Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 5. februar 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
handels- og udviklingsministeren af 27.
januar 2015. URU alm. del – spørgsmål 88.
URU alm. del spørgsmål 88:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stort et beløb af ulandsbistanden, der gik til asyludgifter
herhjemme i 2014? Samt hvor stort et beløb ministeren forventer at tage fra ulandsbistanden til
asylmodtagelse i løbet af 2015?”
Svar:
I 2014 var der på finansloven afsat 1.063,3 mio. kr. til modtagelse af flygtninge i Danmark
under den samlede ramme for Danmark udviklingsbistand på 16.273 mio. kr. Danmark
rapporterer hvert år de endelige forbrugstal til OECD, som derefter verificerer data og
offentliggør disse tal og den endelige bistandsprocent. Udenrigsministeriet er ved at indhente
alle disse forbrugstal for 2014. Disse vil løbende blive lagt ud på Open Aid
(http://openaid.um.dk/). De efterspurgte tal til modtagelse af flygtninge i Danmark opgjort
som udviklingsbistand forventes at være tilgængelige på sitet i foråret.
I 2015 er der på finansloven som del af den samlede ramme på 17.693 mio. kr. for Danmarks
udviklingsbistand afsat 3.476,5 mio. kr. til modtagelse af flygtninge i Danmark. Dette er
regeringens budget for det forventede forbrug i 2015 til den del af udgifterne til
flygtningemodtagelse, der kan opgøres som udviklingsbistand.