Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1437230_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2014
Politikontoret
Uffe Kritte Nielsen
2014-0032-1740
1391999
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 20. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Martin Henriksen (DF).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om, hvor der er behov for at opprioritere politiindsatsen - oplyse, hvor mange steder i Danmark politiet reelt har mistet kontrollen med området, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 154 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Kan
ministeren - med det formål at opklare, hvor der er behov
for at opprioritere politiindsatsen - oplyse, hvor mange steder i
Danmark politiet reelt har mistet kontrollen med området, og
hvor det i stedet for politiet er forskellige private grupper, ban-
der og lignende, som sætter standarden for lov og orden? Hen-
sigten med spørgsmålet er at opklare, hvor der er behov for at
opprioritere politiindsatsen.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets
tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 296 (Alm. del, samling
2013-14) fra Folketingets Retsudvalg og kan i den forbindelse
tilføje, at det fortsat er Rigspolitiets opfattelse, at der ikke er
områder i Danmark, som politiet har mistet kontrollen med.
Politiet arbejder løbende på at sikre den bedst mulige krimina-
litetsbekæmpelse og politimæssige kontrol i hele landet. Dette
sker ikke mindst på baggrund af en lokal forankret indsats i
den enkelte politikreds, hvor der tages højde for lige netop de
problemstillinger, der er i det pågældende område, og som lø-
bende kan tilpasses ændringer i den lokale situation.”
Som det fremgår af Rigspolitiets bidrag til besvarelsen af 16. januar 2014
af spørgsmål nr. 296 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der områ-
der i Danmark, hvor der kan være vanskeligheder forbundet med politiar-
bejdet. Det siger imidlertid sig selv, at politiet skal kunne udføre sine op-
gaver overalt i landet.
Borgerne skal kunne færdes trygt i deres lokalområde, og vi skal selvfølge-
lig ikke acceptere, hvis bandegrupperinger eller andre udfordrer politiets
arbejde.
2