UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at ændre udlændingereglerne, så at det sikres, at krigere fra Islamisk Stat (IS) ikke kan få asyl i Danmark, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. februar 2015

Asyl- og Visumkontoret

Morten Duus

2015-0032/27-0079

1443413

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 6. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin

Henriksen (DF).

Mette Frederiksen

Rasmus Kieffer-Kristensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at ændre udlændingereglerne, så at det sikres, at krigere fra Islamisk Stat (IS) ikke kan få asyl i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 281 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren tage initiativ til at ændre

udlændingereglerne,

så at det sikres, at krigere fra Islamisk Stat (IS) ikke kan få asyl

i Danmark? Og vil ministeren sikre, at i det tilfælde sådanne

personer måtte komme på tålt ophold i Danmark, at de i givet

fald kan frihedsberøves, indtil de udrejser frivilligt eller kan

tvangsudsendes?”

Svar:

Udlændingelovgivningen indeholder allerede i dag regler, der sikrer, at

udlændinge, der har deltaget i krigsforbrydelser, eller som i øvrigt har be-

gået alvorlige forbrydelser, er udelukket fra asyl.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilla-

delse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonven-

tionen (konventionsstatus). Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 1,

inkorporerer flygtningekonventionens artikel 1 A i dansk ret, således at

flygtninge som udgangspunkt har et retskrav på opholdstilladelse. Efter

flygtningekonventionens artikel 1 A, nr. 2, betragtes en person som flygt-

ning, såfremt den pågældende

”… som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse

på grund af sin

race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social grup-

pe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i

hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til

–

eller på

grund af sådan frygt ikke ønsker

–

at søge dette lands beskyttelse, el-

ler som ikke har nogen statsborgerret, og som på grund af sådanne

begivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havde

fast bopæl, og ikke er i stand til

–

eller på grund af sådan frygt ikke

ønsker

– at vende tilbage dertil.”

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilla-

delse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjem-

land risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsesstatus). Denne be-

stemmelse omfatter udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonven-

tionen, men som har krav på beskyttelse efter andre internationale konven-

tioner, som Danmark har tiltrådt.

Efter flygtningekonventionens artikel 1 F, finder konventionens bestem-

melser ikke anvendelse på den, om hvem der er alvorlig grund til at anta-

ge, at vedkommende:

”a) har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller

en forbrydelse mod menneskeheden, således som disse forbrydelser

er defineret i de mellemfolkelige aftaler, som er indgået for at træffe

forholdsregler herimod;

b) har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse uden for tilflugts-

landet, inden han som flygtning fik adgang til dette;

c) har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med De Forenede

Nationers mål og grundsætninger.”

Udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionens artikel 1 F gælder und-

tagelsesfrit i den forstand, at en udlænding, der er omfattet af flygtninge-

konventionens artikel 1 F, ikke har krav på beskyttelse efter konventionen,

uanset den pågældendes personlige forhold i øvrigt. Hvis en person har

begået en forbrydelse, som er omfattet af artikel 1 F, er personen udelukket

fra at opnå flygtningestatus efter flygtningekonventionen.

Bestemmelsen i flygtningekonventionens artikel 1 F indebærer, at en ud-

lænding omfattet af artikel 1 F udelukkes fra at opnå beskyttelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 1.

En udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2,

kan også nægtes opholdstilladelse under henvisning til udelukkelsesgrun-

dene i flygtningekonventionens artikel 1 F. Dette følger udtrykkeligt af ud-

lændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, hvorefter en udlænding ikke kan gives

opholdstilladelse efter bl.a. § 7, stk. 2, hvis udlændingen anses for omfattet

af artikel 1 F i flygtningekonventionen.

Af flygtningehøjkommissariatets Håndbog om procedurer og kriterier

for fastlæggelse af flygtningestatus, pkt. 149, fremgår det bl.a. om be-

stemmelserne i flygtningekonventionens artikel 1 F:

”For at disse bestemmelser skal gælde, er det tilstrækkeligt at fastslå,

at der er ’alvorlig grund til at antage’, at en af de beskrevne handlin-

ger er blevet udøvet. Der kræves ikke formelt bevis for forudgående

strafforfølgning. Når henses til de alvorlige konsekvenser, en ude-

lukkelse vil have for den pågældende person, skal disse udelukkel-

sesbestemmelser imidlertid fortolkes restriktivt.”

For så vidt angår vurderingen af, om en forbrydelse er alvorlig nok til at

være omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 F, litra b, kan der hen-

vises til Flygtningenævnets 22. beretning (2013) s. 378 ff., som indeholder

en uddybende beskrivelse af og eksempler på, hvordan udelukkelsesgrun-

den i af flygtningekonventionens artikel 1 F anvendes af asylmyndighe-

derne i praksis.

En udlænding, der udelukkes fra asyl efter Flygtningekonventionens ar-

tikel 1 F, men som ikke kan udsendes tvangsmæssigt til vedkommendes

hjemland eller et tredjeland, vil blive henvist til tålt ophold.

Der foreligger ikke hjemmel til generelt at frihedsberøve udlændinge på

tålt ophold. En sådan foranstaltning må formentlig antages at være ufor-

enelig med diskriminationsforbuddet i artikel 14 i Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention, jf. artikel 5, idet der ikke anvendes tilsvarende

kontrolforanstaltninger over for andre, herunder danske statsborgere, der

har begået en alvorlig handling eller forbrydelse, der ville være omfattet af

udlændingelovens § 10.

Udlændinge på tålt ophold pålægges som altovervejende udgangspunkt at

opholde sig i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9, og at

melde sig dagligt til politiet i centret, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4. En

udlænding, der en eller flere gange ikke efterkommer politiets bestemmel-

se efter udlændingens § 34, stk. 4, kan frihedsberøves, såfremt det er nød-

vendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for at udsende den på-

gældende, jf. udlændingelovens § 36, stk. 7.