Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1510352_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato 20. marts 2015
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 26.
februar 2015.
URU
alm. del spm. 111 stillet
af Trine Mach (SF).
Spørgsmål 111
Vil ministeren kommentere artiklen ”Trods seks måneders våbenhvile er ikke ét hus
genopbygget i Gaza” i Kristeligt Dagblad den 26. februar 2015?
I den forbindelse bedes ministeren svare på følgende spørgsmål:
- Hvordan ser ministeren på, at det fortsat er overordentligt vanskeligt at få indført
det nødvendige byggemateriale for at kunne give mennesker deres huse tilbage,
herunder om Israel kan siges at være en konstruktiv medspiller her?
- Mener ministeren, at Gaza Reconstruction Mechanism kan bruges, og mener
ministeren, at det er politisk og økonomisk hensigtsmæssigt, at det internationale
samfund endnu engang finansierer tiltag til genopbygning af Gaza uden, at det
grundlæggende problem, nemlig den israelske blokade, adresseres?
- Hvad er ministerens holdning til, at Israel gennem mekanismen ikke alene
kontrollerer genopbygningsmateriellet, der skal ind i Gaza, men også får adgang til
personoplysninger om de palæstinensiske familier, der skal have repareret eller
genopbygget
deres
huse?
Svar
Den i spørgsmålet omhandlede artikel i Kristeligt Dagblad tegner et mørkt billede af
situationen i Gaza. Samtidig formidler artiklen, at der eksisterer en kompleks og
uløst situation i forhold til Gaza, der har stået i vejen for gennemførelsen af de
planlagte genopbygningsaktiviteter.
Genopbygningen af Gaza går alt for langsomt. Jeg kan dog ikke tilslutte mig
artiklens overordnede budskab om, at der slet intet er sket i forhold til
genopbygning af Gaza.
Gennemførelsen af den FN-forhandlede mekanisme (Gaza Reconstruction
Mechanism) til brug for indførsel af genopbygningsmaterialer mv. til Gaza, som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Israel og det palæstinensiske selvstyre under FN-ledede forhandlinger aftalte i
efteråret 2014, har ifølge FN i sig selv ført til visse resultater. Således peger FN’s
Særlige Koordinator for den mellemøstlige fredsproces, Robert Serry, efter sit besøg
i Gaza den 2. marts 2015 på, at Gaza Reconstruction Mechanism indtil videre har
givet over 70.000 personer i Gaza adgang til at modtage byggemateriel, og at
omkring 55.000 af disse personer har benyttet sig heraf. Ifølge Serry er en væsentlig
grund til den kun langsomt fremadskridende genopbygning, at mange af de over
70.000 beboere i Gaza, som har adgang til byggemateriel, ikke har midler til at købe
det eller til at iværksætte byggeriet. Her spiller de uindfriede tilsagn fra det
internationale samfunds side om bidrag til Gazas genopbygning en rolle. Derfor er
det vigtigt, at det internationale samfund ud over at opretholde presset på parterne
også selv gør, hvad det har lovet.
Gaza Reconstruction Mechanism er alene tænkt som en midlertidig foranstaltning
for at imødegå akutte behov. Mekanismen kan ikke erstatte en ophævelse af de
restriktioner, som Israel siden 2007 har haft opstillet for varer og personer ved
israelske passagesteder til og fra Gaza. Den situation forstærkes af, at Rafah-
forbindelsen mellem Egypten og Gaza nu er lukket for stort set al passage. En
forudsætning for en stabil og fungerende økonomi i Gaza er, at blokaden ophører. I
den sammenhæng er det væsentligt, at de omgivende politiske faktorer kommer på
plads. Der er behov for en holdbar våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas efter
konflikten sidste sommer. Og der er behov for, at det palæstinensiske selvstyre
gradvist overtager regeringsfunktionerne i Gaza, herunder på sikkerhedsområdet og
ved passagestederne ind og ud af Gaza.
FN har oplyst om Gaza Reconstruction Mechanism, at det palæstinensiske selvstyre
står for udvælgelsen af de erhvervsdrivende, der indstilles til at kunne købe og sælge
varer under Gaza Reconstruction Mechanism. De er alle fra den private sektor og
har deres forretningssted i Gaza. Efter at være udvalgt skal de pågældende
sikkerhedsgodkendes af de israelske myndigheder. Endelig sikrer FN, at de
erhvervsdrivende opfylder krav til bl.a. opbevaring af materialerne i Gaza for særligt
at sikre mod tyveri heraf. FN er ikke involveret i hverken godkendelse af de private
erhvervsdrivende eller oprindelsesstedet for deres varer. Ifølge FN’s oplysninger
underlægges de private erhvervsdrivende ikke krav fra selvstyret med hensyn til,
hvilke materialer der skal indkøbes, og hvor disse materialer indkøbes.
Hvad angår personoplysninger om palæstinensiske familier har FN oplyst, at Israel
alene har adgang til navnet på ejeren af de bygninger, der skal repareres eller
genopbygges, og til mængden af cement, som den pågældende ejer er godkendt til.
Oplysningerne bruger de israelske myndigheder til at sammenholde den importerede
mængde cement med den mængde, der er godkendt til salg i Gaza, for at hindre
videresalg af byggematerialer på det sorte marked.
Danmark har leveret på de løfter om genopbygningsbistand, som blev annonceret
på Cairo-konferencen den 12. oktober 2014. I alt 60 mio. kr. blev om-allokeret til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
genopbygning i Gaza inden for den kommunale sektor. Midlerne er ydet gennem
det særlige genopbygningsvindue, som Verdensbanken oprettede til formålet i den
eksisterende trustfund for infrastruktur, som også omfatter den kommunale sektor.
Det danske bidrag blev overført i 2014, så snart mekanismen var blevet godkendt af
Verdensbankens bestyrelse.
Den humanitære situation i Gaza er fortsat meget kritisk. Derfor er de
palæstinensiske områder en prioritet i dansk humanitær bistand, hvortil Danmark
årligt bidrager med betydelige beløb. I 2014 bidrog Danmark med omkring 63 mio.
kr. i humanitær bistand til de palæstinensiske områder gennem danske og
internationale humanitære organisationer. Heraf blev omkring 25 mio. kr. ydet som
en ekstraordinær humanitær bevilling til UNRWA og UNICEFs indsatser i Gaza.
Dertil kommer de ikke-øremærkede midler til FN’s humanitære fond (CERF) og
kernebidragene til FN-organisationerne, som bl.a. vil kunne anvendes i Gaza. Det
bemærkes, at UNRWA også i 2014 modtager et årligt kernebidrag på omkring 90
mio. kr.
Danmark har på anmodning fra det palæstinensiske selvstyre fremskyndet sine
udbetalinger for 2015 via EU’s mekanisme for direkte finansiel støtte til Palæstina
(PEGASE) på i alt 80 mio. kr. (øremærket finansiel støtte) samt det ikke-
øremærkede, faste bidrag til UNRWA på 76,5 mio. kr. (85 pct. af et samlet bidrag på
90 mio. kr. - de resterende 15 pct. afhænger af UNRWA’s performance). Begge
beløb er blevet betalt i januar 2015.
Hensynet til befolkningen i Gaza vejer så tungt, at det internationale samfund,
herunder Danmark, fortsat må medvirke til at finansiere en genopbygning af Gaza.
Det gælder på trods af de mange grundlæggende problemer, som er forbundet
hermed. Tillige vil det være nødvendigt at fortsætte bistanden til resten af
Palæstina.
Danmark har ikke mulighed for på egen hånd at sikre, at forholdene for
befolkningen i Gaza normaliseres, da situationen i forhold til Gaza og dens
befolkning grundlæggende er afhængig af en løsning på konflikten mellem Israel og
Palæstina og herunder en afklaring af magtforholdene i Gaza. Alle involverede
parter har et ansvar herfor. Regeringen arbejder overordnet, særligt gennem EU,
for, at fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina vil føre til et resultat, der
indebærer den nødvendige samlede fredsløsning mellem de to parter.