Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 4. februar 2015
”Vil ministeren venligst forholde sig til artiklen ”Flygtninge skal bo på skolens
parkeringsplads - nu er forældre i oprør”, Den Korte Avis den 5. januar 2015,
herunder bedes ministeren svare på, om placeringen efter ministerens vurdering
er hensigtsmæssig?”
Det følger af integrationslovens regler om boligplacering, at en kommune har
pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt
efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at
anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt
opholdssted.
Der er ikke i lovgivningen fastsat nogen frist for, hvor længe en flygtning kan
være midlertidigt indkvarteret, men der vil skulle tages højde for det integrati-
onsmæssige sigte med de særlige boligplaceringsregler for flygtninge, og såle-
des også karakteren og kvaliteten af den midlertidige indkvartering. Indkvarte-
ringen skal reelt have en midlertidig karakter. Det beror på en konkret vurdering,
om kommunen har levet op til sine forpligtelser i relation til boligplacering. Kon-
krete anvisninger på boliger (eller manglende anvisning) kan påklages til Anke-
styrelsen.
Der er ikke i integrationsloven fastsat krav til standarden eller karakteren af det
midlertidige opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at