Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1487477_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. januar 2015
Asyl- og Visumkontoret
Adam Abdel Khalik
2015-0032/27-0072
1438829
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 268 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 22. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-
rina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Karin Baunsgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om det antyder, at der er problemer i Eritrea, når man ikke tør stå åbent frem, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 268 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Når stort set alle kilder i
Eritrea-rapporten er anonyme, mener
ministeren da ikke, at det antyder, at der er problemer i Eritrea,
når man ikke tør stå åbent frem?”
Svar:
Der henvises til Udlændingestyrelsens redegørelse af 12. december 2014
om styrelsens tilvejebringelse af oplysninger om Eritrea, der blev over-
sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den
15. december 2014, jf. UUI (Alm. del), bilag 41.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udlændingestyrelsen, som bl.a. har oplyst følgende:
”Det
fremgår af redegørelsen, at alle samtalepartnere i forbin-
delse med udarbejdelsen af fact finding-rapporter gøres be-
kendt med, at de selv kan bestemme, hvorledes de ønsker at
blive refereret til i den endelige rapport. Hvorledes samtale-
partnere ønsker at blive refereret til, herunder graden af ano-
nymitet, afhænger af den specifikke kontekst, dvs. landet og de
emner, der er genstand for undersøgelsen. Omfanget af ano-
nymitet blandt kilderne varierer og begrundes ofte med hensy-
net til organisationens eller ambassadens arbejde i landet og
deres fremtidige diplomatiske relationer, samarbejdet med lan-
dets myndigheder eller kildens eller dennes families personlige
sikkerhed. Kilderne angiver ikke nødvendigvis over for Ud-
lændingestyrelsen, hvorfor de ønsker anonymitet. I rapporten
vedrørende Eritrea repræsenterer en række kilder udenlandske
ambassader og internationale organisationer, der virker i Eri-
trea, og det er almindeligt, at sådanne kilder ønsker at være
anonyme af hensyn til fremtidige diplomatiske relationer.”
2