Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1498995_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
22. februar 2015
Spørgsmål 94 fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 30. januar 2015
URU alm. del spørgsmål 94:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Therese Isho, jf. URU alm. del - bilag 95, og hvad
kan ministeren oplyse i øvrigt om de fordrevne kristnes forhold i de nævnte områder?
Svar:
Terrorgruppen ISILs fremmarch i Syrien og Irak har udløst kolossale menneskelige tragedier.
Danmark yder et omfattende bidrag til både den internationale kamp mod ISIL og ift. at
afhjælpe de store humanitære udfordringer, som terrorgruppens fremmarch har udløst i Irak.
Det følger blandt andet af Folketingsbeslutningerne B 122 og B 123, som fik bred opbakning i
Folketinget.
Danmarks humanitære indsats er med til at afhjælpe lidelserne for de omkring 2,2 millioner
internt fordrevne i Irak, herunder minoriteter som kristne og yazidier. I 2014 bidrog Danmark
med over 70 mio. kr. i humanitær hjælp til Irak-krisen. Udover humanitære indsatser har
Danmark i en lang årrække været aktiv i Irak med udviklingsindsatser. For tiden forberedes et
nyt treårigt dansk udviklingsprogram til 75 mio. kr., som bl.a. forventes at have fokus på
mediefrihed, retsforhold- og civilsamfund. Samtidig er Danmark med sin militære støtte til
Iraks indsats mod ISIL, herunder i form af F-16-bidraget, et C-130J Hercules transportfly samt
vejledning og træning af kurdiske og irakiske sikkerhedstyrker, i front med at hjælpe irakerne
med at trænge ISIL tilbage fra de områder, gruppen har besat. Danmark leverer således med
humanitære, civile og militære tiltag et bredt og væsentligt bidrag til den internationale indsats
for stabiliseringen af Irak.
Henvendelsen fra Therese Isho indeholder dog også en række misforståelser og unøjagtigheder.
Danmarks og EU’s humanitære hjælp kanaliseres ikke primært via Bagdad. I 2014 udmøntede
Danmark knap 30 mio. kr. til humanitære indsatser i Irak gennem danske humanitære
partnerskabsorganisationer (Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Red Barnet og Mission
Øst) samt Beredskabsstyrelsen, som primært blev anvendt direkte til organisationernes egne
indsatser i de kurdiske områder i den nordlige del af Irak. Det danske bidrag på sammenlagt 20
mio. kr. til Verdensfødevareprogrammet og FN’s Flygtningehøjkommissariat i juni måned 2014
blev ligeledes hovedsageligt anvendt til at respondere på behovene for de mange tusinder
familier, der var blevet fordrevet fra Mosul i det nordlige Irak efter ISIL’s angreb på byen.
Udenrigsministeriet har været i kontakt med Dansk Flygtningehjælp omkring beskyldningerne
mod Al-Rahma foreningen i Ankawa. Dansk Flygtningehjælp og landechef Ed Hughes kender
til foreningen, men har ingen grund til at tro, at foreningen ikke uddeler nødhjælpen som
tilsigtet. Dansk Flygtningehjælp hverken samarbejder med eller implementerer indsatser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennem Al-Rahma foreningen, ligesom andre danske nødhjælpsorganisationer med midler fra
Udenrigsministeriet heller ikke menes at implementere indsatser gennem foreningen.
Forholdene for de fordrevne kristne i Dohuk og øvrige dele af de kurdiskkontrollerede
områder i det nordlige Irak er ligesom for andre fordrevne befolkningsgrupper svære.
Omfanget af fordrivelseskrisen har betydet, at det har krævet en ekstraordinær indsats at sikre
tilstrækkelig sikker indkvartering til de mange internt fordrevne over vinteren, ligesom der er
fortsat er kritisk behov for assistance hvad angår eksempelvis adgang til vand, sundhed, sanitet
mv. Den danske regering vil derfor fortsat yde sin del af den internationale humanitære
assistance til Irak, som også i 2015 er blandt Danmarks prioriterede humanitære
indsatsområder. Det er dog vigtigt at understrege, at Danmark i overensstemmelse med de
humanitære principper om upartiskhed og medmenneskelighed ikke målretter humanitære
indsatser til specifikke religiøse eller etniske grupper men derimod til individer og familier med
størst behov.
Kristne gruppers forhold fremhæves ikke som særskilt vanskelige i humanitære rapporter fra
Irak. Donorer med bred tilstedeværelse i det nordlige Irak samt nødhjælpsaktører med indsatser
i området er under det indtryk, at kristne grupper i mange tilfælde har bedre adgang til
humanitær hjælp end øvrige grupper pga. veletablerede kirkelige netværk og tilstedeværelsen af
kristne organisationer. Pålidelige kilder, som betinger sig af anonymitet, henviser ligeledes til, at
kristne internt fordrevne ikke møder nær de samme begrænsninger i at opnå opholdstilladelser i
kurdiske områder som bl.a. sunnimuslimske grupper. Endeligt er det over for
Udenrigsministeriet oplyst, at et større antal kristne har opnået genbosætning uden for Irak, og
at man ikke har registreret seksuel og kønsbaseret vold mod kristne grupper.
2