Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 16. marts 2015.
URU alm. del – spørgsmål 135.
URU alm. del spørgsmål 135:
”Hvad mener ministeren om den irakiske regerings opbakning til Assad diktaturet i Syrien, og
hvordan forholder ministeren sig til, at Danmarks allierede i Bagdad er allieret med en regering,
som Danmark mener er ansvarlig for grove forbrydelser mod civile i Damaskus?”
Svar:
De syrisk-irakiske relationer er gradvist blevet styrket siden fjernelsen af Saddam Hussein i
2003. I de seneste år er relationerne blevet yderligere styrket bl.a. i lyset af ISILs fremmarch.
Det er forståeligt, at bekæmpelsen af ISIL har høj prioritet for den irakiske regering.
Fra dansk side støtter vi den irakiske regering i dens kamp mod ISIL inden for rammerne af en
bred international koalition. Et meget stort flertal i Folketinget bakker op om den støtte.
Der er ingen tvivl om, at Assad er ansvarlig for grove forbrydelser mod civilie. Ikke bare i
Damaskus men i hele Syrien. Vi har gentagne gange set, at Assad har begået brutale og
umenneskelige overgreb mod sin befolkning. Han har mistet al legitimitet, og han har ikke
nogen rolle i Syrien efter konflikten.