og det skal
heller ikke være politikere, der beslutter, hvem der skal rejse, hvornår de
skal rejse, hvilke spørgsmål de skal stille, eller hvad der skal stå i
rapporten.
Det er og bliver asylmyndighedernes opgave. Og når det kommer til at
vurdere oplysningerne, er og bliver det Flygtningenævnet, der som
uafhængigt domstolslignende organ – og klageinstans på asylområdet –
har det sidste ord. Den konstruktion indebærer en vigtig
retssikkerhedsgaranti.
[Forløbet med udarbejdelsen af Eritrea-rapporten]
12.
Det bringer mig til den konkrete fact finding-rapport om Eritrea.
Udlændingestyrelsen har i sin redegørelse oplyst, at beslutningen om at
gennemføre en fact finding-mission til Eritrea havde udspring i en
betydelig stigning i sommeren 2014 i antallet af asylansøgere, der oplyste
at være fra Eritrea.
Formålet med missionen var at indhente oplysninger, der kunne bruges til
at fastslå ansøgernes identitet, og samtidig sikre, at baggrundsoplysninger
om Eritrea var fyldestgørende og tidssvarende.
Udlændingestyrelsen har også oplyst, at styrelsen bl.a. var i tvivl om,
hvorvidt alle ansøgerne kom fra Eritrea eller fra et andet land, navnlig
Etiopien.
Udlændingestyrelsens har yderligere oplyst, at styrelsens overvejelser
begyndte i juni 2014. Og i begyndelsen af august besluttede styrelsen sig
for at iværksætte en fact finding-mission til Eritrea. Dette orienterede
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491503_0007.png
Udlændingestyrelsen Justitsministeriet om på et møde den 12. august
2014.
13.
Udlændingeafdelingen i Justitsministeriet mødes således løbende med
Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet og også med de to myndigheder
sammen for at drøfte forskellige problemstillinger på udlændingeområdet.
Mødet den 12. august 2014 var et opfølgningsmøde til et møde afholdt
ugen tidligere mellem Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen om
udviklingen i forhold til om indrejse og indkvartering.
På mødet drøftede man bl.a. indkvarteringssituationen i lyset af de store
indrejsetal. Man drøftede også menneskesmugling.
Udlændingestyrelsen oplyste, at styrelsen havde besluttet at sende en fact
finding-mission til Eritrea. Udlændingestyrelsen oplyste desuden, at
styrelsen i forlængelse af denne beslutning havde besluttet, at
sagsbehandlingen af asylansøgninger fra personer, der oplyste at være fra
Eritrea, skulle fortsætte, men at der som udgangspunkt ikke ville blive
truffet afgørelse, før der forelå de nødvendige baggrundsoplysninger.
14.
Udlændingestyrelsen besøgte Etiopien i august og Eritrea i oktober.
I forhold til proceduren for gennemførelsen af fact finding-missionen har
styrelsen beklaget, at Flygtningenævnet ikke blev hørt om kommissoriet.
Styrelsen har oplyst, at der var tale en ”procedurefejl”.
Justitsministeriet har holdt sig orienteret om status på fact finding-
missionen, bl.a. for at kunne besvare et folketingsspørgsmål herom [UUI
nr. 697], men har herudover ikke været involveret i gennemførelsen af
missionen.
15.
Justitsministeriet modtog den 24. november 2014 rapporten fra
Udlændingestyrelsen. Dagen efter – altså den 25. november 2014 – sendte
Justitsministeriet rapporten til Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik og udsendte en pressemeddelelse om rapportens
offentliggørelse.
Gennem en årrække – og også under den tidligere regering – er de
baggrundsrapporter, som Udlændingestyrelsen udarbejder, blevet sendt til
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Som jeg tidligere har været inde på, er der alene tale om en ren
orienteringsproces, hvor Justitsministeriet orienteres om, at der nu
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491503_0008.png
foreligger en rapport, og ministeriet herefter orienterer udvalget om, at
rapporten
er
offentliggjort
på
hjemmesiden
nyidanmark.dk.
Justitsministeriet godkender ikke rapporterne.
[Udlændingestyrelsens redegørelser]
16.
Efter offentliggørelsen har der været en markant kritik af
Udlændingestyrelsens rapport. Kritikken har været vedholdende, og den er
kommet flere steder fra. Det tager jeg som justitsminister alvorligt.
Derfor bad jeg allerede den 5. december om en redegørelse fra
Udlændingestyrelse, som forelå den 12. december.
Redegørelsen besvarede imidlertid efter min opfattelse ikke en række
centrale spørgsmål, og derfor bad jeg den 15. december om en supplerende
udtalelse, der forelå den 16. december.
17.
Udvalget har modtaget Udlændingestyrelsens redegørelse og den
supplerende udtalelse.
Udlændingestyrelsens redegørelser fortæller os navnlig tre ting.
For det første afviser Udlændingestyrelsen meget klart alle
beskyldninger om politisk indblanding. Som noget meget væsentligt
slår Udlændingestyrelsen fast, at styrelsen ikke har forsøgt at tegne
et bestemt bilede af situationen i Eritrea.
For det andet kan jeg konstatere, at Udlændingestyrelsen i den
supplerende udtalelse har beskrevet sine overvejelser om, hvordan
rapporten er bygget op, og hvordan kilderne er anvendt. Også i den
forbindelse afvises nogen form for politisk indblanding.
For det tredje så fremgår det, at den del af rapporten, som der har
været kritik af – og som kilderne har trukket sig fra – ikke har haft
og heller ikke vil få nogen betydning.
18.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Udlændingestyrelsen den 9.
december 2014 har oplyst i pressen, at styrelsen – i lyset af kritikken af
rapporten – har justeret på de forhold, der gør sig gældende, når eritreere
søger om asyl i Danmark.
Ifølge styrelsen indebærer det, at illegal udrejse og unddragelse af national
tjeneste som udgangspunkt nu
kan
udgøre asylgrundlag. Styrelsen har
samtidig oplyst, at styrelsen fortsat finder grundlag for at anvende
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rapportens oplysninger om identifikation af nationalitet ved vurderingen
af, om den enkelte asylansøger har den nationalitet, som vedkommende
oplyser.
[Afslutning]
19.
Jeg synes, at det er godt, at der nu er kommet flere og mere klare svar
fra Udlændingestyrelsen.
Tilbage står, at det har været et rodet forløb, og at der er en personalesag,
som også medierne indgående har beskrevet.
Når personalesagen er afsluttet, vil jeg afvente Ombudsmandens videre
overvejelser. Justitsministeriet vil selvfølgelig stille alle de oplysninger til
rådighed, som Ombudsmanden måtte ønske.
Støder Ombudsmanden eller andre på nye sten på vejen, så skal de
selvfølgelig også vendes, og det er fortsat vigtigt at få belyst alle sider af
denne sag.
Tak for ordet!
9