Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1508901_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 18. marts 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 18. februar 2015.
URU alm. del – spørgsmål 106 stillet af
Christian Juhl (EL)
URU alm. del spørgsmål 106:
”Vil ministeren uddybe sin udtalelse under samrådet den 28. januar 2015 om, at
”det arbejde, der udføres (af UNODC), det gør en kæmpe forskel", herunder
redegøre nærmere for, i hvilket omfang den danske støtte til
narkotikabekæmpelse i Pakistan konkret har medvirket til at reducere
produktionen, forbruget eller eksporten af narkotika eller fremmet folkesundheden
i regionen?”
Svar:
Den danske støtte til UNODC’s narkotikabekæmpelsesaktiviteter i Pakistan har ikke fokuseret
specifikt på at reducere produktionen og forbruget af narkotika eller at fremme folkesundheden
i regionen, men derimod på at styrke grænsekontrollen og efterforskningen af narkorelaterede
forbrydelser og dermed reducere narkotikasmugling. Det er primært sket gennem træning af
pakistanske grænsekontrol- og politibetjente, der beskæftiger sig med narkotikakriminalitet,
samt forbedring af relevante pakistanske myndigheders udstyr og interne koordination.
Et midtvejseftersyn (mid-term review) af Freds- og Stabiliseringsprogrammet i Afghanistan-
Pakistan-regionen fra november 2013 fandt for så vidt angår støtten til UNODC’s indsats i
Pakistan, at den hidtidige indsats havde vist god udvikling. Undersøgelsen fandt desuden, at den
danske støtte udgjorde et væsentligt bidrag til UNODC’s aktiviteter og havde tilført indsatsen
fleksibilitet og tyngde i forhold til at støtte kapacitetsopbygningen inden for pakistansk
retshåndhævelse, grænsekontrol og retsvæsen.
UNODC’s midtvejsevaluering fra april 2014 viste, at UNODC på relevant og effektiv vis har
leveret støtte, træning og samarbejde til de pakistanske myndigheder. Den viste også, at de
pakistanske myndigheder siden projektaktiviteternes begyndelse i 2010 har øget omfanget af
deres narkotikabeslaglæggelser, men fandt ikke direkte bevis for, at en reduktion i
narkotikasmuglingen kunne tilskrives UNODC.
Af konkrete projektaktiviteter kan det nævnes, at UNODC i 2014 blandt andet har:
- trænet 44 specialister ved tre afghansk-pakistanske grænseovergange i
narkotikaidentifikation og efterforskning, herunder med gennemførelse af fælles
træningsmissioner;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
-
-
-
trænet 108 af relevante pakistanske myndigheders egne trænere til at integrere
internationale standarder i de nationale træningsforløb;
støttet samarbejdet mellem pakistanske myndigheder for at opnå bedre efterforskning
med henblik på større retssikkerhed;
gennemført to seminarer om ”integreret grænsekontrol” for i alt 9 afghanske og 33
pakistanske myndighedspersoner;
gennemført et ministermøde om narkotikabekæmpelsessamarbejde i regionen med
henblik på at sikre politisk opbakning til de ændrede tilgange, som træningen indeholder;
istandsat fire narkotikabekæmpelses-politistationer i Baluchistan-regionen;
leveret narkotikaidentifikationsudstyr til relevante myndigheder i regionerne Baluchistan
og Khyber Pakhtunkhwa, herunder bl.a. 98 testsæt og 9 mobile enheder.