Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1424295_0001.png
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
Lov- og
Kommunikationsafdelingen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 117 (Alm. del):
I brev af 31. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Martin Geertsen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 117:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange modulstart-takster og hvor mange
modulslut-takster, der er udbetalt i 2013 og 2014 på landsplan fordelt på
de tre danskuddannelser.”
Svar:
Da finansieringen af den statslige del af udgifterne til danskuddannelse
for voksne udlændinge m.fl. sker via Beskæftigelsesministeriets finans-
lovskonto, har jeg indhentet bidrag til besvarelsen fra Beskæftigelsesmi-
nisteriet.
Der eksisterer ikke et centralt register over udbetalte modulstart- og mo-
dulslut-takster. Beskæftigelsesministeriet har derfor ikke nogen oplysnin-
ger om, hvor mange modulstart- og modulslut-takster der er udbetalt i
2013 og 2014.
Ifølge Ankestyrelsens ”Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for
voksne udlændinge m.fl. i 2013” kan det dog oplyses, at der blev påbe-
gyndt 79.798 modulforløb i 2013. Heraf blev der påbegyndt 6.827 mo-
dulforløb på Danskuddannelse 1, 36.505 modulforløb på Danskuddan-
nelse 2 og 36.466 modulforløb på Danskuddannelse 3.
Ud af de påbegyndte modulforløb i 2013 blev 50.811 bestået inden ud-
gangen af 2013. Heraf blev 4.944 modulforløb bestået på Danskuddan-
nelse 1, 24.674 modulforløb bestået på Danskuddannelse 2 og 21.193
modulforløb bestået på Danskuddannelse 3.
24-11-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Ankestyrelsen har pt. ikke offentliggjort tilsvarende tal for 2014.
Med venlig hilsen
Christine Antorini