Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1418539_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 11. november 2014
”Ministeren bedes redegøre for hvilke kommuner, som har en målrettet og sær-
skilt kommunal strategi – udover den generelle forbyggende indsats imod politi-
ske og religiøse ekstremisme - for bekæmpelse af hvervning af unge muslimer til
Islamisk Stat (IS)? Navnet på de enkelte kommuner bedes oplyses i besvarelsen.”
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen har bl.a. oplyst, at København, Aarhus og Odense Kommune –
som en del af deres generelle indsats om forebyggelse af radikalisering – har
oprettet konkrete akutberedskaber i forbindelse med risikoen for rekruttering af
personer til væbnede konflikter i udlandet.
Socialstyrelsen har desuden oplyst, at en række Københavnske omegnskommuner
indenfor det seneste halve år har anmodet Socialstyrelsen om støtte og rådgivning
i forbindelse med udarbejdelse af strategiske handlingsplaner til at forebygge
radikalisering og ekstremisme, herunder til at kunne sætte hurtigt og tværsektori-
elt ind, hvis der er en bekymring for, at en person er ved at blive rekrutteret til
deltagelse i en væbnet konflikt i udlandet.
Manu Sareen
/ Karen-Lise Johansen Karman