Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1491313_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Sekretariatet for Ministeren for Nordisk Samarbejde
Den 29. januar 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Ministeren for Nordisk Samarbejde af 16.
januar 2015. URU alm.del – spørgsmål 83
stillet af ikke medlem af udvalget Finn Sø-
rensen (EL).
URU alm.del spørgsmål 83:
”Regeringen bedes redegøre for, hvordan prioriteringerne forud for budgetforhandlingerne
mellem Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd foregår? Foregår der en politisk behandling af
forslaget fra den danske delegation til Nordisk Råd om et forprojekt til et Nordens hus i Flens-
borg blandt ministrene, eller er behandlingen og prioriteringen af forslaget overladt udelukken-
de til sekretariatsbehandling?”
Svar:
Nordisk Råd gives mulighed for at spille ind med prioriteringer forud for de nordiske samar-
bejdsministres vedtagelse af budgetanvisningerne. Nordisk Råds budgetgruppe fastlægger et
indspil til forhandlingerne med Nordisk Ministerråd på baggrund af Nordisk Råds interne pro-
ces. På baggrund af forhandlinger med Nordisk Råds budgetgruppe udarbejdes af Nordisk Mi-
nisterråds formandskab et budgetkompromis, som skal kunne opnå efterfølgende opbakning
blandt alle Nordisk Ministerråds medlemmer på møde blandt de nordiske samarbejdsministre.
Dette budget danner derefter grundlag for Nordisk Råds budgetrekommandation. Siden tager
de nordiske samarbejdsministre denne ind i budgettet, jf. Helsingforsaftalens artikel 64.