Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1435641_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
16. december 2014
Økonomistyrings-
kontoret
Sagsbeh.: Kristine G. Villadsen
Sagsnr.: 2014-0032-1799
Dok.:
1418657
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 4. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mar-
tin Henriksen (DF).
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om, hvor mange der i dag lever op til boligkravet i familiesammenføringsreglerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Kan ministeren oplyse antallet for, hvor mange der i dag
lever
op til boligkravet i familiesammenføringsreglerne ved enten at
bo hos sine forældre eller andre familiemedlemmer, og vil mi-
nisteren oplyse, hvor mange af disse personer, der vil blive
ramt af regeringens lovforslag L 72?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Ud-
lændingestyrelsen om et bidrag.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har mulighed for stati-
stisk at opgøre, hvor mange opholdtilladelser der er meddelt til udlændin-
ge, som efter de gældende regler opfylder boligkravet i udlændingelovens
§ 9, stk. 6, ved at råde over et lejet værelse eller lignende i forældres eller
andre familiemedlemmers ejerbolig, idet det ikke bliver registreret på hvil-
ket grundlag, boligkravet anses for opfyldt. Styrelsen skønner imidlertid, at
i ca. 5 % af de meddelte opholdstilladelser, hvor de almindelige betingel-
ser for ægtefællesammenføring er stillet, har den herboende ægtefælle op-
fyldt boligkravet ved at leje et værelse eller lignende i familiemedlemmers
ejerbolig.
Lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014 indeholder ikke forslag til æn-
dringer af boligkravet. Der henvises derimod til lovforslag nr. L 87 af 3.
december 2014, hvor det foreslås, at boligkravet ændres, således at der
skal stilles krav om råden over en selvstændig bolig. Det fremgår af de al-
mindelige bemærkninger til forslaget, pkt. 3.2, at den foreslåede ændring
medfører, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt at opfylde bolig-
kravet ved at leje værelser i eksempelvis sine forældres ejerbolig.
2