UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om at der bør være et notat om Udlændingestyrelsens angivelige initiativ til udsendelse af en fact finding-mission til Eritrea, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. december 2014

Forvaltningsretskontoret

Kristian Gyde Poulsen

2014-0032/27-0022

1422573

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 218 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 12. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-

hanne Schmidt-Nielsen (EL).

Mette Frederiksen

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om at der bør være et notat om Udlændingestyrelsens angivelige initiativ til udsendelse af en fact finding-mission til Eritrea, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 218 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Er

ministeren enig med lektor Sten Bønsing, som til Politiken

udtaler, at "Det følger som minimum af god forvaltningsskik,

at der skal være et notat" om Udlændingestyrelsens angivelige

initiativ til udsendelse af en fact finding-mission til Eritrea, og

hvad der er baggrunden for, at der tilsyneladende ikke forelig-

ger et sådan notat? Der henvises til artiklen "Beslutning om

Eritrea-mission mørkelagt i Udlændingestyrelsen", Politiken,

den 12. december 2014. Spørgsmålet ønskes besvaret forud for

samråd om Eritrea, jf. UUI alm. del samrådsspm. J-M.”

Svar:

Justitsministeriet har ikke nærmere kendskab til grundlaget for den vur-

dering, som spørgsmålet henviser til.

Justitsministeriet kan imidlertid generelt oplyse, at det følger af offent-

lighedslovens § 13, stk. 1 og 2, at en myndighed i visse tilfælde er forplig-

tet til at gøre notat om oplysninger, som den mundtligt eller på anden måde

bliver bekendt med.

Efter bestemmelsens stk. 1 indtræder notatpligten, når myndigheden skal

træffe afgørelse i den pågældende sag, som oplysningerne vedrører (afgø-

relsessag), og der er tale om oplysninger, som vedrører afgørelsessagens

faktiske grundlag, eller om eksterne faglige vurderinger, og de pågældende

oplysninger eller vurderinger er af betydning for sagens afgørelse, og op-

lysningerne eller vurderingerne ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumen-

ter.

Efter bestemmelsens stk. 2 er en myndighed endvidere forpligtet til at tage

notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt i afgørelsessager, når sagsek-

speditionsskridtet ikke fremgår af sagens dokumenter.

Det er ikke muligt generelt at fastlægge, hvornår et sagsekspeditionsskridt

i en afgørelsessag skal betragtes som væsentligt. Det må således bero på en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde, jf. Justitsministeriets vejledning

om lov om offentlighed i forvaltningen, pkt. 14.5.

I vejledningen nævnes som eksempel på et sagsekspeditionsskridt, der i

almindelighed må betragtes som væsentligt og derfor skal noteres, det til-

fælde, hvor en myndighed meddeler en afgørelse mundtligt.

Offentlighedsloven trådte i kraft den 1. januar 2014. Bestemmelsen i § 13,

stk. 1, svarer med enkelte sproglige justeringer til den notatpligt, der fulgte

af § 6, stk. 1, i den tidligere offentlighedslov fra 1985.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2, er imidlertid for så vidt angår afgørelsessager

en lovfæstelse af den ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætning, hvor-

efter forvaltningsmyndigheder i afgørelsessager havde en pligt til at tage

notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt.

Som det fremgår, gælder notatpligten efter offentlighedslovens § 13 ale-

ne for sager, hvor en myndighed skal træffe afgørelse (afgørelsessager).

Der gælder imidlertid også på ulovbestemt grundlag en notatpligt i visse

andre sager. Der henvises i den forbindelse til Mohammad Ahsan, Offent-

lighedsloven med kommentarer (1. udgave, 2014), side 246 f., hvor der an-

føres følgende:

”Ved siden af stk. 2 gælder en ulovbestemt forvaltningsretlig

grundsætning om, at der også i

andet end afgørelsessager

–

såkaldte ”traditionelle” administrative sager, der har en vis

indgribende og væsentlig betydning for borgeren

–

skal gøres

notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, såfremt de pågæl-

dende oplysninger ikke fremgår af sagens dokumenter.

Endelig følger det af god forvaltningsskik, at der

–

uden for §

13’s tilfælde og uden for rammerne af den ulovbestemte rets-

grundsætning

–

bør tages notat af visse sagseksspeditions-

skridt.”

Om notatpligten i mere generelle sager anføres endvidere i Mohammad

Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (1. udgave, 2014), side 249

f., følgende:

”Der er i forskellige sammenhænge rejst spørgsmål om, hvor-

vidt

notatpligten er tilsidesat i mere generelle (politiske) sager.

I den forbindelse bemærkes, at de pågældende sager typisk ik-

ke vil have karakter af afgørelsessager, og notatpligten efter §

13, stk. 1 og 2, vil allerede af den grund ikke gælde for disse

sager. Det samme gælder notatpligten efter den ulovbestemte

retsgrundsætning herom, da den alene gælder i forholdt til

”traditionelle” administrative sager, der har en vis indgribende

og væsentlig betydning for borgeren, og hvor der er særlig

grund til at stille krav om, at der tages notat om væsentlige

sagsekspeditionsskridt […]. Tilbage står herefter blot, om det

følger af principperne om god forvaltningsskik, at der skal ta-

ges notat af væsentlige sagsekspeditionsskridt eller lignende i

sådanne generelle (politiske) sager. Det kan i almindelighed

ikke antages at være tilfældet, da notatpligten efter god for-

valtningsskik navnlig hviler på et synspunkt om, at der skal

skabes et tillidsforhold

mellem borgeren og forvaltningen

–

hvilket forhold typisk ikke foreligger i politiske sager

–

og et

sådant tillidsforhold skabes bl.a. ved, at forvaltningen sikrer

sig bevis og herved undgår tvivl om, hvad der er foregået og

sagt i en foreliggende sag. Det kan dog ikke afvises, at hensy-

net til at sikre sig dokumentation for, hvad der er foregået i en

generel (politisk) sag, efter omstændighederne i særlige tilfæl-

de kan bevirke, at der bør tages et notat herom efter princip-

perne om god forvaltningsskik.”

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven,

side 416ff., hvor pligten til at gøre notat efter en ulovbestemt forvaltnings-

retlig grundsætning og efter god forvaltningsskik er nærmere beskrevet.