Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
3. december 2014
Endelig besvarelse af spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til handels- og
udviklingsministeren af 14. november
2014.
URU alm. del – spørgsmål 44 stillet af
Jakob Ellemann-Jensen (V).
URU alm. del spørgsmål 44
Vil regeringen opjustere Udenrigsministeriets administrationsbidrag, såfremt der tilbageføres midler til
udviklingsbistanden i tilfælde af et mindre antal asylansøgere end ventet i 2015?
Svar
Udenrigsministeriets administrationsbidrag fastlægges på de årlige finanslove. Der er normalt ikke
praksis for, at administrationsbidraget ændres i løbet af finansåret som følge af ændringer i den del af
bistandsrammen, der administreres af Udenrigsministeriet. Regeringen har derfor ikke planer om
ændringer i administrationsbidraget for 2015, såfremt der i løbet af finansåret måtte ske ændringer i
skønnet for antallet af asylansøgere.