Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1432829_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
10. december 2014
Økonomistyringskonto-
ret
Sagsbeh: Louise Michaëlis
Sagsnr.: 2014-0032-1708
Dok.:
1373890
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 7. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvor mange asylansøgere, der har udnyttet muligheden for henholdsvis at bo og arbejde uden for asylcentrene?
Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange asylansøgere fordelt på
henholdsvis afviste og ikke-afviste asylansøgere, der fordelt -
på år og i alt - har udnyttet muligheden for henholdsvis at bo
og arbejde uden for asylcentrene?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at det med Asylaftalen af 19. september
2012 blev muligt for asylansøgere at tage arbejde og flytte uden for asyl-
centret, hvis den pågældende samarbejder med myndighederne om oplys-
ning af sin asylsag og
ved afslag på asyl
frivillig hjemrejse.
Med lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kilde-
skatteloven og integrationsloven gennemførtes de dele af asylaftalen, som
forudsatte ændringer af lovgivningen. Loven trådte i kraft den 2. maj 2013.
Med lovændringen fra maj 2013 kan asylansøgere således under visse
nærmere betingelser tage beskæftigelse eller blive indkvarteret i en udebo-
lig, dvs. særlig bolig, egenfinansieret bolig, selvstændig bolig eller privat
indkvartering. Betingelserne er:
En asylansøger kan tage beskæftigelse i Danmark på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår eller tilbydes udflytning i selvstændig bo-
lig, privat indkvartering eller egenfinansieret bolig, bl.a. når den
pågældende har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder efter
indgivelse af asylansøgning, og asylansøgningen behandles her i
landet. Det er en betingelse, at asylansøgeren indgår en kontrakt
med Udlændingestyrelsen med vilkår om, at den pågældende med-
virker til asylsagens oplysning og efter afslag på asyl medvirker til
udrejsen uden ugrundet ophold. Visse asylansøgere, herunder ud-
lændinge udvist administrativt i medfør af udlændingelovens § 25
eller ved dom, udlændinge idømt betinget eller ubetinget fængsel
for strafbart forhold begået her i landet, udlændinge omfattet af
udelukkelsesgrundene i FN’s flygtningekonvention og udlændinge,
hvis sag behandles efter den såkaldte åbenbart grundløs-procedure,
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvor mange asylansøgere, der har udnyttet muligheden for henholdsvis at bo og arbejde uden for asylcentrene?
kan ikke tage beskæftigelse eller få tilladelse til at udflytte i selv-
stændig bolig, privat indkvartering eller egenfinansieret bolig.
Afgørelsen om udflytning i egenfinansieret bolig forudsætter ud
over ovenstående punkt 1 endvidere, at ansøgeren kan forsørge sin
husstand, og at boligen ikke er placeret i en nul-kommune. Afslut-
ningsvist skal boligen være egnet til beboelse af den pågældende
husstand.
Afgørelse om privat indkvartering forudsætter ud over ovenstående
punkt 1 endvidere, at boligen ikke er placeret i en nul-kommune.
Dette gælder dog ikke udlændinge, som ønsker privat indkvartering
hos en herboende ægtefælle. Udlændinge, der er indkvarteret privat
eller i selvstændig bolig, forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen.
Særlig bolig tilbydes familier med børn, hvoraf mindst én af foræl-
drene har opholdt sig i Danmark uafbrudt i mindst 12 måneder ef-
ter endeligt afslag på ansøgning om asyl, medmindre familiens so-
ciale eller sundhedsmæssige situation taler afgørende imod. Til-
buddet gives ikke til familier, hvis asylsag er behandlet efter åben-
bart grundløs-proceduren, eller som har fået flyttepåbud på grund
af vold eller trusler om vold, medmindre hensynene til børnenes
tarv i helt særlige tilfælde taler derfor og udsendelse for tiden er
udsigtsløs. Det er ydermere en betingelse for tilbud om særlig bo-
lig, at familiens medlemmer ikke er udvist administrativt i medfør
af § 25 eller ved dom, omfattet af udelukkelsesgrundene i FN’s
flygtningekonvention eller dømt for strafbart forhold begået her i
landet. Er den tidsmæssige betingelse om uafbrudt ophold i Dan-
mark i mindst 12 måneder efter endeligt afslag på asyl én gang op-
fyldt, og er en familie tilbudt en særlig bolig under henvisning til,
at også de øvrige betingelser er opfyldt, inddrages den særlige bo-
lig ikke, uanset om familiens asylsag genoptages eller hjemvises.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i alt er meddelt 39 godkendelser til
at tage beskæftigelse siden ikrafttrædelsen af lov nr. 430 af 1. maj 2013
om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven.
Heraf var 15 personer på tidspunktet for godkendelsen meddelt endeligt
afslag på asyl i Flygtningenævnet.
3
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvor mange asylansøgere, der har udnyttet muligheden for henholdsvis at bo og arbejde uden for asylcentrene?
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i alt er meddelt 561 godkendelser til
udflytning i selvstændig bolig siden ikrafttrædelsen af lov nr. 430 af 1. maj
2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationslo-
ven. Heraf var 64 personer på tidspunktet for godkendelsen meddelt ende-
ligt afslag på asyl i Flygtningenævnet.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at der i alt er meddelt 62 god-
kendelser til privat indkvartering siden ikrafttrædelsen af lov nr. 430 af 1.
maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrati-
onsloven. Heraf var 22 personer på tidspunktet for godkendelsen meddelt
endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der ikke er meddelt godkendelser til
udflytning i egenfinansieret bolig siden ikrafttrædelsen af lov nr. 430 af 1.
maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrati-
onsloven.
Udlændingestyrelsen har afslutningsvist oplyst, at der i alt er meddelt 150
godkendelser til udflytning i særlig bolig siden ikrafttrædelsen af lov nr.
430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og
integrationsloven. Heraf var 130 personer på tidspunktet for godkendelsen
meddelt endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet.
Det bemærkes, at opgørelserne ikke tager ikke højde for, hvorvidt ansøge-
ren senere hen er meddelt afslag, opholdstilladelse og er overgivet til en
kommune, er udrejst, har fået genoptaget sin asylsag mv. Opgørelserne ta-
ger heller ikke højde for, hvorvidt godkendelsen senere måtte være blevet
inddraget. Opgørelser af den karakter vil kræve en manuel gennemgang af
samtlige godkendelser.
Det bemærkes endvidere, at opgørelserne er foreløbige, opgjort på bag-
grund af registreringer i det elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 20.
november 2014 og en efterfølgende manuel korrektion.
Udlændingestyrelsen har supplerende oplyst, at der pr. 1. december 2014
er 25 personer i beskæftigelse. Opgørelsen beror på en manuel gennem-
gang af de 39 godkendelser til beskæftigelse, jf. ovenfor.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at der i oktober 2014 var ca.
320 personer indkvarteret i selvstændige boliger og ca. 120 personer ind-
kvarteret i særlige boliger.
4
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvor mange asylansøgere, der har udnyttet muligheden for henholdsvis at bo og arbejde uden for asylcentrene?
Det bemærkes, at opgørelserne er skønsmæssige og udarbejdet på bag-
grund af en manuel gennemgang.
Udlændingestyrelsen har endelig oplyst, at det ikke er muligt at udarbejde
en tilsvarende opgørelse over antallet af privat indkvarterede i oktober
2014. Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at
opgøre, hvorvidt de pågældende personer er meddelt endeligt afslag på
asyl i Flygtningenævnet.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sags-
styringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.
5