Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1483719_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. januar 2015
Asyl- og Visumkontoret
Louise Nielsen
2014-0032-1767
1401474
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 176 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 27. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
ter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, i hvilket omfang Justitsministeriet har aktuelt kendskab til dokumentfalsk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 176 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang
Justitsministeriet
har aktuelt kendskab til dokumentfalsk såsom falske eller for-
falskede dokumenter, falsk person, stjålne pas og andre stjålne
rejsedokumenter osv. i forbindelse med indrejsende via Kø-
benhavns Lufthavn, herunder hvor stort omfanget i givet fald
er, og hvad myndighedernes reaktion er, når sådanne sa-
ger/tilfælde opstår?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigspolitiet, som ministeriet kan henholde sig til:
”Rigspolitiet har
til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der bl.a. har oplyst, at personer der fin-
des i besiddelse af falske eller forfalskede dokumenter med
henblik på at gøre brug af disse som legitimation, kan straffes
for dokumentfalsk i medfør af straffelovens § 171. Personer,
der legitimerer sig med ægte dokumenter, som vedrører andre
personer end dem selv (herunder stjålne pas og andre stjålne
rejsedokumenter), kan straffes for personelfalsk i medfør af
straffelovens § 174. Når Københavns Politi antræffer personer
i Københavns Lufthavn, der overtræder disse bestemmelser,
sigtes de pågældende herfor. Der vil i lufthavnen oftest være
tale om udlændinge uden fast tilknytning til Danmark, og de
pågældende vil i så fald som udgangspunkt blive anholdt og
varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens og/eller udlæn-
dingelovens bestemmelser, indtil deres sag er afgjort. De vil
herefter oftest blive udvist ved dom. Såfremt de pågældende
søger asyl i umiddelbar forlængelse af ankomsten, vil deres sag
dog blive stillet i bero i overensstemmelse med Rigsadvoka-
tens retningslinjer herom, indtil asylsagen er afgjort.
Hvis der efterfølgende meddeles asyl efter udlændingelovens §
7, stk. 1, (konventionsflygtninge), skal der ikke indledes straf-
forfølgning mod den pågældende i den konkrete sag. Hvis der
derimod meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gi-
ves afslag på asyl, eller den pågældende er blevet overført til et
andet land i medfør af Dublin-forordningen for at få sin asyl-
ansøgning behandlet der, skal der foretages en sædvanlig vur-
dering af, hvorvidt der er grundlag for at indlede strafforfølg-
ning mod den pågældende.
Københavns Politi har i anledning af spørgsmålet foretaget en
undersøgelse af omfanget af de pågældende sager. Der er i den
forbindelse foretaget en søgning i politiets sagsstyringssystem
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, i hvilket omfang Justitsministeriet har aktuelt kendskab til dokumentfalsk, til justitsministeren
(POLSAS) på gerningskoderne for henholdsvis dokumentfalsk
og personelfalsk med gerningsadresser, der har tilknytning til
Københavns Lufthavn. Med forbehold for, at der kan være sa-
ger, der ikke er registreret på de søgekriterier, som er anvendt
for at identificere Københavns Lufthavn som gerningssted, kan
følgende tal oplyses:
I 2013 blev der i perioden fra januar til og med oktober rejst
124 sigtelser for dokumentfalsk og 61 sigtelser for personel-
falsk. I samme periode i 2014 blev der rejst 167 sigtelser for
dokumentfalsk og 107 sigtelser for personelfalsk. Fordelingen
af sigtelserne hen over månederne i 2014 har været nogenlunde
jævn.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Københavns Po-
liti.”
3