Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
7. januar 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 19. december 2014
URU alm.del – spørgsmål 74 stillet efter
ønske fra Nikolaj Villumsen (EL)
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm.del spørgsmål 74
”Hvad
vil ministeren gøre for at sikre, at de ansvarlige for den amerikanske brug af tortur stilles
for en domstol, som krævet af bl.a. FN, jf. artikel på www.politiken.dk, ” FN og Amnesty:
Bush-folk skal straffes for torturbrug”, 10. december 2014?”
Svar:
Regeringen tager konsekvent afstand fra alle tiltag, som krænker tilbageholdtes rettigheder, ikke
mindst anvendelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Anvendelsen af tortur kan aldrig retfærdiggøres.
Det er også regeringens klare holdning, at stater, der har tiltrådt FN’s Torturkonvention, har en
pligt til at efterforske og, hvis der er grundlag for det, retsforfølge torturforbrydelser. Det for-
venter vi også, at USA gør.
USA og Danmark drøfter, som tætte allierede, løbende spørgsmål relateret til folkeretten og
menneskerettighederne og Danmark har i dialogen med USA løbende understreget vigtigheden
af, at folkeretten respekteres.