UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om armslængdeprincippet i forhold til Udlændingestyrelsen, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. januar 2015

Forvaltningsretskontoret

Adam Abdel Khalik

2014-0032/27-0062

1435053

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 257 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 19. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-

rina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om armslængdeprincippet i forhold til Udlændingestyrelsen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 257 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren redegøre nærmere for

armslængdeprincippet i

forhold til Udlændingestyrelsen og oplyse, om ministeren ek-

sempelvis kan pålægge en styrelse noget eller bede en styrelse

om noget? Vil ministeren herudover nærmere redegøre for

grænserne for tilsynspligten og armslængdeprincippet?”

Svar:

Udlændingestyrelsen er i udlændingelovens § 46, stk. 1, tillagt kompe-

tence til at behandle asylsager i første instans. Asylsager har siden 1983

været underlagt et særligt lovordnet rekurssystem, hvor Udlændingestyrel-

sens afgørelser indbringes for Flygtningenævnet, der er et uafhængigt,

domstolslignende organ.

Det antages i den forvaltningsretlige litteratur, at et departements

−

en ministers

−

kompetence over for en underordnet myndighed begrænses

på visse punkter i sådanne tilfælde, hvor en styrelse er tillagt en kompeten-

ce direkte i lovgivningen, og hvor der samtidig er etableret et særligt lov-

ordnet rekurssystem med et uafhængigt nævn som rekursinstans.

Det er således fast antaget, at et departement i sådanne tilfælde ikke kan

gribe ind i en konkret sag, efter at styrelsen har truffet afgørelse i sagen, jf.

Jens Garde m.fl., Forvaltningsret Almindelige emner (5. udgave, 2009),

side 46 f, og Jørgen Albæk Jensen og Michael H. Jensen i en artikel offent-

liggjort i Ugeskrift for Retsvæsen

fra 1995, side 25ff. (”Overordnede myn-

digheders beføjelser over for underordnede myndigheder med originær

kompetence”).

Om et departement kan udstede konkrete tjenestebefalinger, før sagen er

afgjort i styrelsen, afhænger ifølge den forvaltningsretlige litteratur af, om

den særlige kompetencefordeling på området er fastlagt for at undgå poli-

tisk indblanding i enkeltsagsbehandlingen. Hvis det er tilfældet, kan et de-

partement − og en minister − ikke udstede konkrete tjenestebefalinger til

styrelsen. Der henvises i den forbindelse til Jens Garde m.fl., Forvaltnings-

ret Almindelige emner (5. udgave, 2009) side 47, og Jørgen Albæk Jensen

og Michael H. Jensen i en artikel offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen

fra 1995, side 25ff. (”Overordnede myndigheders beføjelser over for un-

derordnede myndigheder med originær kompetence”).

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om armslængdeprincippet i forhold til Udlændingestyrelsen, til justitsministeren

Derimod antages der som udgangspunkt ikke at være noget til hinder for,

at et departement i sådanne tilfælde vil kunne udstede generelle tjenestebe-

falinger. Noget andet vil imidlertid kunne følge af det konkrete lovgrund-

lag på området.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at hensynet bag udlændingelovens

bestemmelser om klageadgang til Flygtningenævnet bl.a. er at undgå poli-

tisk indblanding i de konkrete asylsager.

Der er ved oprettelsen og opretholdelsen af Flygtningenævnet således lagt

vægt på, at der er tale om et sagkyndigt nævn, som sikrer politisk uaf-

hængighed af hensyn til asylansøgeres retssikkerhed. Udlændingelovens

forarbejder og systematik bygger således grundlæggende på det princip, at

asylsager behandles af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, og at

justitsministeren ikke har nogen kompetence i konkrete asylsager.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at departementet −

og ministeren − ikke vil kunne give

konkrete tjenestebefalinger til Udlæn-

dingestyrelsen om behandlingen af enkeltsager på asylområdet.

Den nuværende regering efterlever

− ligesom tidligere regeringer –

desu-

den et armslængdeprincip. Det indebærer, at departementet skal undlade at

fastsætte generelle retningslinjer, som direkte eller indirekte kan få indfly-

delse på asylsagers indholdsmæssige afgørelse.

Der kan i den forbindelse også henvises til Jens Vedsted-Hansen i Lone B.

Christensen m.fl., Udlændingeret (3. udgave, 2006), s. 16 f. og samme for-

fatter

i en artikel offentliggjort i Retsvidenskabeligt Institut B’s Årsberet-

ning

1997, s. 202 ff. (”Internationale forpligtelser for uafhængige myndig-

heder”).

I den pågældende artikel beskrives, at det daværende Indenrigs-

ministerium havde tilkendegivet, at man anså sig for afskåret fra at udstede

administrative retningslinjer om bestemte typer af asylsager. Forfatteren er

kritisk over for denne opfattelse.

Justitsministeriet er som udgangspunkt forpligtet og berettiget til at føre

tilsyn med sine underliggende styrelser og til konkret at undersøge forhold,

som ministeriet bliver opmærksomt på, hvis der er en vis sandsynlighed

for, at der er begået en ulovlighed. Det ovenfor anførte om hensynet bag

udlændingelovens bestemmelser om klageadgang til Flygtningenævnet fø-

rer imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse til, at der bør udvises til-

bageholdenhed ved udøvelsen af ministeriets tilsyn med Udlændingesty-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om armslængdeprincippet i forhold til Udlændingestyrelsen, til justitsministeren

relsens asylsagsbehandling. Der kan i den forbindelse også henvises til

Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret (3. udgave, 2013), side 361,

hvor det er anført, at tilsynsbeføjelsen for en overordnet myndighed i så-

danne tilfælde, hvor en underordnet myndighed er tillagt kompetence di-

rekte i lovgivningen, og der er tilknyttet et uafhængigt klageorgan, for-

mentlig er begrænset til en adgang til at kræve oplysninger.