Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Dato:
19. december 2014
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 82 ULØ alm. del
Spørgsmålet er stillet af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Spørgsmål nr. 82:
Femø Beboerforening har i henvendelse af 23/11-14 til ministeren jf. ULØ alm. Del – bilag 37,
redegjort for, hvordan Lolland Kommunes spareforslag, som kraftigt reducerer færgekapaciteten til
Femø og Askø, vil fremme afviklingen af disse øer. Hvordan flugter dette med regeringsgrundlaget,
oktober 2011, hvoraf fremgår, at der er brug for aktiv hjælp til yderområderne, og at der skal skabes
en positiv udvikling i yderområderne? Og hvilke overvejelser giver det ministeren anledning til?
Svar:
Det er regeringens overordnede målsætning, at det skal være muligt at leve og drive erhverv i alle
dele af landet. Som minister for landdistrikterne er jeg meget optaget af, at der fortsat sker en positiv
udvikling i hele landet – også i yderområder og på øerne.
Derfor har regeringen også taget en lang række initiativer på landdistriktsområdet, som har forbedret
rammevilkårene i yderområderne samt understøttet vækst og jobskabelse. Jeg vil ikke her gå ind i en
længere opremsning af disse initiativer, men blot nævne – i forhold til initiativer til gavn for småøerne –
at der senest med sommerens vækstpakke er afsat 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årlig fra 2016 til
en permanent nedsættelse af taksterne for godstransport til og fra 26 småøer samt Ærø, Samsø,
Fanø, Læsø og Bornholm. Initiativet vil understøtte erhvervslivet på øerne, og jeg mener i høj grad, at
det er udtryk for aktiv hjælp til de danske øer.
Færgedriften er en kommunal opgave, hvorfor det er kommunerne, der træffer beslutninger i forhold til
færgedriften til og fra de enkelte øer. For en yderligere uddybning vil jeg i øvrigt henvise til økonomi-
og indenrigsministerens besvarelse af ULØ alm. del – spørgsmål 57.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk