Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1438345_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål 63 fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 10. december 2014
URU spørgsmål 63:
”Hvad kan ministeren oplyse om menneskerettighedssituationen i Bahrain?”
Svar:
Menneskerettighedssituationen i Bahrain giver fortsat anledning til bekymring.
Der gives i visse tilfælde lange fængselsstraffe for at benytte sig af sin forsamlings- og
foreningsfrihed, ligesom ikke alle bahrainere er garanteret en fair rettergang.
Dertil opleves, at personer der anvender deres menings- og ytringsfrihed risikerer chikane og
fængsling. Dette gælder også for menneskerettighedsforkæmpere og journalister.
Endelig er der rapporter om brug af tortur i landets fængsler.