Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
20. maj 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
handels- og udviklingsministeren af 22.
april 2015.
URU alm. del – spørgsmål 161.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Martin
Geertsen (V).
URU alm. del spørgsmål 161:
”Vil ministeren både absolut og relativt redegøre for, hvor stor en del af hhv. den bilaterale og
multilaterale bistand, der fra 2011 til 2015 er anvendt til hjælp i nærområderne i form af finan-
siering af flygtningelejre m.v.?”
Svar:
Bistand til internt fordrevne, flygtninge og berørte lokalsamfund i nærområder er en meget
vigtig del af den samlede danske humanitære bistand. Det skyldes ikke mindst, at behovene har
været stigende gennem de senere år, blandt andet på grund af krisen i Syrien men også i andre
konfliktramte lande og regioner, herunder Irak, Sydsudan og den Centralafrikanske Republik.
Et præcist tal for anvendelsen af danske udviklingsmidler til indsatser i nærområder kan imid-
lertid ikke fremskaffes. Det skyldes, at hverken Udenrigsministeriet, FN-organisationer eller
OECD/DAC anvender begrebet ”nærområder” til fordeling eller afrapportering af bistands-
midler.
Det kan dog oplyses, at langt hovedparten af de humanitære midler ydes til indsatser for internt
fordrevne,flygtninge og berørte lokalsamfund i og omkring konfliktramte lande og regioner,
dvs. i det man normalt refererer til med begrebet ”nærområder”. Dette har i særlig grad været
tilfældet i de senere år, hvor Regeringen har søgt at imødekomme de stigende behov ved både
at afsætte flere midler på finansloven for 2015 til den humanitære ramme samt foretaget
betydelige omallokeringer i finansårene med henblik på at kunne yde substantielle bidrag til
indsatser i nærområderne. Den danske humanitære bistand har derfor aldrig været større end i
2014, hvor Danmark udbetalte 2,32 mia. kr. i humanitær bistand men også i de tidligere år er
der udbetalt substantielle humanitære bidrag: 2,20 mia. kr. i 2013; 1,58 mia. kr. i 2012 og 1,43
mia. kr. i 2011.
Den danske humanitære bistand er omfattet af tre budgetlinjer på Finansloven, og for alle tre
dele går hovedparten af midlerne til indsatser for internt fordrevne, flygtninge og berørte
lokalsamfund i nærområder: