Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
28. november 2014
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har den 18. november 2014,
efter ønske fra Martin Geertsen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 151 (Alm. del),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes - i forlængelse af svar på KUU alm. del – spm. 42 – redegøre for, om
svaret skal forstås sådan, at det ikke vil være i strid med folkeoplysningsloven, hvis en
kommune i forbindelse med et arrangement afholdt i kommunale lokaler stiller som
betingelse, at der ikke er separat adgang for kvinder og mænd?
Svar:
I svaret på KUU alm. del spm. 42 er formålet med folkeoplysningsloven omtalt, og des-
uden fremgår, at folkeoplysningsloven ikke forholder sig til, hvordan en forening, der
modtager tilskud eller får anvist et lokale, afvikler et arrangement. Derudover fremgår
det af svar på KUU alm. del spm. 43, at kommunerne ifølge folkeoplysningslovens reg-
ler skal stille lokaler til rådighed for den folkeoplysende voksenundervisning og det
frivillige foreningsarbejde, og at det er en forudsætning for anvisning af lokaler, at for-
eninger opfylder lovens tilskudsbetingelser.
Der er ikke yderligere betingelser i folkeoplysningsloven, som folkeoplysende foreninger
skal opfylde, for at kommunen skal stille lokaler til rådighed. En forening, der opfylder
lovens tilskudsbetingelser, har derfor ret til at få stillet lokaler til rådighed, alternativt
få tilskud til lokaler efter lovens regler.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2435861