UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om ministerens kommentar på artiklen Chefkonsulent: Spinkelt grundlag for asylstop, Berlingske den 18. januar 2015, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. februar 2015

Asyl- og Visumkontoret

Adam Abdel Khalik

2015-0032/27-0110

1461130

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 319 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 20. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina

Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Rasmus Kieffer-Kristensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om ministerens kommentar på artiklen Chefkonsulent: Spinkelt grundlag for asylstop, Berlingske den 18. januar 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 319 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Chefkonsulent: Spin-

kelt grundlag for

asylstop”, Berlingske den 18. januar 2015, og

redegøre for, om det er korrekt, at der ikke var noget fagligt el-

ler sagligt belæg, der kunne begrunde et asylstop i perioden

august til november 2014 for asylansøgere fra Eritrea?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst bl.a. følgende:

”Udlændingestyrelsen

kan henvise til styrelsens redegørelse af

12. december 2014 til Justitsministeriet om tilvejebringelse af

oplysninger om Eritrea samt til styrelsens supplerende udtalelse

af 16. december 2014.

Det fremgår af udtalelsen, at Danmark i løbet af sommeren 2014

oplevede en betydelig stigning i antallet af asylansøgere, der op-

lyste at være fra Eritrea.

Asylansøgerne angav navnlig frygten for at blive straffet for il-

legal udrejse og unddragelse fra national tjeneste som asylmotiv.

Ved en gennemgang af de tilgængelige kilder, konstaterede Ud-

lændingestyrelsen, at oplysningerne ikke var tilstrækkeligt opda-

terede, og styrelsen fandt det derfor nødvendigt at sikre sig, at

det grundlag, der forelå, forsat var en korrekt beskrivelse af for-

holdene.

Mange asylansøgere kommer til Danmark uden identitetspapirer

eller med sparsomme identitetspapirer, hvorfor det er en meget

vigtig opgave ved behandlingen af en asylansøgning at vurdere,

om ansøgeren har den nationalitet, som vedkommende oplyser.

Ud fra de foreliggende oplysninger, herunder konsultationer

med andre landes udlændingemyndigheder, var der anledning til

tvivl om, hvorvidt alle ansøgere var fra Eritrea eller fra et andet

land, navnlig Etiopien. I den forbindelse konstaterede Udlæn-

dingestyrelsen, at styrelsen ikke havde tilstrækkeligt med oplys-

ninger om Eritrea til at kunne foretage en afprøvning af ansø-

gernes nationalitet. Der er således et sprogligt sammenfald mel-

lem det sprog, der tales i visse dele af Eritrea (tigrinya) og det

sprog, der tales af en gruppe hjemmehørende i Etiopien, og der-

for ville en sprogtest i disse sager ikke nødvendigvis være til-

strækkelig til at fastlægge ansøgerens nationalitet.

På denne baggrund fandt Udlændingestyrelsen, at der var behov

for at tilvejebringe yderligere oplysninger om Eritrea til brug for

fastlæggelse af ansøgernes nationalitet, ligesom Udlændingesty-

relsen fandt, at der var behov for at sikre, at Udlændingestyrel-

sens oplysninger om forholdene i Eritrea var fyldestgørende og

tidssvarende.

Efter overvejelser siden juni 2014 besluttede Udlændingestyrel-

sen primo august 2014 at iværksætte den konkrete forberedelse

af en fact finding-mission til Eritrea.

Udlændingestyrelsen besluttede i forlængelse af beslutningen

om iværksættelse af fact finding-missionen, at sagsbehandlingen

af asylansøgninger fra personer, der oplyste at være fra Eritrea,

skulle fortsætte, men at der som udgangspunkt ikke ville blive

truffet afgørelse i sagerne, før der forelå de nødvendige bag-

grundsoplysninger.”