Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1492506_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. januar 2015
Asyl- og Visumkontoret
Thomas Højgaard
2014-0035-0263
1393987
TALEUDKAST
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I
fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
den 13. januar 2015
Samrådsspørgsmål I:
”Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til, som Berlingske og
andre medier har afdækket, at kristne asylansøgere ikke kan leve i fred på
de danske asylcentre, og hvad regeringen påtænker at gøre ved den
krænkelse af Menneskerettighedserklæringens artikel 18: ”Enhver har ret
til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed”, som dette er udtryk for.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V) og Jakob
Engel-Schmidt (V).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 13/1-15 om chikane/forfølgelse af kristne, til justitsministeren
1.
Medierne berettede i november måned sidste år om kristne
asylansøgere, der oplever at blive chikaneret på grund af deres tro.
Artiklerne baserer sig på en anonym brugerundersøgelse foretaget af
Apostelkirken i København fra maj 2014 med 48 deltagere, hvoraf flere
angiveligt var asylansøgere.
I undersøgelsen tilkendegav 17 af deltagerne (svarende til 35 pct.), at de
havde været udsat for vold eller trusler, fordi de var konvertitter eller
kom i Apostelkirken. Som jeg har forstået det, fremgår det ikke af
undersøgelsen, hvor hændelserne fandt sted.
Udlændingestyrelsen har naturligvis ikke mulighed for at validere
undersøgelsens oplysninger. Men styrelsen oplyser, at de i de seneste år
hverken har hørt om konkrete episoder eller fået indberetninger fra
indkvarteringsoperatørerne om religiøst motiveret chikane mod kristne
asylansøgere på asylcentrene.
2.
Antallet af indberetninger ændrer imidlertid ikke ved, at regeringen
ser med megen alvor på enhver form for chikane og voldelig adfærd
imellem asylansøgere. Det gælder, uanset om chikanen eller volden
skyldes religion eller andre forhold.
Asylansøgere skal naturligvis kunne føle sig trygge på vores asylcentre.
Det siger sig selv, at mennesker, der er flygtet fra forfølgelse, ikke skal
gennemgå tilsvarende oplevelser i Danmark.
Det er givet, at der vil opstå nationale og religiøse gnidninger, når mange
mennesker med forskellig baggrund er samlet samme sted. Derfor har
Udlændingestyrelsen og dens samarbejdspartnere fokus på både at
forebygge og bekæmpe trusler, mobning og vold beboerne imellem.
Det
indgår
i
kontrakterne
mellem
Udlændingestyrelsen
og
indkvarteringsoperatørerne, at operatørerne i kriminalpræventivt øjemed
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 13/1-15 om chikane/forfølgelse af kristne, til justitsministeren
skal sikre en løbende dialog og erfaringsudveksling med politi og med
styrelsen.
Udlændingestyrelsen
understreger
også
fortsat
over
for
centeroperatørerne, at der skal føres en nultolerancepolitik over for
ethvert tilløb til kriminalitet på asylcentrene. Enhver kriminel handling
skal straks politianmeldes. Og det gælder naturligvis også enhver form
for religiøst motiveret chikane, hvor der i hvert eneste tilfælde bør ske
politianmeldelse, hvis der er grundlag herfor.
Det er Udlændingestyrelsens opfattelse, at centeroperatørerne efterlever
nultolerancepolitikken, og at personalet på asylcentrene anmelder
kriminelle forhold, når de får kendskab til dem.
3