Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1434425_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Dok.:
17. november 2014
1349685
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål E
fra Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 20.
november 2014
Samrådsspørgsmål E:
”Ministeren bedes redegøre for regeringens overblik over omfanget af den
store tilstrømning af asylansøgere samt redegøre nærmere for de af
regeringen udmeldte initiativer på asylområdet om f.eks. ændring af regler
for
opholdstilladelse
og
indførelse
af
særlige
regler
for
familiesammenføring i lyset af den markante asyltilstrømning.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V) og Martin
Geertsen (V).
1
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om talepapir fra samrådet den 20/11-14 om antallet af asylansøgere og integrationsindsatsen, til justitsministeren
[Indledning]
1.
Udlændinge- og asylpolitikken står højt på dagsordenen disse dage.
Og med god grund. Ifølge UNHCR er der for første gang siden Anden
Verdenskrig over 50 mio. flygtninge og fordrevne på verdensplan.
Det skyldes ikke mindst situationen i Syrien, hvor UNHCR nu skønner,
at mere end 3 millioner mennesker har forladt landet som følge af
borgerkrigen.
[Indrejsetal første halvår 2014]
2.
Det er ikke kun Danmark, der mærker konsekvenserne af
urolighederne i verdens brændpunkter. Hele Europa oplever i øjeblikket
et stort flygtningepres. Antallet af asylansøgere i de 28 EU-
medlemslande udgjorde pr. august i år knap 350.000 mennesker.
I Danmark indrejste der i perioden januar til oktober knap 13.000
asylansøgere. Dette antal kan sammenholdes med antallet fra sidste år,
hvor der indrejste ca. 7.600 asylansøgere til Danmark.
Asylprognosen for 2014 blev udarbejdet i foråret 2013 i forbindelse
med finanslovsforslaget for 2014. Prognosen for 2014 udgjorde ca.
7.500 asylansøgere. Som en konsekvens af den markante og fortsatte
stigning i antallet af asylansøgere hen over sommeren 2014 blev
prognosen opjusteret til et niveau på op mod 20.000 asylansøgere i
2014.
[De seneste indrejsetal og fremtidig prognose]
3.
I oktober måned i år rejste ca. 1.800 asylansøgere til Danmark.
2
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om talepapir fra samrådet den 20/11-14 om antallet af asylansøgere og integrationsindsatsen, til justitsministeren
Det er et betydeligt fald i forhold til antallet af asylansøgere i de
foregående måneder, hvor antallet udgjorde ca. 3.100 i september og ca.
2.300 i august.
Det faldende antal asylansøgere i oktober måned kan primært forklares
med et markant fald i antallet af asylansøgere fra Syrien. I oktober
måned modtog Danmark således knap 900 syrere mod ca. 2.000 i
september måned. Det svarer til et fald på mere end 50 procent.
Det er endnu for tidligt at fastslå, om faldet i antallet af asylansøgere er
udtryk for en varig tendens. Det er også vanskeligt at vurdere, hvad
faldet skyldes.
Al erfaring viser, at det er meget vanskeligt at forudse udviklingen i
tilgangen af asylansøgere, da mange faktorer spiller ind. Det er stadig
forventningen, at det samlede antal asylansøgere i 2014 kan bevæge sig
op mod 20.000 asylansøgere. Den seneste udvikling tyder dog på, at
antallet af asylansøgere i 2014 kan lande noget under dette niveau.
Justitsministeriet følger udviklingen i antallet af asylansøgere tæt, og
der tages løbende stilling til, om der er behov for at justere prognosen
for 2015.
[Forslaget om midlertidig beskyttelsesstatus]
4.
Asyltallene viser med tydelighed, at vores asylsystem og senere
kommunerne – trods det seneste fald i tilkomne asylansøgere – er under
pres.
Det er grunden til, at regeringen har besluttet at stramme asylreglerne.
Lovforslaget skal 1. behandles i eftermiddag, og jeg ser frem til en
konstruktiv debat med alle Folketingets partier.
3
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om talepapir fra samrådet den 20/11-14 om antallet af asylansøgere og integrationsindsatsen, til justitsministeren
Lovforslaget indeholder flere elementer.
Regeringen
foreslår,
at
der
indføres
en
ny
midlertidig
beskyttelsesstatus.
Og udlændinge, der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, skal som
udgangspunkt
først
kunne
få
familiesammenføring,
hvis
den
midlertidige opholdstilladelse forlænges efter 1 år.
Når jeg siger udgangspunktet, er det fordi, der kan være ganske særlige
tilfælde, hvor hensynet til familiens enhed vejer så tungt, at vores
internationale
forpligtelser
medfører,
at
der
er
krav
på
familiesammenføring – også inden for det første år.
Herudover indeholder lovforslaget ændringer af mere teknisk karakter,
som jeg ikke vil komme nærmere ind på her i dag.
[Idéen bag regeringens forslag]
5.
Når vi foreslår ændringer af asylreglerne, er det fordi det giver
mening. De gældende asylregler er skrevet for at beskytte individuelt
forfulgte flygtninge. Reglerne er ikke tilpasset den gruppe af
asylansøgere, der – uden at være individuelt forfulgte – flygter fra
områder, hvor der foregår voldsomme og vilkårlige overgreb på civile.
En del af de asylansøgere fra Syrien, der kommer til Danmark, tilhører
denne gruppe. De kommer fra områder, som er særlig hårdt ramt af
konflikten, og derfor har vi pligt til at yde dem beskyttelse efter artikel
3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I dag opnår denne gruppe af asylansøgere ”beskyttelsesstatus” efter
udlændingelovens § 7, stk. 2, selv om det oprindeligt ikke har været
tanken med bestemmelsen.
4
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om talepapir fra samrådet den 20/11-14 om antallet af asylansøgere og integrationsindsatsen, til justitsministeren
Vi skal selvfølgelig beskytte mennesker, der har krav på beskyttelse.
Men vores regler skal svare til det reelle beskyttelsesbehov.
Behovet for beskyttelse er anderledes for denne gruppe af asylansøgere.
De er
ikke
individuelt forfulgte, men kommer fra områder, hvor det lige
nu er for farligt at opholde sig – på grund af en eskaleret
konfliktsituation.
Heldigvis kan forholdene ændre sig. Forholdene kan blive bedre. Og
det kan endda i nogle situationer ske over relativt kort tid. Og så bør
reglerne være indrettet sådan, at personerne kan sendes hjem.
6.
Situationen i forhold til Somalia for et par år siden illustrerer
problemstillingen. På baggrund af Sufi og Elmi-dommen fra
Menneskerettighedsdomstolen ændrede Flygtningenævnet i 2011
praksis, så asylansøgere fra dele af Somalia kunne opnå asyl i Danmark
som
konsekvens
af
de
generelle
forhold
i
hjemlandet.
Anerkendelsesprocenten for somaliske asylansøgere steg samtidig fra
22 pct. i 2011 til 93 pct. i 2012.
Forholdene omkring i Somalia ændrede sig dog relativt kort tid efter, og
i
2013
fastslog
Menneskerettighedsdomstolen,
at
menneskerettighederne nu ikke længere forhindrede udsendelse af
personer til de omtalte dele af Somalia.
På grund af de gældende asylregler – og de restriktive krav for
inddragelse
–
har
det
dog
ikke
været
muligt
at
inddrage
opholdstilladelsen for denne gruppe og forsøge hjemsendelse. Dette på
trods af, at nogle kun havde opholdt sig 1-2 år i Danmark, da
forholdene i Somalia blev bedre, og deres beskyttelsesbehov ophørte.
[Tidsbegrænsede midlertidige opholdstilladelser]
5
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om talepapir fra samrådet den 20/11-14 om antallet af asylansøgere og integrationsindsatsen, til justitsministeren
7.
Med indførelsen af den nye midlertidige beskyttelsesstatus kan
udlændinge hurtigere sendes tilbage til deres hjemland, når forholdene
tillader det.
Vi foreslår, at den midlertidige opholdstilladelse i første omgang gives
for 1 år og herefter kan forlænges for 2 år. Opholdstilladelsen vil blive
forlænget, hvis forholdene i hjemlandet stadig er så alvorlige, at
vedkommende fortsat har behov for beskyttelse. Er forholdene
forbedret, vil opholdstilladelsen ikke blive forlænget.
[Familiesammenføring]
8.
Vi foreslår desuden, at der det første år som udgangspunkt ikke skal
være adgang til familiesammenføring for udlændinge, som får
midlertidig beskyttelse efter forslaget.
Det skyldes sådan set samme forhold, som begrunder den foreslåede
nye
beskyttelsesstatus,
nemlig
beskyttelsesbehovets
midlertidige
karakter. Når den tilstand, som begrunder beskyttelsen, kan ophøre
inden for en overskuelig fremtid, så vil det være meget belastende for
den enkelte familie og uforholdsmæssigt ressourcekrævende for det
danske samfund, hvis der gives tilladelse til familiesammenføring, og
det så måtte vise sig, at der ikke er grundlag for at forlænge den
midlertidige 1-årige opholdstilladelse, fordi der ikke længere er et
beskyttelsesbehov.
Regeringen er optaget af at finde en rimelig balance i denne svære
situation,
og
forslaget
om
at
begrænse
adgangen
til
familiesammenføring rammer denne balance.
Hvis det viser sig, at udlændingen efter 1 år fortsat har krav på
beskyttelse, så vil der kunne søges om familiesammenføring efter de
6
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om talepapir fra samrådet den 20/11-14 om antallet af asylansøgere og integrationsindsatsen, til justitsministeren
almindelige regler – og hvis der er et særligt behov for
familiesammenføring, før der er gået 1 år, vil der kunne gives tilladelse,
hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
[Afrunding]
9.
Der vil uden tvivl være dem, der mener, at vi ikke har strammet nok.
Og der vil være dem, der mener, at vi er gået længere, end vi burde.
Regeringen lægger sig med sit forslag midt imellem disse synspunkter.
Det er for mig en god indikator for, at vores lovændring rammer den
balance, der for mig er så vigtig i udlændinge- og asylpolitikken.
Det handler om at vise medmenneskelighed, men også om at være
realistisk.
Jeg håber, vi opnår bred støtte til vores forslag.
Tak for ordet.
7