Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1428415_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
Finansministeren
1. december 2014
Svar på Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 13. november 2014 stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren - i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 458 (2013-14) -
redegøre for konsekvenserne for de offentlige udgifter i årene 2015 - 2023,
såfremt forskellen i beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere, vestlige indvandrere og efterkommere, og personer med dansk
oprindelse fastholdes, baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning,
hvor andelen af efterkommere ud af den samlede gruppe af indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige til ca. 35 procent.
Svar
De i spørgsmålet anførte forudsætninger svarer overordnet til de forudsætninger,
der ligger til grund for Finansministeriets 2020-fremskrivning for dansk økonomi.
Finansministeriets fremskrivning baseres på den seneste befolkningsprognose fra
Danmarks Statistik og DREAM. I denne prognose stiger efterkommeres andel af
den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande til
knap 35 pct. i 2023 (konkret 34,2 pct.),
jf. figur 1.
Endvidere tager fremskrivningen udgangspunkt i uændrede forskelle mellem
herkomstgruppernes beskæftigelsesfrekvens (opdelt på alder og køn),
jf. nærmere
nedenfor.
Idet forudsætningerne i spørgsmålet overordnet er på linje med Finansministeriets
grundforløb, vil der som udgangspunkt ikke være særlige udgiftsvirkninger i
forhold til 2020-fremskrivningen.
I 2020- fremskrivningen forbedres den strukturelle offentlige saldo fra et
underskud på ca. �½ pct. af BNP i 2015 til balance i 2020. Efter 2020 er de
offentlige finanser fremskrevet efter beregningstekniske principper,
jf. Opdateret
2020-forløb, august 2014.
I forløbet er der et lille strukturelt overskud på den
offentlige saldo i 2023,
jf. figur 2.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1428415_0002.png
Side 2 af 2
Figur 1
Efterkommeres andel af indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande
Pct.
40
38
36
34
32
Figur 2
Strukturel offentlig saldo
Pct. af BNP
Pct.
40
38
36
34
32
Pct. af BNP
3
2
1
0
-1
-2
-3
3
2
1
0
-1
-2
-3
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
30
28
26
24
22
20
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
30
28
26
24
22
20
Anm.: Figur 1 er baseret på Befolkningsprognose 2014 fra Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks statistik, Opdateret 2020-forløb, august 2014 og egne beregninger.
Endelig skal bemærkes to forhold. En præcis ændring i efterkommernes andel fra
34,2 til 35 pct. i 2023 vil kunne have en vis virkning på de offentlige finanser, men
om det er en positiv eller negativ virkning afhænger af mere konkrete antagelser.
Virkningen vil fx afhænge af, om ændringen skyldes færre indvandrere fra ikke-
vestlige lande eller højere fødselshyppighed blandt de herboende indvandrere
(dvs. flere efterkommere). Der foreligger ikke en befolkningsprognose fra
Danmarks Statistik og DREAM, hvor andelen af efterkommere præcist svarer til
35 pct.
Endvidere gælder, at mens udgangspunktet for 2020-fremskrivningen er uændrede
beskæftigelsesfrekvenser (strukturelt og opdelt på køn, alder og herkomst), så
indregnes også virkninger af de reformer, der er vedtaget. Det kan til en vis grad
påvirke de herkomstopdelte beskæftigelsesfrekvenser i fremskrivningen. Fx har
gennemførte reformer af efterlønnen generelt en større virkning på beskæftigelsen
for personer af dansk herkomst, fordi disse i højere grad har deltaget i
efterlønsordningen. Omvendt har fx ændringer i kontanthjælpssystemet
beregningsteknisk typisk en større effekt for ikke-vestlige indvandrere, da en
større andel af denne gruppe modtager kontanthjælp end for befolkningen som
helhed.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon