UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om kommentar til henvendelse af 12/1-15 fra Britta Lissner Nicholson, Alfred Dam og Walter Dalland vedr. praksis for tålt ophold i Danmark, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

6. februar 2015

Kontoret for Humanitært

ophold og udsendelser

Sagsbeh: Thomas Kyhl Winther

Sagsnr.: 2015-0032/27-0098

Dok.:

1452432

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 305 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 13. januar 2015.

Mette Frederiksen

Frederik Gammeltoft

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om kommentar til henvendelse af 12/1-15 fra Britta Lissner Nicholson, Alfred Dam og Walter Dalland vedr. praksis for tålt ophold i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 305 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelse af 12. januar 2015

fra Britta Lissner Nicholson, Alfred Dam og Walter Dalland

vedr. praksis for tålt ophold i Danmark, jf. UUI alm. del - bilag

54.”

Svar:

Jeg vil gerne anføre, at udlændinge på tålt ophold er uønskede her i lan-

det. Der er således tale om udlændinge, som er til fare for statens sikker-

hed, eller som har begået forbrydelser, men som ikke kan udsendes, fordi

det vurderes, at de er i risiko for forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlan-

det.

En udlænding på tålt ophold skal pålægges meldepligt hos politiet og

skal tage ophold i Center Sandholm, medmindre særlige grunde taler der-

imod, jf. hertil udlændingelovens § 34, stk. 4, og § 42 a, stk. 9.

Jeg har i den sammenhæng ikke planer om at undtage udlændinge på tålt

ophold fra meldepligten og opholdspligten, selvom de alene har begået

mindre alvorlig kriminalitet.

Reglerne om meldepligt og opholdspligt har overordnet til formål at sikre,

at myndighederne

–

med henblik på udsendelse

–

har kendskab til, hvor de

pågældende befinder sig. Dette gælder også for de udlændinge på tålt op-

hold, som alene har begået mindre grov kriminalitet.

Noget andet er, at myndighederne i sager om meldepligt og opholdspligt

løbende skal vurdere, om der er proportionalitet mellem afgørelsen om

kontrolforanstaltninger og de øvrige forhold i den enkelte sag, jf. hertil de i

Højesterets dom af 1. juli 2012 i sagen Elias Karkavandi mod Udlændin-

gestyrelsen og Justitsministeriet anførte kriterier. Som det fremgår heraf,

fandt Højesteret, at der i bedømmelsen af proportionaliteten bl.a. skal læg-

ges vægt på

–

generelt sagt

–

den kriminalitet, som den pågældende er

dømt for.

En udlænding på tålt ophold opholder sig her i landet alene, fordi det ik-

ke er muligt at udsende den pågældende tvangsmæssigt, da dette vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser, og fordi den pågældende

nægter at udrejse frivilligt.

Der gælder ikke nogen tidsgrænse for et tålt ophold, og jeg har ikke planer

om at fastsætte en øvre tidsgrænse for, hvor længe en udlænding kan være

på tålt ophold. Dette indebærer i praksis, at en udlænding på tålt ophold

–

så at sige

–

ikke vil kunne vente sig til en opholdstilladelse i Danmark.

Noget andet er, at udlændingens tålte ophold på forskellig vis kan bringes

til ophør. Blandt andet kan en udlænding, der er udvist som følge af krimi-

nalitet, og som er på tålt ophold, begære spørgsmålet om udvisningens op-

hævelse indbragt for retten efter bestemmelsen i udlændingelovens § 50.

Der kan også være adgang til at tage spørgsmålet om udelukkelse fra at

opnå asyl op til fornyet behandling.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Ved

Udlændingestyrelsens skriftlige afgørelser i sager om

opholdspligt tages der bl.a. højde for forvaltningslovens krav

til afgørelser, herunder kravet om begrundelse, jf. forvaltnings-

lovens §§ 22 og 24. Styrelsens afgørelser redegør således bl.a.

for de oplysninger om faktiske omstændigheder, der er tillagt

væsentlig betydning for afgørelsen i den konkrete sag, ligesom

afgørelsen angiver, hvilke hovedhensyn der har været bestem-

mende for proportionalitetsvurderingen i sagen. Styrelsens af-

gørelser indeholder desuden en henvisning til de retsregler, i

henhold til hvilke afgørelsen er truffet.”