PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir

Det talte ord gælder

Anledning:

Besvarelse af samrådsspørgsmål F om den

samlede integrationsindsats

Tid og sted: Torsdag den 20. november 2014 på

Christiansborg

Samrådsspørgsmål F:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan den store

tilstrømning af asylansøgere forventes at få betydning for den

samlede integrationsindsats, herunder også redegøre for

hvilken økonomisk som praktisk betydning og konsekvenser

det kan få for kommunernes mulighed for at løfte

integrationsopgaven de kommende år?”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar på samrådsspørgsmål F:

[Fuld finansiering af integrationsindsatsen og overførsler]

I forlængelse af integrationsministerens svar vil jeg gerne uddybe

om den betydning, som det øgede antal flygtninge har for

kommunernes økonomi.

Her er det sådan, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud

for deres udgifter til integrationsindsatsen for nyankomne

udlændinge. Det sker via refusion og tilskud.

For den del af indsatsen, som vedrører modtagelsen af

nyankomne flygtninge og familiesammenførte, finansierer staten

fuldt ud kommunernes udgifter efter integrationslovens

bestemmelser. Det sker i form af:



et fast månedligt grundtilskud



en refusion på 50 pct. af udgifterne til den aktive indsats i

integrationsprogrammet, dvs. danskundervisning og

beskæftigelsesrettede tilbud (inden for et rådighedsbeløb)



et resultattilskud ved bestået danskprøve eller ved opnåelse

af 6 måneders ustøttet beskæftigelse eller ordinær

uddannelse.

Endelig refunderer staten 50 pct. af forsørgelsesudgifterne til

kontanthjælp for de grupper, som modtager kontanthjælp under

integrationsprogrammet.

Den resterende del af kommunernes udgifter er omfattet af

budgetgarantien i lov om kommunal udligning og generelle tilskud.

Det betyder med andre ord, at kommunerne kompenseres for de

resterende udgifter via det kommunale bloktilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dermed får kommunerne samlet set dækket deres nettoudgifter til

integrationsprogrammer – enten via refusion inden for et

rådighedsbeløb eller via budgetgarantien (bloktilskud).

Da kommunernes overførselsudgifter ikke er omfattet af det

kommunale udgiftsloft, belastes den kommunale serviceramme

ikke. Det samme gælder bl.a. de udgifter på bolig- og

socialområdet, som staten yder 100 pct. refusion til.

[Serviceramme og pulje på 250 mio. kr.]

Så er der spørgsmålet om de yderligere, afledte kommunale

udgifter til service og anlæg.

For selv om overførselsudgifterne og udgifterne dækket af

refusion vil være dominerende, må der også forventes en vis

påvirkning af øvrige kommunale serviceudgifter til eksempelvis

folkeskole og dagtilbud.

Her er det vores vurdering og forudsætning, at kommunerne vil

kunne holde disse udgifter inden for de aftalte rammer. Det er på

linje med de andre ”almindelige” befolkningsforskydninger, som

kommunerne hvert år må forholde sig til og indeholde i

budgetrammen.

To elementer bidrager til at gøre dette lettere.

For det første

tager vi højde for den forskellige belastning mellem

kommunerne ved – ud over det almindelige udligningssystem – at

have en særlig udlændingeudligningsordning, som sigter på at

udligne kommunernes

merudgifter

til folkeskoleundervisning,

dagpasning, administration mm. for udlændinge fra ikke-vestlige

lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet

har regeringen i den aktuelle situation sammen med

SF og Enhedslisten på finansloven for 2015 ekstraordinært valgt

at afsætte en pulje på i alt 250 mio. kr. til kommunerne.

Puljen skal understøtte kommunernes indsats med modtagelse af

flygtninge i den nuværende ekstraordinære situation. Regeringen

vil derfor også drøfte med kommunerne/KL, hvordan de afsatte

midler bedst kan anvendes.

[Kommunale anlægsudgifter]

Endelig kan kommunerne tænkes at have nogle anlægsudgifter til

køb og ombygning af ejendomme til udlejning til beboelse i

henhold til integrationsloven.

Her gælder, at kommunernes samlede anlægsudgifter for

kommunerne under ét er fuldt ud finansieret via indtægter fra

skatter, bloktilskud, låneadgang mv. Endvidere har kommunerne

automatisk låneadgang til udgifter til flygtningeboliger.

Låneadgangen omfatter såvel permanente boliger som

midlertidige opholdssteder.

[Afslutning]

Alt i alt har kommunerne et godt økonomisk udgangspunkt for at

kunne tage imod et stigende antal flygtninge. Det udgangspunkt

bliver yderligere forbedret af de 250 mio.kr. fra finanslovsaftalen

med SF og Enhedslisten, som skal understøtte tiltag i forbindelse

med kommunernes modtagelse af flygtninge.