Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1439357_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
19. december 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Michael de Thurah
Sagsnr.: 2014-0032-1762
Dok.:
1399298
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 55 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Stig Møller.
Mette Frederiksen
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvad der er kommet ud af regeringens henvendelse til Europarådet vedr. udleveringen af den formodede attentatmand mod Lars Hedegaard, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 55 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad der er kommet ud af regerin-
gens henvendelse til Europarådet vedr. udleveringen af den
formodede attentatmand mod Lars Hedegaard?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at Danmark orienterede om udleveringssa-
gen på et møde i Europarådets Ekspertkomité om anvendelse af Europarå-
dets konventioner på det strafferetlige område, PC-OC, den 18.-20. no-
vember 2014. I den forbindelse opfordrede Danmark endnu engang Tyrki-
et, som var repræsenteret på mødet, til at besvare de danske myndigheders
spørgsmål om, hvad der nærmere er sket i sagen. Der blev dog ikke givet
sådanne svar fra Tyrkiet på mødet i PC-OC.
2.
Endvidere anmodede Danmark på et møde i Den europæiske strafferets-
komité under Europarådet, CDPC, den 1.-4. december 2014 om, at der i
regi af CDPC blev indledt en tvistbilæggelsesprocedure mellem Danmark
og Tyrkiet i forhold til de fortsat uafklarede spørgsmål i sagen. Tyrkiet ac-
cepterede imidlertid ikke at medvirke til en sådan procedure og henviste
til, at sagen bør håndteres bilateralt.
Danmark tilkendegav i den anledning, at Danmark har noteret sig den tyr-
kiske tilkendegivelse om, at sagen håndteres bilateralt, og at Danmark på
den baggrund forventer, at Tyrkiet snarest vil give Danmark præcise og
fyldestgørende svar i sagen.
Der er fortsat ikke modtaget nogen redegørelse fra de tyrkiske myndighe-
der om, hvad der nærmere er sket i sagen.
3.
Hertil kommer, at sagen den 17. december 2014 har været behandlet i
Ministerkomitéen, der er Europarådets øverste politiske organ. Dette skete
på baggrund af et spørgsmål til Ministerkomitéen stillet af medlem af Eu-
roparådets Parlamentariske Forsamling, Martin Henriksen (DF) om sagen.
På mødet i Ministerkomitéen fremførte Danmarks faste repræsentant ved
Europarådet den danske regerings synspunkter i sagen.
På baggrund af behandlingen af sagen på mødet den 17. december 2014 vil
Ministerkomitéens sekretariat nu udarbejde et udkast til svar til Martin
Henriksen. Svaret vil dog
i overensstemmelse med sædvanlig praksis for
2
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvad der er kommet ud af regeringens henvendelse til Europarådet vedr. udleveringen af den formodede attentatmand mod Lars Hedegaard, til justitsministeren
Ministerkomitéens arbejde
kun blive afgivet af Ministerkomitéen, hvis
der opnås konsensus herom blandt alle Europarådets medlemslande.
3