Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1484567_0001.png
MINISTEREN
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Dato
J. nr.
9. januar 2015
2014-5497
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 19. december 2014 stillet mig
følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 90:
Ministeren bedes oplyse, hvilken rolle Trafikkontaktrådet har haft i forbindelse
med aftalen om den fremtidige betjening af Bornholm, og hvilken rådgivning
rådet er kommet med.
Svar:
Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm består af den til enhver tid
værende borgmester og viceborgmester for Bornholms Regionskommune samt
et antal repræsentanter fra det bornholmske samfund. Kontaktrådet udpegede
5 repræsentanter til et udvalg (5-mandsudvalget), der sammen med Trans-
portministeriet skulle udgøre en arbejdsgruppe, der havde til formål at belyse
rammerne for den fremtidige færgebetjening af Bornholm. Arbejdsgruppen
blev nedsat af daværende transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), i juni
2012. Arbejdsgruppens arbejde afsluttedes med rapporten,
”Rammerne for den
fremtidige færgebetjening af Bornholm”,
der blev offentliggjort den 6. juni
2014.
Kontaktrådets repræsentanter bistod aktivt i udarbejdelsen af rapporten, her-
under navnlig i form af kapitel om færgens betydning for det bornholmske
samfund. Det er ligeledes min forståelse, at Kontaktrådets repræsentanter lø-
bende drøftede udvalgets arbejde med rapporten på Kontaktrådets møder.
I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde kom en række ønsker fra det born-
holmske samfund til udtryk over for ministeriet – herunder både fra politisk
side og fra det bornholmske erhvervsliv og passagerforeningen.
Kontaktrådet er endvidere fremkommet med indstillinger og ønsker til færge-
betjeningen i et høringssvar til kommunalbestyrelsen for Bornholms Regions-
kommune. Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 9. oktober 2014 at
fremsætte sine ønsker og krav på baggrund af høringssvaret. Disse fremsendtes
til Transportministeriet den 10. oktober 2014 i forlængelse af et møde mellem
borgmester Winni Grosbøll og transportminister Magnus Heunicke den 9. ok-
tober 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484567_0002.png
I tillæg til ovenstående deltog borgmester Winni Grosbøll og viceborgmester
Steen Colberg Jensen med et oplæg på forhandlingsmøde d. 26. november 2014
hos transportministeren med transportordførerne, hvor de uddybede de born-
holmske ønsker til den fremtidige færgebetjening.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke