Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1433418_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. december 2014
Asyl- og Visumkontoret
Adam Abdel Khalik
2014-0032-1715
1377632
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 12. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om, hvorfor tre fjerdedele af alle syriske asylansøgere får status som konventionsflygtninge i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 138 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren bedes – med henvisning til artiklen ”Asyl til syre-
re gives efter et
usædvanligt mønster”, Politiken den 9. no-
vember 2014
redegøre for, hvorfor tre fjerdedele af alle syri-
ske asylansøgere får status som konventionsflygtninge i Dan-
mark, når andelen, der får konventionsstatus i andre EU-lande,
er væsentligt mindre?”
Svar:
Som beskrevet i Justitsministeriets besvarelse af 17. november 2014 af
spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik peger
oplysninger fra EU’s
Asylstøttekontor (EASO)
på, at der er en relativt stor forskel på, hvor mange syriske asylansøgere
der i de enkelte europæiske lande opnår asyl i medfør af flygtningekonven-
tionens regler.
Det kan der være flere forklaringer på. Én grund kan være, at sammensæt-
ningen af flygtninge er forskellig. Det er velkendt, at flygtningestrømme
kan variere fra land til land. En anden grund kan være, at reglerne anven-
des forskelligt.
Vi bør selvfølgelig afdække, om der er en helt anden praksis i sammenlig-
nelige lande, og i givet fald, hvad forklaringen er på dette. Derfor har jeg
bedt mine embedsmænd undersøge det nærmere. Jeg vil naturligvis dele
resultatet af disse undersøgelser med udlændingemyndighederne.
Det er vigtigt at understrege, at jeg som justitsminister ikke har kompeten-
ce til at afgøre asylsager. Afgørelser om asyl træffes af Udlændingestyrel-
sen med klageadgang til Flygtningenævnet, som er et uafhængigt og dom-
stolslignende organ. Det er derfor også i sidste ende Flygtningenævnet,
som fastlægger praksis for, hvornår en asylansøger anses for omfattet af
flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.
2