Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1439634_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 79 alm. del stillet af Udvalget for Landdi-
strikter og Øer den 8. december 2014
Spørgsmål:
Er det muligt at udregne differentieret vejledende rådighedsbeløb for lå-
neansøger ud fra regionale forbrugsmønstre og prisniveauer, og hvad
taler for hhv. imod en sådan model?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, som har oplyst:
"Pengeinstitutter skal ifølge vejledning om regnskabsindberetning for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. klassificere udlån efter
bonitet, det vil sige kreditkvaliteten af institutternes udlån. Klassificerin-
ger af alle udlån, som udgør mindst 1 pct. af kapitalgrundlaget, eller pri-
vatudlån som er større end 1 mio. kr., skal halvårligt indberettes til Fi-
nanstilsynet. Indberetningen anvendes bl.a. til at sammenligne boniteten
af institutternes udlån på tværs. I vejledningen defineres bl.a. grænserne
for rådighedsbeløb ved klassifikation af udlån efter bonitet.
Rådighedsbeløbet udregnes som forskellen mellem indtægter efter skat
og alle faste udgifter, og er det beløb, som kunden har tilbage til forbrug.
Ved opgørelsen af den enkelte kundes rådighedsbeløb skal instituttet så-
ledes tage højde for regionale forskelle såsom boligomkostninger, forsik-
ringer og andre faste omkostninger. Det er herefter individuelt, hvor stort
et rådighedsbeløb den enkelte kunde har brug for.
Der er derfor ikke behov for differentierede vejledende rådighedsbeløb,
da den individuelle tilgang til vurdering af, hvad der er et tilstrækkeligt
rådighedsbeløb, vil opfange forskelle i forbrugsmønstre mm.
Det vil derudover være uhensigtsmæssigt at indføre differentierede vejle-
dende rådighedsbeløb, idet institutternes eksponeringer da ikke vil kunne
klassificeres og sammenlignes på tværs af institutterne, hvilket er formå-
let med minimumsgrænserne for rådighedsbeløb nævnt i bilag 8 til vej-
ledning om regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber m.fl.
Rådighedsbeløbet skal vurderes at være tilstrækkeligt for kunden. Et gi-
vent rådighedsbeløb, som er tilstrækkeligt for en kunde, kan være util-
strækkeligt for en anden kunde, selvom rådighedsbeløbet overstiger mi-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
nimumsgrænserne i bilag 8 til vejledning om regnskabsindberetning for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., da kunderne har forskel-
lige forbrugsmønstre.”