Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Dato:
9. februar 2015
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 89 ULØ, alm.
del. Spørgsmålet er stillet af Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 89:
”Ministeren bedes oplyse hvor mange statslige arbejdspladser der findes i hver af de 98 kommuner,
samt hvor stor en andel disse udgør af det samlede antal arbejdspladser i hver kommune, og så man
kan se udviklingen i forhold til svar på ULØ alm. del spørgsmål 116, 2011-2012.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Moderniseringsstyrelsen, som har
oplyst følgende:
”Siden besvarelsen af ULØ alm. del spørgsmål 116, 2011-2012 har det vist sig, at lønsystemernes
oplysninger om arbejdsstedskommune i en række tilfælde er angivet som den kommune, hvor lønnen
anvises fra. Det er ikke i alle tilfælde den kommune, hvor arbejdsstedet er placeret. Det vurderes
derfor ikke, at en kommunefordelt opgørelse af statens årsværk vil være retvisende på det nuværende
grundlag.
Der er igangsat en fejlretning i lønsystemerne med henblik på senere at kunne opgøre
kommunefordelte tal for statens ansatte.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk