Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1435507_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 16. december 2014
Spørgsmål fra Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik til handels- og ud-
viklingsministeren af 5. november 2014.
UUI alm. del spørgsmål 129
Hvordan forholder ministeren sig til at begrænse eller inddrage bistandsmidlerne
over for de lande, der ikke er indstillet på at modtage egne statsborgere,
herunder krigsforbrydere, der opholder sig i Danmark på tålt ophold? Spørgsmålet
stilles i forlængelse af samrådet om tålt ophold for krigsforbrydere den
30. oktober 2014 i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Svar
Spørgsmål om modtagelse af landes egne statsborgere, der ikke har lovligt ophold i Danmark,
kan og bliver allerede inddraget i den løbende diplomatiske dialog med relevante tredjelandes
myndigheder. Det gælder også for de lande, som Danmark har et udviklingssamarbejde med.
Men det er ikke regeringens politik at lave en direkte sammenkobling mellem udviklingssamar-
bejdet og tilbagetagelsessager og dermed gøre tilbagetagelse af egne statsborgere til en betingel-
se for eksempelvis udbetalinger af udviklingsbistand eller indgåelse af nye aftaler.