Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1510158_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. marts 2015
Udlændingeafdelingen
ASP
2015-0032/27-0095
1448637
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 292 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 7. januar 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF).
Mette Frederiksen
/
Anders Herping Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om ministeren mener, at det er udtryk for en positiv udvikling, når flere årtiers indvandring har medført, at danskerne visse steder i landet er i mindretal, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 292 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Mener ministeren, at det er udtryk for en positiv udvikling,
når flere årtiers indvandring har medført, at danskerne visse
steder i landet er i mindretal?”
Svar:
1.
Det siger sig selv, at hverken regeringen eller jeg synes, at en meget en-
sidig beboersammensætning i visse almene boligområder er udtryk for en
positiv udvikling.
Regeringen arbejder løbende på at nedbringe antallet af udsatte boligom-
råder via en helhedsorienteret tilgang, herunder med fokus på sociale for-
hold, arbejdspladser og andre af de grundlæggende værdier, som kende-
tegner vores samfund. Der er også igangsat en langsigtet indsats for at
skabe en mere afbalanceret beboersammensætning i de mest udsatte bolig-
områder.
2.
Nyankomne flygtninge skal boligplaceres i en kommune i forbindelse
med meddelelse af opholdstilladelse. Det indebærer, at der hvert år enten
aftales eller fastsættes kvoter for, hvor mange flygtninge der skal boligpla-
ceres i henholdsvis de enkelte regioner og de enkelte kommuner i en regi-
on.
Formålet med denne kvoteordning er at sikre en jævn geografisk fordeling
af nyankomne udlændinge, således at alle kommuner deltager i integrati-
onsopgaven. Målet er at sikre bedre forudsætninger for en vellykket inte-
gration ved, at den enkelte udlænding som udgangspunkt bliver boende i
kommunen, så længe integrationsprogrammet løber. Kvoteordningen inde-
bærer, at specielt de kommuner, hvor der i forvejen bor mange flygtninge
og indvandrere som altovervejende hovedregel ikke får visiteret nye flygt-
ninge.
Flygtningen skal som udgangspunkt blive boende i den kommune, som
han/hun er visiteret til i den treårige integrationsperiode. En afgørelse om
boligplacering kan ikke påklages. Kommunen har herefter pligt til snarest
muligt at henvise den nye borger til en permanent bolig. Der kan ikke an-
vises en bolig i et udsat boligområde.
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om ministeren mener, at det er udtryk for en positiv udvikling, når flere årtiers indvandring har medført, at danskerne visse steder i landet er i mindretal, til justitsministeren
For så vidt angår spørgsmål vedrørende særligt udsatte boligområder kan
jeg henvise til ministeren for by, bolig og landdistrikter, mens jeg for så
vidt angår integrationsindsatsen generelt kan henvise til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
3