Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
18. marts 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
handels- og udviklingsministeren af 27. fe-
bruar 2015.
URU alm. del – spørgsmål 116.
URU alm. del spørgsmål 116:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 24. februar 2015 fra UNICEF, Læger uden
Grænser og Røde Kors om Danmarks støtte til børnevacciner og Gavi, jf. URU alm. del – bilag
119?”
Svar:
Danmark har som en af de oprindelige donorer støttet Gavi siden 2000 med i alt godt 250 mio.
kr. og muliggjorde med et ekstraordinært, øremærket bidrag på 10 mio. kr. i 2009 introduktion
af livmoderhalskræftvaccine i en række lande. Gavi betragtes som en velfinansieret og -
fungerende organisation, der har leveret fine resultater. Der støttes fra dansk side fortsat fuldt
ud op om Gavi’s mandat og vigtigheden af organisationens arbejde.
Som led i udrulningen af
Retten til et bedre liv
og et ønske om at fokusere og effektivisere den
multilaterale bistand blev det i 2012 besluttet at udfase støtten til Gavi med udgangen af 2013.
Beslutningen om udfasning blev med ovenævnte begrundelse kommunikeret til Gavi i
september 2012. Danmarks bidrag til Gavi udgjorde under 0,4 % af Gavi’s samlede bidrag, og
Danmark var relativt set en lille donor.
Ved den nyligt afholdte genopfyldningskonference i Berlin januar 2015 modtog Gavi tilsagn fra
donorerne på i alt 7,5 mia. USD. Sammenlagt med tilsagn afgivet forud for konferencen har
Gavi sikret fuld finansiering af sin strategi for perioden 2016-2020. Fire nye donorer kom til:
Kina, Oman, Qatar og Saudi Arabien. Da Danmarks støtte til Gavi var udfaset ultimo 2013, var
der ikke dansk deltagelse i konferencen.
Udvikling af nye vacciner varetages primært af den private sektor og endelig godkendelse af
vacciner til brug i mennesker forestås af WHO. Gavi’s strategi og arbejdsplan omfatter ikke
forskning og udvikling af nye vacciner, og organisationen kommer dermed først i spil, når/hvis
der foreligger en WHO godkendt vaccine. Gavi kan dog indirekte påvirke forskning og
udvikling ved at forhåndstilkendegive villighed til at opkøbe og udrulle en vaccine, når den er
godkendt til brug af WHO, hvilket er tilfældet for ebola.
Danmark yder med kernebidrag til hhv. UNICEF og WHO samt gennem de bilaterale
sundhedsindsatser samlet set et pænt bidrag til børnesundhed og vaccinationer. WHO er