Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1495674_0001.png
MINISTEREN
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Dato
J. nr.
11. februar 2015
2015-423
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 20. januar 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 95:
Hvad er konsekvenserne ved at reducere i erstatningsfærgen til Bornholm i
forhold til:
a. Begrænsninger i de foreslåede løsningsmuligheder ved aflysning af hurtig-
færger pga. dårligt vejr?
b. Konsekvenserne for regulariteten ved fjernelse af reservefærgen (både på
Ystadruten og Køgeruten)?
c. Erstatningsfærgens funktion som reservekapacitet for Bornholm?
d. Erstatningsfærgens rolle ved sejlads på ruten til Tyskland?
e. Konsekvenser for rejsende af manglende regularitet?
f.
Konsekvenser for turisterhvervet ved manglende regularitet?
g. Konsekvenser for turisterhvervet ved fjernelse af kapacitet på Tysklandsru-
ten?
h.
Konsekvenser for Bornholms samlede økonomi ved fjernelse af kapacitet og
regularitet?
Svar:
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik d. 11. de-
cember 2014 aftale om den fremtidige færgebetjening af Bornholm.
Hvis partierne er villige til det, vil der komme en 2. etape i forhandlingerne om
den fremtidige færgebetjening af Bornholm. Jeg støtter dette og håber på, at
der bliver mulighed for, at vi i forligskredsen kan se på, om vi kan imødekom-
me nogle af de udfordringer, som man bl.a. har fremhævet fra bornholmsk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495674_0002.png
side. I første række forudsætter dette, at forligskredsen bag Vækstpakken 2014
er enig i at afsætte nogle af de overskydende midler (fra pkt. 108 i vækstpak-
ken) til færgebetjeningen af Bornholm.
Jeg forstår spørgsmålet således, at der ønskes svar på konsekvenserne ved, at
det indgår i aftalen, som den blev indgået, at der ikke stilles krav om en erstat-
ningsfærge.
Ad. a) Konsekvenser ved aflysning af hurtigfærger pga. dårligt vejr.
Tabellen nedenfor angiver antallet af gange, den nuværende erstatningsfærge
Povl Anker har været indsat på henholdsvis Ystad-ruten og Køge-ruten og for-
delt efter årsag til indsættelse.
Tabel: Brugen af erstatningsfærgen fordelt efter rute og på årsag (2012-2014)
Dobbeltture m. Povl
Anker
Ystad
Vejr (vind/bølger)
Teknik (akut)
Planlagt værftsophold
(antal dage)
5
1
9
Køge
-
4
Ystad
-
-
25
Køge
-
1
15
Ystad
1
4
36
Køge
-
-
2012
2013
2014
Side 2/6
Det fremgår af tabellen, at erstatningsfærgen primært er blevet indsat på dage,
hvor de andre færger har været på planlagt værftsophold. Det bemærkes i den
forbindelse, at det indgår i aftalen af 11. december 2014, at den kommende ope-
ratør vil være forpligtet til at chartre erstatningstonnage ved planlagte værfts-
ophold og opretholde en uændret betjening af Bornholm.
Som det fremgår af tabellen, er erstatningsfærgen kun blevet indsat et mindre
antal gange på grund af vejrlig (vind/bølger) i de seneste år. Derudover er fær-
gen også blevet indsat et mindre antal gange som følge af akut opståede tekni-
ske problemer på de øvrige færger.
I 2014 planlagde operatøren i alt at gennemføre 1794 dobbeltture på henholds-
vis Rønne-Ystad og Rønne-Køge. Det fremgår af tabellen, at operatøren i sidste
ende blot indsatte erstatningsfærgen 5 gange i 2014, udover erstatningssejlad-
sen i forbindelse med planlagte værftsophold.
Erstatningsfærgen er hovedsageligt blevet indsat som følge af dårligt vejr i vin-
terhalvåret/lavsæsonen, hvor kundernes efterspørgsel og færgernes kapacitets-
udnyttelse i forvejen er lav. Derudover bemærkes det, at operatøren allerede i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495674_0003.png
dag helt aflyser afgange i de situationer, hvor vejret er så dårligt, at erstatnings-
færgen heller ikke kan sejle.
Ovenstående ændrer ikke på, at fraværet af en erstatningsfærge vil påvirke ro-
bustheden af færgebetjeningen af Bornholm.
Ad b) Konsekvenser for regulariteten på hhv. Ystad-ruten og Køgeruten
Med regularitet forstår jeg generelt, at der spørges til forhold vedrørende retti-
dighed - det vil sige forsinkelser og aflysninger.
Som nævnt ovenfor har erstatningsfærgen været anvendt ved vejrmæssige hin-
dringer og akut opståede tekniske problemer. Fraværet af en erstatningsfærge
vil have den betydning for de rejsende, at de afgange på såvel Køge- som Ystad-
ruten, hvor erstatningsfærgen i dag indsættes, i udgangspunktet må formodes
at blive aflyst.
Afhængigt af hvilke typer hurtigfærger, som tilbudsgiverne byder ind med, vil
der dog være mulighed for, at de to hurtigfærger på Ystad-ruten i et vist omfang
kan dække for hinanden ved teknisk nedbrud. Hvis begge hurtigfærger er i drift
– f.eks. på de travleste dage i højsæsonen – kan dette dog være vanskeligt.
Ved aflysning af hurtigfærger på grund af vejrlig vil det være en mulighed for
rejsende at benytte eftermiddagsafgangen med konventionel færge fra Rønne
mod Køge, såfremt vejret ikke også forhindrer den i at sejle. Alternativt må de
rejsende vente til næste afgang.
På de 5-10 travleste dage i juli-august vil et teknisk problem på en hurtigfærge
kunne medføre et kapacitetspres på ruten.
Der kan opstå et særligt problem i den situation, hvor vejrlig forhindrer sejlads
med hurtigfærger i to eller flere sammenhængende dage, og at passagerer der-
for ”strander” i Rønne og Ystad. I udbuddet tages der særligt hensyn til denne
situation, og operatøren vil da være forpligtet til midlertidigt at omlægge Køge-
færgen til Ystad-ruten, hvor den vil kunne sejle pendulfart. Denne særlige situ-
ation vil typisk kunne være aktuel i vinterhalvåret, hvor der ofte er få rejsende.
Ad c) Konsekvenser for erstatningsfærgens funktion som reservekapacitet
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der henvises til en situation, hvor operatøren
vælger at indsætte erstatningsfærgen som fri trafik for at håndtere en ekstraor-
dinær efterspørgsel, der ligger ud over kontraktens kapacitetskrav. Det var
f.eks. tilfældet i 2014 på enkelte dage under folkemødet på Bornholm.
Det er vigtigt at bemærke, at operatøren naturligvis fortsat er berettiget til at
sejle mere end foreskrevet i kontrakten. Operatøren kan for eksempel indsætte
Side 3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495674_0004.png
ekstra afgange med de eksisterende færger, eller lejlighedsvis chartre tonnage,
hvis der er efterspørgsel til det.
Dertil kommer, at de kapacitetskrav, som forligskredsen besluttede, at den
kommende operatør skal opfylde i den nye kontrakt, tager højde for den for-
ventede passagerudvikling over kontraktens løbetid. Derudover indeholder
kapacitetskravene også et vist rum for, at efterspørgslen kan udvikle sig ud over
det forventede. Derudover vil den nye kontrakt give mulighed for en betydelig
højere grad af fleksibilitet med hensyn til at flytte dobbeltture mellem de enkel-
te kapacitetsdagstyper, således at sejlplanen år for år kan tilpasses behovene
bedst muligt. Endelig vil kontrakten indeholde en sikkerhedsventil i form af
mulighed for, at der kan tilkøbes ekstra trafik, såfremt dette måtte blive nød-
vendigt.
Ad d) Konsekvenser for besejlingen af ruten Rønne-Sassnitz
For så vidt angår ruten Rønne-Sassnitz er det vigtigt at holde sig for øje, at den
ikke indgår i kontrakten om den samfundsbegrundede færgebetjening af Born-
holm, men i dag besejles af Danske Færger A/S som såkaldt fri trafik. Den vil
heller ikke indgå i den kommende færgekontrakt. Det vil være i strid med EU´s
statsstøtteregler at dimensionere kravene til f.eks. Køge-færgen, der er en del af
den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, ud fra hensynet til en
rute, der drives rent kommercielt – uanset at ruten Rønne-Sassnitz er af øko-
nomisk betydning for Bornholm.
Idet ruten Rønne-Sassnitz ikke er en del af den samfundsbegrundede færgebe-
tjening af Bornholm og dermed ikke et kontraktkrav, vides det under alle om-
stændigheder ikke, om den vindende tilbudsgiver vil besejle ruten fremadrettet.
Det afhænger af den enkelte tilbudsgivers vurdering af det kommercielle poten-
tiale heri.
Den nuværende operatør Danske Færger A/S har oplyst, at ca. halvdelen af de
tyske turister, der sejlede med rederiet til Bornholm i 2014, benyttede ruten
Rønne-Ystad. Af de turister, der rejste via Rønne-Sassnitz, var det desuden kun
lidt under halvdelen, der benyttede afgange som blev betjent af den nuværende
reservefærge Povl Anker – dvs. under en fjerdedel af det samlede antal tyske
turister. Resten sejlede med Køge-færgen Hammerodde mellem Rønne og
Sassnitz.
Også uden erstatningsfærge giver forliget mulighed for, at operatøren kan fore-
tage en daglig dobbelttur på ruten Rønne-Sassnitz med Køge-færgen.
Alt i alt mener jeg altså ikke, at der er belæg for en konklusion om, at den tyske
turisme på Bornholm står og falder med tilstedeværelsen af en erstatningsfær-
ge. Det siger dog sig selv, at den kan blive påvirket.
Side 4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495674_0005.png
Transportministeriet ligger ikke inde med beregninger af konsekvenserne for
turisterhvervet ved, at Rønne-Sassnitz besejles i mindre omfang end i dag.
Ad e) Konsekvenser for de rejsende ved manglende regularitet.
Jeg henviser til min besvarelse af pkt. b.
Ad f) Konsekvenser for turisterhvervet ved manglende regularitet?
Jeg henviser til min besvarelse af pkt. b.
Ad g) Konsekvenser for turisterhvervet ved fjernelse af kapacitet på Tysk-
landsruten?
Jeg henviser til min besvarelse af pkt. d.
Ad h) Konsekvenser for Bornholms samlede økonomi ved fjernelse af kapaci-
tet og regularitet?
Det er min vurdering, at aftalen om den fremtidige færgebetjening indeholder
en række elementer, der vil komme Bornholm, turismen til Bornholm og det
øvrige bornholmske erhvervsliv til gavn.
Aftalen fra december 2014 om den fremtidige færgebetjening af Bornholm sik-
rer, at der fortsat er en intensiv færgebetjening på Rønne-Ystad i højsæsonen,
og kravene til ruternes kapacitet giver rum til, at turismen fortsat kan udvikle
sig.
For passagererne vil der være flere billigere billetter, idet de gennemsnitlige
priser på de almindelige passagerbilletter sænkes med 10 pct.
Udbuddet tilrettelægges desuden, så den tilbudsgiver, der yder de største re-
duktioner af de gennemsnitlige passagerbilletpriser på udvalgte billettyper ud
over de 10 pct., vinder kontrakten. Det er forventningen, at det vil medføre
yderligere reduktion af billetpriserne.
Det er værd at nævne, at den kommende operatør får ansvaret for, hvordan
billetprisreduktionen konkret skal udmøntes. Det er min forventning, at det
særligt vil være attraktivt for operatøren at sænke priserne i skuldersæsonen.
Eksempelberegninger viser, at det sandsynligvis vil give en rabat på over 20
pct. i forhold til listeprisen på billettypen ”bil+5” i dag, hvis rabatten gives hele
skulder- og lavsæson. Hvis operatøren målretter rabatten i skuldersæsonen, vil
reduktionen i sagens natur blive større endnu. Det vil medvirke til at tiltrække
flere turister uden for højsæsonen og samtidig gøre, at operatøren kan udnytte
sin kapacitet mere effektivt. Det har længe været et ønske fra bornholmsk side,
Side 5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495674_0006.png
at man kunne udnytte skuldersæsonen bedre og tiltrække flere turister til øen
uden for den absolutte højsæson. Aftalen giver gode muligheder for dette.
Endelig udestår som nævnt indledningsvist udmøntningen af ca. 48 mio. kr. af
vækstpakkemidlerne, hvilket også – forudsat at der kan skabes enighed i de to
forligskredse – kan komme færgebetjeningen af Bornholm til gavn.
Transportministeriet ligger ikke inde med beregninger eller estimater for hvor-
dan de nye kontraktkrav konkret vil påvirke den bornholmske økonomi. Som
nævnt forventer jeg dog, at en række forhold i aftalen vil påvirke rammebetin-
gelserne for Bornholm positivt.
Side 6/6
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke