Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 26.
februar 2015.
URU
alm. del spm. 111 stillet
af Trine Mach (SF).
Spørgsmål 111
Vil ministeren kommentere artiklen ”Trods seks måneders våbenhvile er ikke ét hus
genopbygget i Gaza” i Kristeligt Dagblad den 26. februar 2015?
I den forbindelse bedes ministeren svare på følgende spørgsmål:
- Hvordan ser ministeren på, at det fortsat er overordentligt vanskeligt at få indført
det nødvendige byggemateriale for at kunne give mennesker deres huse tilbage,
herunder om Israel kan siges at være en konstruktiv medspiller her?
- Mener ministeren, at Gaza Reconstruction Mechanism kan bruges, og mener
ministeren, at det er politisk og økonomisk hensigtsmæssigt, at det internationale
samfund endnu engang finansierer tiltag til genopbygning af Gaza uden, at det
grundlæggende problem, nemlig den israelske blokade, adresseres?
- Hvad er ministerens holdning til, at Israel gennem mekanismen ikke alene
kontrollerer genopbygningsmateriellet, der skal ind i Gaza, men også får adgang til
personoplysninger om de palæstinensiske familier, der skal have repareret eller
genopbygget
deres
huse?
Svar
Den i spørgsmålet omhandlede artikel i Kristeligt Dagblad tegner et mørkt billede af
situationen i Gaza. Samtidig formidler artiklen, at der eksisterer en kompleks og
uløst situation i forhold til Gaza, der har stået i vejen for gennemførelsen af de
planlagte genopbygningsaktiviteter.
Genopbygningen af Gaza går alt for langsomt. Jeg kan dog ikke tilslutte mig
artiklens overordnede budskab om, at der slet intet er sket i forhold til
genopbygning af Gaza.
Gennemførelsen af den FN-forhandlede mekanisme (Gaza Reconstruction
Mechanism) til brug for indførsel af genopbygningsmaterialer mv. til Gaza, som