Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1494609_0001.png
Samlet besvarelse:
Set frem til dette samråd. Interessant og vigtigt emne. Vil også gerne
bemærke at spørgsmålene rækker ud over mit ressort som handels- og
udviklingsminister og mine svar er derfor koordineret med Erhvervs- og
Vækstministeriet.
***
Lad mig indlede med at fastslå, at ingen naturligvis kan se med sindsro på
oplysninger om, at danske pensionsmidler kan være investeret i
virksomheder, der låner penge ud til fattige bønder mod skyhøje renter og
dermed medvirker til at sende bønderne ud i en gældsspiral. Det kan jeg
hverken som privatperson eller som politiker og minister.
Men lad mig sige lige så klart, at dette er en sag, hvor påstand står mod
påstand. Brevvekslingen herom ligger på Danwatchs hjemmeside. Filmen
påstår, at Syngenta gennem sine agenter er direkte involveret i en sådan
form for udlånsvirksomhed, mens Syngenta gør gældende, at det ikke
tilfældet, at man tværtimod tilbyder rentefri lån, og at de interviewede i
filmen slet ikke har kontrakt med eller i øvrigt optræder på Syngentas
vegne. Jeg ved ikke, og vil ikke forsøge at komme med et bud på, hvem
der har ret.
Hvad jeg derimod kan sige med sikkerhed, er, at denne regering og jeg
som handels- og udviklingsminister er stærkt optaget af at bidrage til
ordentlige arbejdsforhold og miljøbeskyttelse i udviklingslandene og på
vækstmarkederne.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494609_0002.png
***
Fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder er helt centrale elementer
i dansk udviklingsbistand og handelspolitik. Regeringen arbejder målrettet
for ansvarlige produktions- og arbejdsforhold. I Danmark og globalt. Den
danske model er forbillede mange steder. Danmark spiller en stærk rolle
for at fremme virksomheders sociale ansvar. Regeringen gør god brug af
de forskellige redskaber, der er til rådighed. Det være sig økonomisk
støtte, politisk dialog og samarbejde med nationale og internationale
aktører, civilsamfund og private investorer.
Mange virksomheder og investorer er meget bevidste om at undgå, at deres
investeringer, direkte eller indirekte, medvirker til overtrædelser af
menneskerettighederne. FN’s vejledende retningslinjer for erhvervsliv og
menneskerettigheder (UN Guiding Principles for Business and Human
Rights), er også relevante for investeringer og fastlægger grundlæggende
principper
.
Mange danske og internationale virksomheder har set, at
samfundsansvar betaler sig. Men der er selvfølgelig meget mere at gøre.
Det er et langt sejt træk.
Jeg har lanceret en sekspunktsplan for CSR. Fællesnævneren er netop en
styrket indsats for ansvarlige globale værdikæder. Ved at sætte ind i
forhold til hele værdikæden kan det lade sig gøre at løfte hele sektorer.
Initiativerne er ved at blive udfoldet; en vigtig milepæl blev passeret kort
før jul, hvor en enig ministerkreds i EU vedtog en ny politik for EU’s
privatsektorbistand med styrket fokus på CSR. Med dansk aftryk.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg vil også godt i dag kvittere for støtten fra 2015 finanslovsaftale-
partnerne til en styrket CSR-indsats. Det sker bl.a. gennem 25 mio. kr. til
en fortsættelse af CSR-puljen og 55 mio. kr. til bl.a. globale værdikæder.
Jeg må dog samtidig også slå fast, at det selvfølgelig ikke er alle verdens
problemer, der kan løses med de trods alt begrænsede danske
udviklingsmidler.
Danmark er som nævnt et af foregangslandene på dette område. Jeg er i
marts i år vært for en international konference om ansvarlige værdikæder
og CSR med Dansk Industri og Verdensbanken, hvor også fagbevægelsen
deltager. Fokus er bl.a. på hvordan vi kan fremme CSR – ansvarlige
produktions- og arbejdsforhold i dialog med virksomheder, fagbevægelse,
ligesindede EU-lande og udviklingslande, som står med denne udfordring.
***
Regeringen er af den holdning, at danske pensionskasser og
investeringsselskaber skal udvise fornøden omhu i forbindelse med deres
investeringer for at undgå, at de direkte eller indirekte medvirker til
overtrædelser af menneskerettighederne. Dette grundlæggende princip for
ansvarlige virksomheder blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i
juni 2011 i form af FN’s vejledende retningslinjer for erhvervsliv og
menneskerettigheder, og kom samme år ind i OECD’s retningslinjer for
multinationale virksomheder.
Folketinget vedtog i 2012 lov om Mæglings- og Klageinstitutionen for
ansvarlig virksomhedsadfærd. Her behandles løbende sager, hvor OECD’s
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
retningslinjer kan være overtrådt. Mæglings- og Klageinstitutionen er en
ikke-retslig institution, hvor virksomheder, organisationer, offentlige
myndigheder og enkeltpersoner kan løse uoverensstemmelser om
overtrædelse af for eksempel menneskerettigheder og
arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption.
Specifikt for så vidt angår investeringer er princippet om fornøden omhu
en integreret del af de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer,
Principles for Responsible Investment. Danmark deltager aktivt i OECD’s
arbejde for at udarbejde mere detaljerede retningslinjer for en række
industrielle sektorer, herunder den finansielle.
Der er således allerede omfattende internationale retningslinjer for
ansvarlige investeringer. Det er pensionsselskabernes ansvar at leve op til
disse. Det samme gælder for andre institutionelle investorer, banker mv.
Der findes i dag ingen danske offentlige regler for ansvarlige investeringer
hos danske pensionskasser og andre institutionelle investorer. Rådet for
Samfundsansvar har ved flere lejligheder beskæftiget sig med spørgsmålet.
I 2012 anmodede erhvervs- og vækstministeren rådet om at udarbejde en
vejledning om, hvilke kriterier, der i overensstemmelse med internationale
retningslinjer, bør indgå i vurderinger om investering i statsobligationer.
Arbejdet resulterede i ”Vejledning for ansvarlige investeringer i
statsobligationer” fra november 2013. Rådet drøftede i februar 2014
ansvarlige investeringer og konventionsomfattede våben. Et flertal i Rådet
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anbefalede i den forbindelse bl.a., at brancheorganisationerne styrker de
institutionelle investorers frivillige indsats ved at følge FN-støttede
principper for ansvarlige investeringer.
***
[Det bilaterale udviklingssamarbejde]
Bilateralt støtter Danmark landbrugsrelaterede aktiviteter i en række af
vores partnerlande, f.eks. Uganda og Bangladesh. Vi har set, hvilken
positiv betydning det har haft, at bønderne har fået bedre levevilkår efter
de er blevet koblet på de formelle værdikæder. Det er vigtigt, at vi i de
udviklingslande, hvor vi støtter landbrugssektoren, fortsat bistår med
udvikling af f.eks. lovgivning, institutionelle rammer og investeringer i
landbrugssektoren. Det er lange seje træk. Men institutioner, der kan sikre
god lovgivning, og som kan håndhæve den, er centrale for en varig
forbedring af tilværelsen for landbrugere i udviklingslandene.
[Det multilaterale udviklingssamarbejde]
Herudover er der de internationale kanaler. Det har større effekt, når hele
verden står sammen. FN kan være med til at styrke vores fælles værdier og
principper. Danmark er aktivt engageret i den arbejdsgruppe, der skal sikre
udbredelsen af FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder.
Jeg er stolt af, at Danmark igen har vist sig som foregangsland og har
lanceret en national handlingsplan for, hvordan man gennemfører FN’s
retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder. Handlingsplanen
samler en række initiativer, der skal understøtte erhvervslivets fokus på
respekt for menneskerettigheder. Civilsamfundet og pressen har her en
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
central rolle at spille for at fremme gennemsigtighed i virksomheders
efterlevelse af retningslinjer og standarder for samfundsansvar
.
***
Afslutningsvis: Som handels- og udviklingsminister kan jeg ikke
understrege nok at arbejdet med at fremme
ansvarlige og bæredygtige
globale værdikæder
ikke er et ”enten eller”, men et ”både og”.
Regeringen er en stor tilhænger af international konkurrence baseret på
komparative fordele i pris, kvalitet og andre vigtige forretningsmæssige
parametre og ikke på fordele, som social dumping eller manglende
overholdelse af grundlæggende etiske, sociale og miljømæssige normer.
Det er til gavn for dansk vækst og beskæftigelse og et vigtigt bidrag til
bæredygtig og inklusiv udvikling i udviklingslandene.
Tak.
6