PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Dok.:

30. oktober 2014

1307185

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D fra Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 30. oktober

2014

Samrådsspørgsmål A:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til

det forhold, at formodede krigsforbrydere befinder sig på tålt ophold i

Danmark, herunder redegøre nærmere for mulighederne for at retsfor-

følge eller hjemsende disse krigsforbrydere. Endvidere bedes ministe-

ren redegøre for, om regeringen er indstillet på at arbejde aktivt for, at

internationale konventioner justeres, så krigsforbrydere ikke fremover

kan få (tålt) ophold i Danmark.”

Samrådsspørgsmål B:

”Ministeren bedes redegøre for, om uønskede udlændinge i Danmark,

der opholder sig her på tålt ophold, kan sendes tilbage til en anden del

af deres oprindelsesland end den del, de stammer fra. Eksempelvis bur-

de afghanske statsborgere på tålt ophold i Danmark kunne sendes til-

bage en anden del af Afghanistan. Landet er arealmæssigt 15 gange

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

større end Danmark og har en befolkning på små 30 millioner menne-

sker.”

Samrådsspørgsmål C:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad der er til hinder for, at uønskede

udlændinge i Danmark, der opholder sig her på tålt ophold, kan sendes

tilbage til et land i den region, hvorfra vedkommende stammer. Eksem-

pelvis burde afghanske statsborgere på tålt ophold i Danmark kunne

sendes tilbage til et land i regionen.”

Samrådsspørgsmål D:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad der er til hinder for, at uønskede

udlændinge i Danmark, der opholder sig her på tålt ophold, kan isole-

res fuldstændigt i fx den lukkede afdeling i Center Sandholm. I flere til-

fælde er der tale om personer, der har begået alvorlige forbrydelser fx

krigsforbrydelser og derfor ikke jf. flygtningekonventionen kan få asyl,

men hvor det er åbenbart, at personer med et sådant synderegister ikke

skal gå frit rundt i samfundet.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tak for de stillede spørgsmål. Jeg vil for overblikkets skyld så vidt

muligt besvare dem enkeltvist. Jeg vil derfor først besvare samråds-

spørgsmål A, der omhandler det forhold, at formodede krigsforbrydere

opholder sig i Danmark på tålt ophold, og herunder vil jeg bl.a. redegø-

re for mulighederne for at retsforfølge dem.

[Krigsforbrydere på tålt ophold]

2.1.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvordan regeringen forhol-

der sig til, at der er krigsforbrydere på tålt ophold i Danmark.

Det siger vel næsten sig selv, at det på ingen måde er en ønskelig situa-

tion. Og jeg tror sådan set ikke, at regeringens holdning på dette punkt

adskiller sig fra den tidligere regerings holdning.

For lad mig slå fast med det samme, at udlændinge på tålt ophold

grundlæggende er uønskede her i landet.

Det gælder i særdeleshed dem, der er udelukket fra asyl, fordi de har

begået krigsforbrydelser. Men det gælder også dem, der er udelukket

fra asyl, fordi de har begået anden alvorlig kriminalitet.

Men uanset om vi bryder os om dem eller ej, så kan vi ikke udsende

dem tvangsmæssigt, fordi de i deres hjemlande risikerer dødsstraf, tor-

tur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det ville

også stride mod vores internationale forpligtelser. Og dem skal vi, som

et demokratisk land, der respekterer menneskerettighederne, overholde.

Vi må altså tåle deres ophold, så længe det er nødvendigt.

For det siger sig selv, at personer på tålt ophold skal udsendes, så snart

det måtte være muligt. Vi skal kun tåle at have dem i Danmark, indtil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forholdene i deres hjemland har ændret sig, så vi kan sende dem hjem

uden at overtræde vores internationale forpligtelser.

Derfor undersøger Udlændingestyrelsen også systematisk og grundigt

hvert halve år, om der stadig er hindringer for udsendelse, ligesom de

løbende har fokus på hver enkel person i Danmark, der er på tålt op-

hold.

Herudover foretager Udlændingestyrelsen også – i perioden mellem de

halvårlige gennemgange af de enkelte sager – en vurdering af, om der

er sket generelle ændringer af forholdene i de enkelte oprindelseslande,

således at udlændingene fra de pågældende lande kan udsendes.

Udlændingestyrelsen er derudover meget opmærksom på praksis fra

Flygtningenævnet i forhold til de lande, hvor personerne på tålt ophold

kommer fra.

Det er bl.a. det, vi har set med Somalia. De generelle forhold i og om-

kring Mogadishu er forbedrede i en sådan grad, at Flygtningenævnet i

efteråret 2013 ændrede praksis, så der ikke længere kunne gives asyl

alene med henvisning til de generelle forhold i Somalia. Udlændinge-

styrelsen traf herefter i fire sager afgørelse om, at der kunne ske udsen-

delse. Flygtningenævnet stadfæstede efterfølgende afgørelserne.

Udlændingestyrelsen foretager således løbende vurderinger, der skal

sikre, at de pågældende udlændinge på tålt ophold kan udsendes, så

snart der måtte være mulighed for det.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der arbejdes intensivt på at udsende

til Somalia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Retsforfølgning af formodede krigsforbrydere]

2.2.

For så vidt angår muligheden for at retsforfølge formodede krigs-

forbrydere, kan jeg oplyse, at det er muligt, men overordentligt vanske-

ligt.

Det er Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK), der varetager behandlingen af særlige internationale straffesa-

ger.

SØIK modtager løbende sager fra udlændingemyndighederne med hen-

blik på at undersøge, om der er grundlag for strafferetlig forfølgning af

de pågældende i Danmark.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på den vur-

dering, som foretages af udlændingemyndighederne og den vurdering,

som foretages af SØIK.

I forhold til den strafferetlige forfølgning skal man huske på, at ankla-

gemyndigheden kun kan rejse tiltale, hvis der er en formodning om, at

straffesagen kan gennemføres til domfældelse.

Anklagemyndigheden skal jo under straffesagen kunne føre bevis for

den pågældendes skyld ud over enhver rimelig tvivl. Det er ikke det

samme krav, der gælder for udlændingemyndighederne, når de f.eks.

skal vurdere, om en udlænding skal udelukkes fra at få asyl. Her er det

nok, at der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen har begået det

pågældende forhold.

Den bevisførelse, som kræves under en straffesag og den underliggende

efterforskning, kan være vanskelig at gennemføre som følge af forhol-

dene i hjemlandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efterforskning af f.eks. krigsforbrydelser skal således ofte foretages i

konfliktområder eller i områder, hvor der har været krig. Og der er ek-

sempler på, at det kan være forbundet med alvorlig fare for ofre og vid-

ner at afgive forklaring til dansk politi. Det kan også være kompliceret

at vurdere troværdigheden af forklaringerne.

Hertil kommer, at forbrydelserne ofte er begået for lang tid siden, og at

muligheden for at skaffe tekniske beviser derfor ofte er vanskelig.

Vi er ikke alene om at have vanskeligheder ved at retsforfølge disse

personer. Derfor er der også på internationalt plan taget en række skridt

for at sikre efterforskning og retsforfølgning af bl.a. krigsforbrydelser.

Der er bl.a. etableret et netværk i EU-regi og samarbejdsfora i regi af

nordisk samarbejde, Interpol og internationale tribunaler.

Lad mig så lige for en god ordens skyld understrege, at Danmark ikke

har 21 formodede krigsforbrydere på tålt ophold. Af de 66 udlændinge,

der er på tålt ophold, er der 22, der er udelukket fra at få asyl i Danmark

under henvisning til Flygtningekonventionens artikel 1 F. Artikel 1 f

dækker over tre udelukkelsesgrunde:

For det første litra a: Forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og

forbrydelser mod menneskeheden.

For det andet litra b: Andre alvorlige ikke-politiske forbrydelser begået

uden for tilflugtslandet.

For det tredje litra c: Handlinger, der er i strid med FN’s mål og grund-

sætninger.

Af de 22, der i dag er udelukket efter flygtningekonventionen, er der

kun 5 udlændinge, der er udelukket fra beskyttelse under henvisning til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flygtningekonventionens artikel 1 F, litra a, som blandt andet omhand-

ler krigsforbrydelser.

[Udsendelse til en anden del af hjemlandet]

Jeg vil nu vende mig mod samrådsspørgsmål B, og spørgsmålet om,

hvorvidt udlændinge på tålt ophold kan udsendes til en anden del af de-

res oprindelsesland.

Det er sådan set en vurdering, som allerede foretages i forbindelse med

asylsagen. Og det gælder også i de sager, hvor udlændingen ender på

tålt ophold.

For det er sådan, at hvis en asylansøger kan undgå forfølgelse eller opnå

beskyttelse et sted inden for sit hjemlands grænser, er det i praksis anta-

get, at han ikke har behov for international beskyttelse. Og hvis det er

tilfældet, er der ikke noget i vores internationale forpligtelser, der for-

hindrer en tvangsmæssig udsendelse.

Men i forhold til personer på tålt ophold har Flygtningenævnet altså

vurderet, at der ikke er et såkaldt internt flugtalternativ, som man kan

henvise dem til at tage ophold i.

Og som jeg nævnte før, vurderer Udlændingestyrelsen nu ligeledes

hjemlandets forhold løbende for at undersøge, om udlændinge på tålt

kan hjemsendes. I den forbindelse vurderer styrelsen også, om det er

muligt at henvise udlændingen til at tage ophold i en anden region af

deres hjemland.

[Udsendelse til et andet land i regionen]

For så vidt angår samrådsspørgsmål C om muligheden for at udsende

en udlænding på tålt ophold til et andet land i regionen, kan jeg oplyse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der påhviler ethvert land en folkeretlig forpligtelse til at tage sine eg-

ne statsborgere tilbage, også selv om statsborgerne måtte være krimi-

nelle.

Modsætningsvist følger det også, at et land aldrig vil være forpligtet til

at modtage andre landes statsborgere.

Til illustration kunne man jo forestille sig en situation, hvor Sverige ik-

ke ville tage en svensk statsborger tilbage, fordi den pågældende havde

begået kriminalitet og var flygtet til udlandet.

Danmark ville i en sådan situation naturligvis aldrig acceptere eller føle

sig forpligtet til at modtage den kriminelle svenske statsborger og give

den pågældende opholdstilladelse her i landet under henvisning til, at

Sverige ikke havde lyst til at få den pågældende svensker tilbage.

Personer på tålt ophold kan således ikke udsendes til andre lande end

deres hjemland, fordi andre lande ikke er forpligtet til at modtage andre

personer end deres egne statsborgere.

Der er dog mulighed for at udsende en udlænding til et andet land end

statsborgerskabslandet, hvis udlændingen har en gyldig opholdstilladel-

se i dette tredjeland. Rigspolitiet udsender således løbende udviste ud-

lændinge til andre EU-lande, navnlig i Sydeuropa, hvor de pågældende

har en gyldig opholdstilladelse.

[Muligheden for frihedsberøvelse af udlændinge på tålt ophold]

Jeg vil nu vende mig mod samrådsspørgsmål D, hvor der spørges til,

hvad der er til hinder for at isolere personer på tålt ophold fuldstændigt i

den lukkende afdeling i Center Sandholm, så de ikke frit kan gå rundt i

samfundet. Eller sagt på en anden måde, hvorfor kan man ikke bare fri-

hedsberøve personer på tålt ophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan vi ikke, fordi det vil stride mod vores internationale forpligtel-

ser.

Det følger således af artikel 2 (om frihed til valg af opholdssted) i 4.

Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at

enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette skal

have lov til at færdes frit og frit vælge sit opholdssted.

Beskyttelsen, der også omfatter udlændinge, herunder udlændinge på

tålt ophold, er dog ikke absolut. Og der er da også med de skærpede

regler om opholdspligt og daglig meldepligt gjort ganske betydelige

indskrænkninger i personer på tålt opholds ret til at færdes frit.

Personer på tålt ophold skal således – med mindre særlige grunde taler

derimod – tage ophold på Center Sandholm, og de skal dagligt melde

sig hos politiet.

I den forbindelse er det måske på sin plads at nævne, at den tidligere re-

gering – da man strammede reglerne i 2008 – heller ikke mente, at man

kunne frihedsberøve disse personer. Ligesom man fandt anledning til at

anføre i forarbejderne til bestemmelsen, at det med tiden ville blive

vanskeligere at begrunde opholdspligten og den daglige meldepligt ud

fra en proportionalitetsbetragtning.

Og det var jo også det, vi så med Højesterets dom i Karkavandi-sagen.

Her slog Højesteret fast, at afgørelsen om, at Kakavandi skulle bo og

overnatte i Center Sandholm udgjorde et uproportionalt indgreb i hans

bevægelsesfrihed i strid med netop artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi har altså allerede et meget stramt regime for personer på tålt ophold i

forhold til de internationale konventioner. De skal som det klare ud-

gangspunkt bo på Center Sandholm, hvilket betyder, at de skal overnat-

te der, ligesom de skal melde sig hos politiet hver dag.

Center Sandholm huser imidlertid også nyankomne flygtninge. Og det

er ikke hensigtsmæssigt. Derfor vil personer på tålt ophold blive flyttet

til det nye udrejsecenter, når det er etableret. Her vil de blive indkvarte-

ret i et separat afsnit sammen med de kriminelle udlændinge, som ven-

ter på at blive sendt ud.

Lad mig runde af med at gentage det, som jeg startede med at sige.

Regeringens holdning er klar. Personer på tålt ophold er uønskede i

Danmark. Men vi må tåle at have dem i Danmark, indtil det måtte blive

muligt at sende dem ud.

Samtidig må de så også tåle de vilkår, vi har fastlagt for dem. Og her

må man bare konstatere, at alt for mange udlændinge ikke overholder

opholds- og meldepligten. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt.

Derfor har jeg også bedt Justitsministeriet om sammen med Rigspolitiet

og Udlændingestyrelsen at se på området. Som lige nævnt har vi allere-

de et stramt regime, men hvis vi kan gøre mere, skal vi gøre det. Og det

er det, jeg vil have Justitsministeriet sammen med Rigspolitiet og Ud-

lændingestyrelsen til at undersøge.

Der er i øjeblikket et stort antal sager på vej igennem retssystemet om

manglende overholdelse af meldepligten. De har været forsinket på

grund af bl.a. Justitsministeriets sagsbehandlingstid i klagesagerne. Og

det synes jeg er beklageligt og meget ærgerligt. For det skal være sådan,

at en udlænding på tålt ophold, som ikke overholder sin meldepligt eller

for den sags skyld sin opholdspligt, hurtigt skal mærke, at det har kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sekvenser. Der skal sendes et klart signal til dem, om at det er alvor, når

vi f.eks. pålægger dem at tage ophold på Center Sandholm.

Derfor ser jeg også frem til at modtage anbefalingerne fra ministeriet,

Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen.

Tak for ordet.