Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1497046_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2015
Asyl- og Visumkontoret
Adam Abdel Khalik
2015-0032/27-0116
1461918
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 327 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 20. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne
Schmidt Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om, hvilken betydning oplysningen om, at en række eritreiske asylansøgere, der var ankommet til Danmark, forinden havde opholdt sig i FN-flygtningelejre uden for Eritrea, havde for Udlændingestyrelsens beslutning i august 2014 om indtil videre ikke at træffe afgørelser i eritreiske ansøgeres asylsager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 327 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren bedes oplyse, hvilken
betydning oplysningen om,
at en række eritreiske asylansøgere, der var ankommet til
Danmark, forinden havde opholdt sig i FN-flygtningelejre
uden for Eritrea, havde for Udlændingestyrelsens beslutning i
august 2014 om indtil videre ikke at træffe afgørelser i eritrei-
ske ansøgeres asylsager, og i hvilket omfang kan denne oplys-
ning udgøre et sagligt grundlag for en sådan beslutning? Der
henvises til artiklen "Muligt lovbrud i Eritrea-sag", Berlingske
den 18. januar 2015.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for bevarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Som
det fremgår af styrelsens redegørelse af 12. december
2014 til Justitsministeriet om tilvejebringelse af oplysninger om
Eritrea, kommer mange asylansøgere til Danmark uden identi-
tetspapirer eller med sparsomme identitetspapirer, hvorfor det er
en meget vigtig opgave ved behandlingen af en asylansøgning at
vurdere, om ansøgeren har den nationalitet, som vedkommende
oplyser.
Det fremgår endvidere af redegørelsen, at en række af asylansø-
gerne under asylsamtalerne oplyste, at de havde opholdt sig kor-
tere eller længere tid i UNHCR-drevne flygtningelejre i Etiopien
eller Sudan. De oplyste endvidere, at de var blevet registreret
med navn mv. i flygtningelejrene. Ved styrelsens besøg i Etiopi-
en var det største fokus derfor på at etablere en fast procedure
med UNHCR for verificering af asylansøgernes oplysninger om
navne mv., i de tilfælde, hvor de angav at have opholdt sig i
UNHCR-drevne flygtningelejre i Etiopien.
Ud fra de foreliggende oplysninger, herunder konsultationer
med andre landes udlændingemyndigheder, var der også anled-
ning til tvivl om, hvorvidt alle asylansøgerne var fra Eritrea eller
fra et andet land, navnlig Etiopien. I den forbindelse konstatere-
de Udlændingestyrelsen, at styrelsen ikke havde tilstrækkeligt
med oplysninger om Eritrea til at kunne foretage en afprøvning
af asylansøgernes nationalitet. Der er således et sprogligt sam-
menfald mellem det sprog, der tales i visse dele af Eritrea (tigri-
nya) og det sprog, der tales af en gruppe hjemmehørende i Etio-
pien, og derfor ville en sprogtest i disse sager ikke nødvendigvis
være tilstrækkelig til at fastlægge asylansøgerens nationalitet.
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om, hvilken betydning oplysningen om, at en række eritreiske asylansøgere, der var ankommet til Danmark, forinden havde opholdt sig i FN-flygtningelejre uden for Eritrea, havde for Udlændingestyrelsens beslutning i august 2014 om indtil videre ikke at træffe afgørelser i eritreiske ansøgeres asylsager, til justitsministeren
På denne baggrund fandt Udlændingestyrelsen, at der var behov
for at tilvejebringe yderligere oplysninger om Eritrea til brug for
fastlæggelse af ansøgernes nationalitet, ligesom Udlændingesty-
relsen fandt, at der var behov for at sikre, at styrelsens oplysnin-
ger om forholdene i Eritrea var fyldestgørende og tidssvarende.
Efter overvejelser siden juni 2014 besluttede Udlændingestyrel-
sen primo august 2014 at iværksætte den konkrete forberedelse
af en fact finding-mission til Eritrea.
Udlændingestyrelsen besluttede i forlængelse af beslutningen
om iværksættelse af fact finding-missionen, at sagsbehandlingen
af asylansøgninger fra personer, der oplyste at være fra Eritrea,
skulle fortsætte, men at der som udgangspunkt ikke ville blive
truffet afgørelse i sagerne, før der forelå de nødvendige bag-
grundsoplysninger.”
3