PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Gældende fra 2013 (for regnskabsperiode 2012)

Vejledning om tilstrækkelig basiskapital

og solvensbehov for kreditinstitutter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Indledning

Metoder

Risikoområder:

Indtjening

Udlånsvækst

Kreditrisici

Markedsrisici

Likviditetsrisici

Operationelle risici

Særlige forhold:

Særligt for IRB institutter

10.

Særlige forhold om følsomhedsanalyser

Dokumentation:

11.

Dokumentation

Bilag 1: Finanstilsynets opgørelse af pengeinstitutters solvensbehov - bonitetskategorier

Bilag 2: Finanstilsynets opgørelse af pengeinstitutters solvensbehov - koncentrationsrisiko

på brancher, jf. afsnit 5.3.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbe-

hov for kreditinstitutter

1. Indledning

Vejledningen bidrager med Finanstilsynets fortolkning på udvalgte punkter i bilag 1 til be-

kendtgørelse om kapitaldækning for penge- og realkreditinstitutter, herefter kreditinstitutter.

Vejledningen tager udgangspunkt i Finanstilsynets hidtidige arbejde med vurdering af sol-

vensbehovet. Hensigten er at skabe gennemsigtighed i forhold til Finanstilsynets praksis og

hidtidige fortolkninger af kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1. Herved bidrager vejled-

ningen til klarere rammer for institutterne ved opgørelsen af tilstrækkelig basiskapital og

solvensbehov.

Vejledningen tager udgangspunkt i en 8+ tilgang. På kreditområdet svarer det til at anven-

de kreditreservationsmetoden ved gennemgang af engagementer på undersøgelser. En 8+

tilgang betyder, at der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede

poster (søjle I) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de

risikovægtede poster. Med andre ord antages almindelige risici at være dækket af 8 pct.-

kravet, og der skal derfor tages stilling til, i hvilket omfang et institut har risici derudover,

som nødvendiggør et tillæg i solvensbehovet (søjle II).

I vejledningen opstilles så vidt muligt benchmarks indenfor de enkelte risikoområder for,

hvornår Finanstilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkeligt, og der

dermed skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der så vidt muligt opstillet me-

toder til beregning af tillæggets størrelse indenfor de enkelte risikoområder. Disse bench-

marks og metoder benyttes som udgangspunkt i Finanstilsynets 8+ tilgang til opgørelse af

solvensbehovet.

Det er hensigten, at pengeinstitutterne kan tage udgangspunkt i de opstillede kvantitative

benchmarks og beregningsmetoder, men det er samtidig vigtigt, at det enkelte institut for-

holder sig til egne risici, erfaringer og data. Afvigelser i forhold til de opstillede benchmarks

og beregningsmetoder kræver fyldestgørende dokumentation af, at opgørelsen er sket på

passende forsigtig vis, og at der derved er afsat tilstrækkelig kapital til de underliggende

risici - på samme måde som hvis vejledningen blev benyttet.

Vejledningens afsnit 2-8 henvender sig til alle pengeinstitutter (medmindre andet anføres),

herunder også institutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af

kreditrisikoen. Afsnit 2-5 samt 8 dækker også realkreditinstitutter. Afsnit 9 indeholder særli-

ge forhold for IRB-institutter, herunder vejledning vedrørende stress-test beregninger af

forskellig art. Afsnit 10 indeholder krav til store kreditinstitutter om følsomhedsanalyser,

herunder tillige en beskrivelse af de særlige risikoområder, som SDO og SDRO udsteden-

de institutter skal iagttage.

God risikostyring skal følge §§ 70-71 i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om

ledelse og styring, men en række risici kan ikke elimineres ved styring alene. Selv ved god

risikostyring skal der ske tillæg i solvensbehovet, hvis der er risici, der ikke vurderes at væ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re tilstrækkeligt dækkede af søjle I. Hvis risikostyringen ydermere er svag, skal der foreta-

ges yderligere tillæg i solvensbehovet knyttet hertil.

Det er et krav, at bestyrelse og direktion foretager en samlet vurdering af det internt opgjor-

te solvensbehov med henblik på at sikre, at der er afsat tilstrækkelig kapital til at afdække

det pågældende instituts risici. Heri indgår også en kvalitativ vurdering af beregnede risici,

metodevalg, antagelser m.m., herunder stillingtagen til, hvorvidt opgørelsen virker fornuftig i

forhold til kravet om en forsigtig og fremadrettet tilgang i opgørelsen af solvensbehovet.

2. Metoder

Vejledningen anviser en 8+ metode. I 8+ metoden tages der udgangspunkt i minimumskra-

vet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle I kravet). De normale risici antages at være

dækket af 8 pct. kravet, hvorefter der skal tages stilling til, hvorvidt instituttet har risici der-

udover, der nødvendiggør et tillæg i solvensbehovet (søjle II kravet). Derved vil over-

normale risici samt andre risici, der ikke er omfattet af søjle I, udløse tillæg til de 8 pct.

Der er i vid udstrækning metodefrihed ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital,

men metodefriheden rækker ikke videre end, at resultatet i form af solvensbehovet skal

være retvisende og forsigtigt. Valget af metode skal således afspejle instituttets interne

processer, styringsredskaber samt kapitalplanlægning i øvrigt. Tilgængeligheden af rele-

vante interne data skal ligeledes indgå i overvejelserne om metodevalg.

Instituttet kan tage udgangspunkt i det seneste regnskab (som forecast for det fremadrette-

de resultat) til opgørelse og følsomhedsanalyser af relevante risici. Instituttet kan tillige tage

udgangspunkt i det kommende års bestyrelsesgodkendte budget, hvis dette er forsigtigt og

robust opgjort.

Instituttet skal godtgøre validiteten, dvs. gyldigheden, af den anvendte metode og doku-

mentere, at den korrekt afspejler instituttets risikoprofil. Kravene til denne godtgørelse er

større, hvis en ikke bredt anvendt metode anvendes til solvensbehovsopgørelsen.

En forsigtig og fremadrettet tilgang skal anvendes i solvensbehovsopgørelsen. En særlig

stor forsigtighed indenfor ét risikoområde kan ikke begrunde manglende forsigtighed inden-

for andre risikoområder.

De følgende afsnit 3-8 opstiller benchmarks og beregningsmetoder indenfor seks risikoom-

råder, som det typisk er relevant for et institut at vurdere i forhold til solvensbehovet. Så-

fremt der er andre relevante risikoelementer, som beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelse om

kapitaldækning, der ikke er omtalt i denne vejledning, forventes kreditinstitutterne dog at

tage hensyn hertil ved opgørelsen af solvensbehovet.

3. Indtjening

Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt solvensbehovet ud fra basisindtjeningen i for-

hold til udlån og garantier før nedskrivninger og kursreguleringer. Dette mål er et udtryk for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risikoen for, at basisindtjeningen som første buffer ikke kan dække tab på udlån og garanti-

er.

Benchmark for basisindtjening

(i pct. af udlån + garantier før nedskrivninger)

Institutter i gruppe 1 med en basisindtjening (BI)

mindre end 0,5 pct. af udlån og garantier bør

afsætte ekstra kapital til at modstå kredittab

fremadrettet.

Institutter i gruppe 2-4 med en BI mindre end 1

pct. af udlån og garantier bør afsætte ekstra ka-

pital til at modstå kredittab fremadrettet.

Realkreditinstitutter med en BI mindre end 0,1

pct. af realkreditudlånet bør afsætte ekstra kapi-

tal til at modstå kredittab fremadrettet.

BI er indtjening før nedskrivninger på udlån, kurs-

reguleringer og resultat af kapitalinteresser. Sat i

forhold til udlån og garantier.

Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige basis-

kapital (mio. kr.)

Gruppe 1:

For BI < 0:

(udlån+garantier) * 0,5/100

For 0 < BI < 0,5: (udlån+garantier) * (0,5- BI)/100

For BI > 0,5:

Intet tillæg

Gruppe 2-4:

For BI < 0:

For 0 < BI < 1:

For BI > 1:

(udlån+garantier) * 1/100

(udlån+garantier) * (1 - BI)/100

Intet tillæg

Realkreditinstitutter:

For BI < 0:

(udlån) * 0,1/100

For 0 < BI < 0,1: (udlån) * (0,1- BI)/100

For BI > 0,1:

Intet tillæg

Eksempel pengeinstitutter: BI på 0,6 pct. af udlån

og garantier. Udlån+garantier er 100 mio. kr.

For et institut i gruppe 2-4 giver det et tillæg i den

tilstrækkelige basiskapital på 100 * (0,4/100) =

0,4 mio. kr. For et institut i gruppe 1 vil der ikke

ske tillæg.

Ved negativ BI kan tillægget for pengeinstitutter

ikke overstige 0,5 henholdsvis 1 pct. af udlån og

garantier

Anm.: Benchmark for pengeinstitutter skal ses i lyset af gruppernes gennemsnitlige nedskrivnin-

ger/hensættelser i perioden 1986-2011 på henholdsvis 0,89 i gruppe 1 og 1,31 pct. i gruppe 2-4. Bench-

mark for realkreditinstitutter skal ses i lyset af gennemsnitlige nedskrivninger/hensættelser i perioden

1991-2011 på 0,14 pct.

Instituttet kan tage udgangspunkt i interne budgettal, hvis de pågældende tal er forsigtigt

opgjort og godkendt af instituttets bestyrelse. Instituttet kan korrigere for ekstraordinære

forhold.

Instituttet skal også forholde sig til

volatiliteten

i den fremtidige indtjening. Vurderingen her-

af kan bl.a. inkludere analyser af de historiske udsving i indtjeningen. Hvis der er høj volati-

litet i indtjeningen, skal der tages hensyn hertil ved opgørelsen af solvensbehovet.

4. Udlånsvækst

4.1. Definition

I kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1 optræder både begrebet udlånsvækst og be-

grebet vækst. Udlånsvækst er særlig relevant i forhold til solvensbehovet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er den forventede fremtidige udlånsvækst, der skal indgå i instituttets vurdering af den

tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, jf. bilag 1, pkt. 35 og 36. Det skyldes, at sol-

vensbehovet skal afspejle fremtidige risici.

4.2. Indregning af forhold der skal tages i betragtning

Udlånsvækst medfører i sig selv et øget kapitalbehov i takt med, at udlånet kommer på

bøgerne. En høj udlånsvækst er forbundet med en særlig høj risiko. Finanstilsynet vurderer

som udgangspunkt en samlet år-til-år udlånsvækst på 10 pct. og derover som udlånsvækst,

der kan påføre instituttet en over-normal kreditrisiko, og som der derfor skal afsættes yder-

ligere kapital i solvensbehovet til at dække.

Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt solvensbehovet til den fremadrettede udlåns-

vækst ud fra forventningerne hertil og instituttets seneste hele års udlånsvækst som vist i

følgende tabel.

Benchmark for samlet udlånsvækst

(år-til-år i pct.)

Forventet udlånsvækst for det kommende år

større end 10 pct.

Udlånsvækst

forretninger.

opgøres

eksklusive

repo-

Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige basis-

kapital (mio. kr.)

(8/100) * udlån i kr. udover 10 pct.’s udlånsvækst

* risikovægt (RWA)

Kapitaltillæg er baseret på søjle 1 kravet på 8

pct. i institutter med forventet fremtidig vækst ud

over benchmark.

Eksempel: En forventet udlånsvækst udover 10

pct. på 100 mio. kr., og hvor den samlede ud-

lånsvækst forventes at ske til kunder, hvis gen-

nemsnitlige risikovægt på 75 pct., giver et tillæg i

den tilstrækkelige basiskapital på (8/100) * 100 *

0,75 = 6 mio. kr.

Instituttet skal i den anvendte risikovægt tage

hensyn til udlånets underliggende risiko, fx hvor

der er tale om udlån til særligt risikofyldte bran-

cher etc.

Anm.: Benchmark for udlånsvækst tager reference til Tilsynsdiamanten, der opererer med en grænseværdi

på 20 pct. Benchmark for kapitaltillæg er derved placeret, før instituttet rammer diamantens grænseværdi.

Instituttet kan tage udgangspunkt i interne budgettal for kommende vækst, hvis disse er

robuste, dokumenterede og godkendt af instituttets bestyrelse.

Såfremt der tages udgangspunkt i det seneste hele års udlånsvækst, skal der derfor an-

vendes et højere skøn for det kommende års udlånsvækst i solvensbehovsopgørelsen,

hvis instituttet vurderer, at det kommende års udlånsvækst bliver højere end den aktuelle

udlånsvækst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uagtet det anviste benchmark på 10 pct. udlånsvækst samlet set forventer Finanstilsynet

også, at institutter med høj udlånsvækst i udvalgte segmenter tager stilling til, hvorvidt den-

ne vækst afstedkommer behov for kapitaltillæg. Det kan i særlig grad være tilfældet, hvis

der er tale om fx nye/perifere segmenter, særlige brancher og/eller geografiske områder.

Instituttet kan undlade at afsætte kapitaltillæg i solvensbehovet for den del af udlånsvæk-

sten, der kan henføres til opkøb eller fusioner, hvor der forventes at ske kapitalisering med

opkøbet eller fusionen.

5. Kreditrisici

For et kreditinstitut vil det væsentligste element i solvensbehovet være kreditrisici. Finans-

tilsynet tager i sine vurderinger højde for forskellige former for kreditrisici. Det drejer sig

først og fremmest om svagheder i udlånsbogen i form af kunder med finansielle problemer

- men også om koncentrationer i udlånsbogen på bl.a. brancher og store engagementer.

5.1 Kreditrisiko for store kunder med finansielle problemer

For større engagementer med kunder med finansielle problemer skal der ske en vurdering

af det forsigtigt skønnede tab på det enkelte engagement, der udgør mindst 2 pct. af insti-

tuttets basiskapital.

Afgrænsningen af et engagement er som udgangspunkt baseret på en sammenhørende

kreditrisiko, jf. FiL § 145. I konkrete tilfælde kan det dog være, at det alene er dele af et

engagement, der er svagt. Hvor et sådant delengagement ikke kan bringe det samlede

engagement i finansielle problemer, skal der alene solvensbehovsreserveres på det delen-

gagement, som er i finansielle problemer.

Kunder med finansielle problemer skal som minimum omfatte:



Bonitetskategori 1: Kunder med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

Bonitetskategori 2c: Kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden OIV.

Uudnyttede bevilgede kreditter indregnes i engagementet.

Det forsigtigt skønnede tab (tab givet misligholdelse) udgør det ”nettotab”, som ud fra en

forsigtig og fremadrettet vurdering risikeres, hvis engagementer med kunder med finansiel-

le problemer skal afvikles på grund af misligholdelse.

Ved opgørelsen af det forsigtigt skønnede tab skal eventuelle sikkerheder behandles ud fra

et forsigtighedsprincip. Dette indebærer, at sikkerheder skal opgøres til den værdi, der kan

realiseres inden for en overskuelig periode med et fradrag. Pant i ejendomme er et typisk

eksempel på anvendelse af sikkerhed. Ejendomme må ikke indgå med mere end deres

nuværende markedsværdi. Den nuværende markedsværdi er defineret som den værdi, en

ejendom isoleret set vil kunne sælges til i fri handel mellem uafhængige parter inden for en

periode på ca. 6 måneder. Er afkastprocenterne på ejendomsmarkedet lave set i et histo-

risk perspektiv, skal der ske fradrag i markedsværdien. Den vurderede markedsværdi efter

Realkreditinstitutter kan tage udgangspunkt i den segmentopdeling, der fremgår af værdiansættelsesbekendtgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fradrag skal normalt reduceres med mindst 10 pct., der dækker realisationsomkostninger

og generel usikkerhed om prisniveau. Realisationsomkostninger omfatter bl.a. mæglersa-

lær, advokatomkostninger, forfaldne ejendomsskatter og afgifter samt eventuelle smårepa-

rationer, oprydning mv. De 10 pct. dækker ikke over f.eks. tomgang eller færdiggørelse af

projekter. Disse indregnes i prisen på ejendommen. Hvis indtægterne fra ejendommen ikke

kan dække de foranstående prioriteter, skal der endvidere fratrækkes det opgjorte under-

skud for mindst et halvt år.

Låntagers evt. tilbagebetalingsevne baseret på en forsigtigt opgjort dividende og indtje-

ningsforhold kan under helt særlige omstændigheder indgå, hvis dette kan sandsynliggøres

på en passende forsigtig vis.

Hvis instituttets egne aktier udgør en betydelig del af debitors formue, skal der udvises

særlig forsigtighed i vurderingen af solvensbehov for det pågældende engagement. Så-

fremt debitors tilbagebetalingsevne i udpræget grad er afhængig af værdien af instituttets

egne aktier, skal værdien af disse sættes til nul ved udregning af det forsigtigt skønnede

tab.

5.1.1 Eksempel

Et pengeinstitut har et erhvervsengagement (fx produktionsvirksomhed) på 1 mio. kr.,

hvorpå der er nedskrevet 400.000 kr. Engagementet er sikret med pant i industriejendom-

men, lagre mv., som udgør 500.000 kr. ud fra en forsigtig vurdering. Fradraget på panterne

til dækning af bl.a. realisationsomkostninger, herunder liggetid, opgøres til fx 50.000 kr. Det

forsigtigt skønnede tab udgør således 550.000 kr., hvoraf der så er nedskrevet 400.000 kr.,

som derfor fratrækkes det forsigtigt skønnede tab. Netto udgør kreditreservationen 150.000

kr.

Engagement

Sikkerheder

Realisationsomkostninger mv.

Det forsigtigt skønnede tab

Nedskrivning

Netto kreditreservation

1.000.000

500.000

50.000

550.000

400.000

150.000

Det skal bemærkes, at nedskrivninger (jf. også eksemplet oven for) er baseret på regn-

skabsregler, som foreskriver et neutralitetsprincip i opgørelsen af fx sikkerhedsværdier. I en

solvensbehovsopgørelse skal anlægges mere forsigtige vurderinger på opgørelsen, herun-

der også på sikkerhedsværdier. Netto kreditreservationen på 150.000 kr. udtrykker forskel-

len mellem en forsigtig opgørelse og nedskrivningsreglernes neutrale opgørelse.

Den beregnede netto kreditreservation fratrækkes søjle I kravet på engagementet. Ved en

risikovægt på 100 pct. udgør søjle I kravet 8 pct. af engagementet fratrukket nedskrivninger

svarende i eksemplet til 0,08 * (1.000.000 - 400.000) = 48.000. Tillægget til kapitalbehovet

Gruppevise nedskrivninger kan ligeså modregnes i det omfang, de kan individualiseres. Tilsvarende gælder fsva.

nedenstående afsnit 5.2., hvis gruppevise nedskrivninger kan henføres til de grupper af udlån, der adresseres her

særskilt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som følge af det konkrete engagement udgør herefter 150.000 - 48.000 = 102.000 kr. Hvis

tillægget efter fradrag af søjle I kravet er negativt, gives der ikke tillæg.

5.2 Øvrige kreditrisici

Instituttet skal vurdere, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige kreditportefølje (un-

der 2 pct. af basiskapitalen), som ikke er tilstrækkeligt dækket af søjle I kravet. Det kan fx

være, hvis instituttet har relativt mange engagementer i særligt risikofyldte brancher, lande

eller på områder, hvor instituttet forventer, at flere kunder kan få finansielle problemer

fremadrettet. Hvis dette er tilfældet, skal der afsættes kapital til dækning heraf.

Samtidig kan det være relevant at foretage følsomhedsanalyser på bagved liggende sik-

kerhedsværdier, hvis instituttets sikkerheder er koncentreret på få typer af sikkerheder som

fx fast ejendom eller jord. Hvis sådanne følsomhedsanalyser viser betydelige risikokoncen-

trationer og tabsrisici, skal der afsættes kapital til dækning heraf.

Instituttet skal tillige tage højde for den risiko, der følger af, at kunder eller brancher er sær-

ligt udsat for rente- og/eller valutarisici (FX-udlån). Dette kan bl.a. vurderes ved hjælp af

følsomhedsanalyser, jf. også afsnit 10.

Institutterne skal tage hensyn til den iboende kreditrisiko, som rentestigninger vil medføre i

form af øgede rentetilskrivninger på variabelt forrentede lån og reducerede sikkerhedsvær-

dier. Institutterne skal således tage højde for, at rentestigninger vil kunne medføre en for-

ringet tilbagebetalingsevne hos kunderne, og at dette i særlig grad gør sig gældende hos

kunder, der allerede har svaghedstegn.

Finanstilsynet forventer, at det i dokumentationen af solvensbehovet er beskrevet, hvorle-

des instituttet har taget højde for rente- og/eller valutarisici, herunder gennem stresstest af

kunderne.

5.3 Kreditrisikokoncentration

Kreditrisikokoncentration opstår som følge af ujævn fordeling af udlånsengagementer. Der

eksisterer flere former for sådanne koncentrationsrisici, jf. pkt. 56 i bilag 1, som geografisk

koncentration, koncentration på store engagementer, koncentration på erhvervsudlån, kon-

centration på brancher, herunder risikofyldte brancher, og koncentration på sikkerheder.

Instituttet skal ved brug af følsomhedsanalyser tage højde for sådanne relevante koncen-

trationsrisici i sin opgørelse af solvensbehovet.

Det forventes, at alle institutter som minimum forholder sig til koncentration på brancher

samt koncentration på individuelle engagementer, men andre typer af koncentrationsrisiko

kan også være af stor betydning for det enkelte institut. Det centrale ved koncentrationsrisi-

ko er, at selvom det forventede tab er uændret som følge af koncentration, så øger koncen-

trationsrisiko sandsynligheden for store uventede tab.

For en forklaring af forventede og uventede tab henvises til BIS: International Convergence of Capital Measurement

and Capital Standards: a Revised Framework.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3.1 Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer (single name concentration)

Ved vurdering af koncentrationsrisiko på individuelle engagementer skal instituttet forholde

sig til, hvor ujævn fordelingen af engagementsstørrelser i dets udlånsportefølje er, uagtet

om boniteten er god. Det er erfaringen fra institutter, der har fået problemer, at de ofte har

haft et væsentligt omfang af relativt store engagementer. Når et lille antal engagementer

udgør en forholdsvis stor andel af den samlede engagementsmasse, vil effekten af, at nog-

le af de største engagementer bliver nødlidende, have stor betydning for instituttets øko-

nomiske sundhed. Det er denne risiko, der skal afsættes tilstrækkelig kapital til at dække.

Institutter med relativt få engagementer er derfor også omfattet af koncentration på indivi-

duelle engagementer, uagtet en ellers jævn fordeling af engagementsstørrelser.

Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt solvensbehovet til koncentrationsrisiko på indi-

viduelle engagementer ved følgende formel.

Andelen af de 20 største engagementer i procent af den samlede engagementsmasse: A

De samlede risikovægtede poster for kreditrisiko eksklusiv kreditinstitutter: RWA

Andelen af engagementsmassen for de 20 største engagementer der er solvensreserve-

ret





0;1



Tillæg i tilstrækkelig basiskapital/solvensbehov:

hvis A

> 4 pct. ellers 0.





4% / 125



RWA









Et engagement er den samlede kreditfacilitet inklusiv utrukne faciliteter efter nedskrivnin-

ger, men uden hensyntagen til sikkerheder. Repo-forretninger indgår ikke. Engagementer

med centralbanker, kreditinstitutter, Indskydergarantifonden, ECAI AAA ratede stater her-

under den danske stat, kommuner etc., samt koncerninterne engagementer medtages ikke

i A

De angivne tillæg skal betragtes som benchmarks for instituttets egen vurdering af koncen-

trationsrisiko. Afvigelser i forhold til disse benchmarks kræver fyldestgørende dokumentati-

on af, at opgørelsen er sket på passende forsigtig vis.

Det bemærkes, at koncentrationsrisikoen på individuelle engagementer skal adskilles fra

vurderingen af, om instituttet lovligt kan opretholde sit største engagement, jf. pkt. 83 og 84

i bilag 1.

I 2013 vægtes tillægget for koncentrationsrisiko på individuelle engagementer 50 pct. Fra

2014 indregnes tillægget 100 pct.

5.3.2 Koncentrationsrisiko på brancher (sector concentration risk)

Ved vurdering af koncentrationsrisiko på brancher skal pengeinstituttet forholde sig til, hvor

ujævnt fordelt instituttets udlånsportefølje er på brancher. Dette uagtet, at engagementerne

Den del af engagementet, som der er givet tillæg i solvensbehovet for, jf. afsnit 5.1. I forhold til eksempel på engage-

mentet i afsnit 5.1 vil andelen, der er solvensreserveret (SR), udgøre 10,2 pct. (102.000/1.000.000). I et engagement

med god bonitet (dvs. uden tillæg efter afsnit 5.1) er SR 0 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måtte have en god bonitet. Det er erfaringen fra institutter, der har fået problemer, at de

ofte har haft et væsentligt omfang af engagementer indenfor relativt få brancher.

Når et instituts engagementer er fordelt på et relativt lille antal brancher, vil effekten af en

lavkonjunktur i en eller flere af disse brancher have stor betydning for instituttets økonomi-

ske sundhed. Det er denne risiko, der skal afsættes tilstrækkelig kapital til at dække. Fokus

er det uventede tab. Jo mere koncentreret et institut er på enkelte brancher, jo større vil

udsvinget i nedskrivningerne potentielt være. Pointen er derfor ikke, hvorvidt der er tale om

eksponeringer mod gode eller dårlige brancher på et aktuelt tidspunkt, men snarere den

potentielle volatilitet i fremtidige nedskrivningsprocenter.

Det bemærkes, at realkreditinstitutterne har en helt særlig profil, der kan henføres til insti-

tutternes kerneforretning. Realkreditinstitutterne skal dog overveje i hvilket omfang, der er

en koncentrationsrisiko, som bør adresseres og afsættes kapital til.

5.3.3 Eksempel

I 2010 var sektorens højeste nedskrivningsprocent på branchen ’bygge og anlæg’. Blandt

sektorens laveste nedskrivningsprocenter var branchen ’Information og kommunikation’. En

erhvervsportefølje koncentreret mod ’information og kommunikation’ ville således med stor

sandsynlighed have lavere nedskrivningsprocent end en portefølje koncentreret mod ’byg-

ge og anlæg’. Ved en IT boble, som den i starten af 2000’erne, kan det modsatte gøre sig

gældende. I begge tilfælde kunne risikoen have været imødegået ved en mere diversifice-

ret portefølje, hvorved lavere volatilitet i nedskrivningsprocent opnås.

Til at måle graden af koncentration på brancher anvender Finanstilsynet Herfindahl

Hirschman indekset (HHI). Den maksimalt koncentrerede portefølje, der ikke giver anled-

ning til tillæg, har et HHI på 0,2 svarende til, at andelen af engagementer på hver branche

maksimalt er 20 pct. Tillægget justeres for andelen af de totale erhvervsengagementer, der

er solvensreserveret



erhverv





0;1





Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt solvensbehovet for koncentrationsrisiko på

brancher som vist i følgende tabel:

HHI – Herfindahl Hirschman indeks

HHI ≤ 20%

20% < HHI ≤ 25%

25% < HHI ≤ 30%

30% < HHI ≤ 40%

40% < HHI ≤ 60%

60% < HHI ≤ 100%

Tillæg i tilstrækkelig basiskapi-

tal/solvensbehov

0,008 * RWA

erhverv

* (1-SR

erhverv

)

0,016* RWA

erhverv

* (1-SR

erhverv

)

0,024* RWA

erhverv

* (1-SR

erhverv

)

0,032* RWA

erhverv

* (1-SR

erhverv

)

0,040*RWA

erhverv

* (1-SR

erhverv

)

Anm.: Kun for engagementer relateret til erhverv (definition af HHI i bilag 2).

Individuelle nedskrivninger samt gruppevise nedskrivninger - der kan henføres til en given branche - kan

nedbringe den eksponering, der indgår i beregningen af branchekoncentrationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabellens opstillede niveauer skal betragtes som benchmarks for instituttets egen vurde-

ring af koncentrationsrisiko. Afvigelser i forhold til disse benchmarks kræver fyldestgørende

dokumentation af, at opgørelsen er sket på passende forsigtig vis.

Instituttet skal som minimum opdele brancherne som anvist i bilag 2, dog kan instituttet

tage udgangspunkt i andre branchefordelinger (fx GICS), såfremt instituttet kan dokumen-

tere, at det giver et mere retvisende billede af instituttets koncentrationsrisiko end branche-

fordeling efter DB07-standarden.

Ovenstående metode for opgørelse af koncentrationsrisiko kan også anvendes af institutter

med IRB-godkendelse. Alternativt kan et IRB-institut vælge at anvende mere avancerede

tilgange til estimation af koncentrationsrisiko som fx multifaktor-modeller eller granularity

adjustment modeller, hvor det dokumenteres, at disse modeller giver et mere retvisende

billede, og opgørelsen i øvrigt er sket på passende forsigtig vis.

I 2013 vægtes tillægget for koncentrationsrisiko på brancher 50 pct. Fra 2014 indregnes

tillægget 100 pct.

6. Markedsrisici

6.1 Definition

Markedsrisiko defineres som risikoen for, at værdien af en portefølje af finansielle instru-

menter forringes som følge af kurs- og prisændringer på de finansielle markeder. Markeds-

risiko skal vurderes med henblik på specielt rente-, valuta- samt aktierisici og opgøres som

summen af disse. Risici ved utilstrækkelig kontrol og styring af markedsrisici skal opgøres

under risikoområdet ”kontrolrisici”, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 60-69.

Institutter, der anvender godkendte VaR-modeller til at beregne kapitalkravet under søjle 1,

forventes ikke at følge de anviste metoder nedenfor.

Institutter, der ikke har godkendt VaR, men som anvender mere avancerede metoder, kan

tage afsæt i disse, forudsat at de kan dokumentere, at disse metoder giver et mere retvi-

sende billede, og opgørelsen i øvrigt er sket på passende forsigtig vis.

Øvrige institutter forventes at anvende metoderne, som angivet i vejledningen nedenfor.

6.2 Forhold der skal tages i betragtning

Instituttet skal foretage en samlet vurdering af, hvorvidt alle markedsrisici er tilstrækkeligt

dækket af søjle I, og hvor meget kapital der i givet fald skal afsættes i solvensbehovet. In-

stituttet skal således forholde sig til, at flere typer markedsrisici kan opstå samtidigt. Fx kan

risici forstærke hinanden, hvilket specielt observeres i lavkonjunkturer, hvor korrelationer

typisk stiger på tværs af risici.

Finanstilsynet tager som udgangspunkt afsæt i de nedenstående benchmarks for, hvornår

markedsrisici ikke er tilstrækkeligt dækket af søjle I, og hvordan tillæg i solvensbehovet

fastsættes. Det er Finanstilsynets forventning, at der

derudover

tages stilling til, i hvilket

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfang, der skal afsættes tillæg i solvensbehovet ved koncentration af markedsrisici. Ved

koncentration forstås fx positioner indenfor én sektor, ét land, ét marked eller en risikokon-

centration på et lavt antal instrumenter. Sidstnævnte kan være en handelsbeholdning af

værdipapirer på mindre end 10 forskellige aktier eller obligationer eller valutapositioner i

mindre end 5 forskellige valutaer.

Ved opgørelsen af risici skal instituttet ikke tage udgangspunkt i de aktuelle positioner men

tage udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici inden for de grænser,

som bestyrelsen har sat for direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL § 70.

6.3 Renterisiko

Den generelle renterisiko er et udtryk for, hvor meget af kernekapitalen inkl. hybridkapital

efter fradrag, der tabes ved en generel rentestigning på 1 procentpoint på gældsinstrumen-

ter såvel i som udenfor handelsbeholdningen. En negativ renterisiko er dermed en gevinst

ved en rentestigning.

Benchmark for renterisiko indenfor han-

delsbeholdningen (i pct. af kernekapital

efter fradrag)

Alle positioner indenfor handelsbeholdnin-

gen større end 5 pct.

Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige

basiskapital (mio. kr.)

(Renterisiko i pct. – 5 pct.) * kernekapital

efter fradrag * 2

Kapitaltillæg er derved baseret på et rente-

stød på 200 basispunkter for renterisiko ud

over det anviste benchmark.

Eksempel: Renterisikoen er 10 pct., og ker-

nekapitalen er 150 mio. kr. Det giver et til-

læg i den tilstrækkelige basiskapital på ((10-

5)/100)*150 * 2) = 15 mio. kr.

Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige

basiskapital (mio. kr.)

Rentestigning eller rentefald på minimum

200 basispunkter, jf. standardmetode.

Renterisiko udenfor handelsbeholdnin-

gen

Alle positioner udenfor handelsbeholdnin-

gen.

Anm.: Instituttet kan tage udgangspunkt i standardmetoderne, der er grundlaget for indberetninger til Fi-

nanstilsynet. Gruppe 4-institutter skal ikke foretage denne indberetning til Finanstilsynet, men skal forholde

sig til beregningen ved solvensbehovsopgørelsen. I standardmetoderne indgår en generel renteændring

på 2 procentpoint, jf. bilag 1, pkt. 79. Benchmark tager afsæt i et konfidensniveau på 80 pct. baseret på

indberetninger af renterisiko i perioden 1995-2011. Udmåling af kapitaltillæg tager afsæt i historiske årlige

renteændringer på statspapirer.

Ved renteændringer forskydes rentekurven normalt ikke nødvendigvis parallelt, hvorfor

instituttet skal vurdere, om søjle I tilstrækkeligt dækker instituttets rentestrukturrisiko.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.4 Aktierisiko

Benchmark for aktierisiko

(aktiebeholdning i pct. af kernekapital

efter fradrag)

Aktiebeholdning større end 50 pct.

Aktier i handelsbeholdningen:

Aktiebeholdning + kapitalandele i associe-

rede virksomheder (eksklusiv puljeordnin-

ger)/kernekapital efter fradrag inkl. hybrid-

kapital

Aktier i anlægsbeholdningen indgår ikke,

men som kreditrisiko overfor udsteder

Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige

basiskapital (mio. kr.)

(Aktiebeholdning i pct. – 50 pct.) * kerneka-

pital efter fradrag * 40 pct.

Eksempel: Et institut beregner sin aktierisi-

ko til 55 pct. De 50 pct. antages dækket af

søjle I, hvorved der er 5 pct. i rest. Kerne-

kapitalen efter fradrag er 150 mio. kr. Det

giver et tillæg i den tilstrækkelige basiskapi-

tal på (55-50)/100 * 150 * 0,4 = 3 mio. kr.

Anm.: Benchmark tager afsæt i et konfidensniveau på 80 pct. baseret på indberetninger i perioden 1995-

2011. Udmåling af kapitaltillæg tager afsæt i historiske årlige aktiekursændringer.

Ved opgørelsen af aktierisiciene kan instituttet undlade at medtage sektoraktier.

6.5 Valutarisiko

Benchmark for valutarisiko

Valutaposition, jf. valutaindikator 1, i pro-

cent af kernekapital større end 10 pct.

Valutarisiko, jf. valutaindikator 2, større end

0,12 pct. af kernekapital

Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige

basiskapital (mio. kr.)

(Valutaindikator 1 i pct. – 10 pct.) * kerne-

kapital efter fradrag * 30 pct.

(Valutaindikator 2 i pct. – 0,12 pct.) * kerne-

kapital efter fradrag * 30 pct.

Anm.: Benchmark på valutaindikator 1 tager afsæt i et konfidensniveau på 80 pct. baseret på indberetnin-

ger af valutapositioner i perioden 1999-2011. Udmåling af kapitaltillæg tager afsæt i historiske årlige valu-

takursændringer. Benchmark på valutaindikator 2, som er et VaR mål, er baseret på en forsigtig vurdering.

Der kan ved opgørelsen af tillæg på basis af valutaindikator 1 korrigeres for den lavere

volatilitet i euro-positioner.

Med hensyn til modpartsrisiko på derivater skal institutter med risikoen koncentreret på få

modparter vurdere, hvorvidt dette er tilstrækkeligt dækket af søjle I. Instituttet skal her være

opmærksom på, at en given ændring i en underliggende værdi (f.eks. renten) kan ændre

modpartsrisikoen på en række modparter samtidig. Hvis det ikke vurderes at være tilstræk-

keligt dækket, skal der afsættes yderligere kapital hertil.

I institutter med høje niveauer for markedsrisiko er det endvidere forventningen, at institut-

tets solvensbehovsdokumentation (ICAAP) indeholder en uddybende redegørelse for:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Renterisiko: Dette kan fx være en opgørelse over renterisikoen med beskrivelse af,

hvor den høje renterisiko kan opstå, og hvad instituttet påtænker at foretage sig i en si-

tuation med markant rentestigning eller markant rentefald, hvor relevant.

Aktierisiko: Dette kan fx være en opgørelse over aktiebeholdningen opdelt i egne akti-

er, sektoraktier og andre aktier med beskrivelse af, hvor den høje aktierisiko kan opstå.

Endvidere skal instituttet særligt overveje, om der er koncentrationer i aktiebeholdnin-

gen, herunder på enkelte aktier eller brancher, og hvad instituttet påtænker at foretage

sig i en situation med markante fald på børsmarkederne.

Valutarisiko eller valutaposition: Dette kan fx være en opgørelse over valutabeholdnin-

gen med beskrivelse af, hvor den høje valutarisiko kan opstå. Endvidere skal instituttet

særligt overveje, om der er koncentrationer på få valutaer, herunder valuta som ikke er

euro, og hvad instituttet påtænker at foretage sig i en situation med markante fald på

valutamarkederne.



7. Likviditetsrisici

7.1 Definition

Likviditetsrisici er overordnet set risikoen for, at et institut ikke har likviditet til at opfylde sine

betalingsforpligtelser til tiden. Denne risiko kan særligt opstå for institutter med et stort ind-

lånsunderskud. En forøgelse af solvensbehovet sikrer ikke i sig selv instituttet mod likvidi-

tetsrisici. Instituttets likviditetsstyring, stress-tests og beredskabsplan for fremskaffelse af

likviditet er de centrale elementer, og det er alene meromkostningen ved fremskaffelse af

likviditet, dvs. fundingomkostninger, som skal indregnes i solvensbehovet under risikoom-

rådet »likviditetsrisici«. Instituttet skal tillige vurdere, hvorvidt den tilstrækkelige likviditets-

styring og -kontrol er til stede, og om der bør ske et tillæg i solvensbehovet under risikoom-

rådet »kontrolrisici«, jf. bilag 1, pkt. 60-69.

7.2 Forhold der skal tages i betragtning

Et pengeinstitut må påregne en meromkostning ved fremskaffelse af likviditet i stressede

situationer. Særligt pengeinstitutter, der er afhængige af markedsfunding, obligationsudste-

delse eller indlån fra professionelle aktører, kan blive udsat for sådanne meromkostninger

ved fremskaffelse af funding.

Instituttet skal derfor tage udgangspunkt i egne stress-tests for likviditeten på en et-årig

horisont. Instituttet skal beregne den meromkostning, der følger af, at stress-scenariet rea-

liseres, og at instituttet må iværksætte sin beredskabsplan. Denne meromkostning afsættes

som et tillæg i solvensbehovet. Som minimum forventer Finanstilsynet, at der anvendes et

stød på 250 basispunkter i forhold til Cibor 3 på den markedsfunding, der skal refinansie-

res, beregnet af funding fra professionelle aktører - fx pensionskasser, forsikringsselskaber

og kreditinstitutter - og udstedte obligationer med en restløbetid på under �½ år.

Pengeinstitutter kan undlade tillæg, hvis instituttet - via stresstest - kan dokumentere, at det

kan undvære likviditeten fra professionelle aktører, eller instituttet kan benytte andre og

billigere fundingmuligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Operationelle risici

8.1 Definition

Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige

eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som

følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici.

8.2 Forhold der skal tages i betragtning

Finanstilsynet forventer, at instituttet gennemgår nedenstående liste i sin vurdering af,

hvorvidt der er behov for et tillæg i solvensbehovet som følge af særlige risici, der ikke vur-

deres at være tilstrækkeligt dækket af søjle I. Endvidere skal reglerne for virksomhedssty-

ring, i fx lov om finansiel virksomhed § 71, overholdes selvstændigt. Er dette ikke tilfældet,

vil instituttet i givet fald skulle afsætte kapital, indtil forholdene er bragt på plads.

Instituttet skal forholde sig til, om opbygningen af organisationen kan medføre operationelle

risici såsom:



Om eventuelt manglende funktionsadskillelse mellem udførelse af opgaver (fx handel,

bogføring, afvikling af værdipapirhandler), og kontrol af samme, kan medføre risiko for

tab.

Risikoen for it-nedbrud samt konsekvensen af et sådant nedbrud, herunder skal insti-

tuttet vurdere konsekvensen af, at outsourcede it-funktioner heller ikke kan udføres.

Kompleksiteten af instituttets systemer og forretninger; instituttet skal herunder tage

højde for nye forretningsområder og konsekvenserne heraf.

Personalets kompetencer og erfaring; er der eksempelvis stor udskiftning i personalet,

må det alt andet lige forventes at øge risikoen for fejl, der kan føre til økonomiske tab

for instituttet.

Performancebaserede kompensationssystemer kan udgøre en risiko for, at personalet

foretager handlinger, som påfører instituttet en højere risiko end instituttets fastsatte

limits på eksempelvis markedsområdet, hvilket øger risikoen for tab samt størrelsen

heraf.

Utilstrækkelige eller manglende forretningsgange på centrale områder.

Omfanget af manuelle rutiner, da dette alt andet lige øger risikoen for fejl.



Instituttet skal særligt tage hensyn til en forøgelse af de operationelle risici i forbindelse

med f.eks.:



Ændringer i forretningsmodellen.

Organisationsændringer.

Ibrugtagning af nye it-systemer, herunder ændringer i outsourcing af it-drift.

Anvendelse af nye finansielle produkter og tjenesteydelser.

Markedsføring af nye finansielle tjenesteydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Særligt for IRB institutter

9.1 Modelusikkerhed

Kreditinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko-

en, skal vurdere, hvorvidt den usikkerhed, der er forbundet med de anvendte modeller, bør

adresseres i opgørelsen af solvensbehovet. Dette fx henset til, at mangler i det datagrund-

lag, som modellerne er baseret på, giver en forøget usikkerhed. Der kan endvidere være

usikkerhed om modellernes fremadrettede konjunkturegenskaber. Typisk vil dette allerede i

et vist omfang være adresseret i søjle I. IRB institutter skal derfor i vurderingen tage stilling

til, i hvilket omfang der skal afsættes yderligere kapital til dækning af denne modelusikker-

hed.

9.2 Stresstest

IRB institutter skal, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 20, som minimum

årligt gennemføre stress-tests på baggrund af makroøkonomiske scenarier fastsat af Fi-

nanstilsynet. Scenarierne vil omfatte et basisscenario (det mest sandsynlige forløb) samt

hårdere recessionsscenarier, som vil supplere stress-test på basis af milde recessionssce-

narier samt kreditinstituttets egne fremadrettede scenarier.

Scenarierne vil beskrive udviklingen i relevante makroøkonomiske nøgletal på 2-3 års sigt

samt andre relevante faktorer. De fastsatte scenarier vil blive offentliggjort på Finanstilsy-

nets hjemmeside med tilhørende vejledning til udførelse af makro stress-testen samt indbe-

retning af resultaterne.

Bestyrelse og direktion forventes i forlængelse heraf at tage stilling til, hvor meget yderlige-

re kapital, der på baggrund af de gennemførte stresstests er behov for at afsætte for at

fastholde en hensigtsmæssig kapitaloverdækning også under stress eller i øvrigt imødegå

de risici, som afdækkes i stresstesten. Institutterne skal tage hensyn til den i forvejen afsat-

te kapital på især kreditområdet på kunder med finansielle problemer etc.

Resultat-ark med beregningsresultater indsendes særskilt til Finanstilsynet sammen med

en dokumentation af metoder og antagelser, jf. vejledningen til udførelse og indberetning af

makro stress-test. De væsentligste resultater inddrages i instituttets solvensbehovsdoku-

mentation, medmindre andet er aftalt med Finanstilsynet.

Kravet om at gennemføre stress-tests gælder som udgangspunkt for kreditinstitutter, der er

godkendt til at anvende IRB for kreditrisiko, men Finanstilsynet kan justere kredsen af insti-

tutter, der skal gennemføre og indberette stress-tests på baggrund af de fastsatte scenari-

er.

Endelig kan det være relevant for kreditinstitutter uden for kredsen selv at foretage stress-

test af instituttet i de fastsatte scenarier med henblik på at vurdere behovet for at afsætte

yderligere kapital.

9.3 Reverse stress-test

Som en særskilt øvelse skal IRB-institutter foretage reverse stress-test.

Jf. også EBA Guideline on Stress Testing (GL32).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I reverse stress-testen skal IRB-instituttet identificere alle væsentlige risici, der kan udmøn-

te sig ugunstigt for instituttet. Det være sig kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici

eller indtjeningsrisici, der udløser et stresset tab under relevante begivenheder eller æn-

dringer i fremtidige økonomiske vilkår. Eksempler herpå kan være begivenheder med mar-

kant påvirkning af kapitalmarkedet eller boligmarkedet og makroøkonomiske forhold som fx

afledte effekter af statsgældskriser, fastlåste fundingmarkeder etc. I den forbindelse skal

instituttet være særligt opmærksom på begivenheder, der kan udløse væsentlige tab på

flere forskellige risikoområder.

Formålet med en reverse stress-test er, at instituttet får et endnu bedre fokus på egne helt

centrale risici, og derfor skal de valgte begivenheder eller økonomiske vilkår være så hår-

de, at instituttet bringes i en stresset situation. Af dokumentationen af solvensbehovet skal

der som minimum blot være kvalitative overvejelser af de valgte begivenheder eller øko-

nomiske vilkår og en kort beskrivelse af konsekvenserne for instituttet fx i form af tab og

kapital- og likviditetspåvirkning. En god dokumentation vil derudover indeholde overvejelser

om management actions og risikostyring.

Som et vigtigt delelement i reverse stress-testen forventes IRB-instituttet at undersøge po-

tentielle ugunstige effekter for sine krediteksponeringer og instituttets evne til at modstå

tab. Dette består i at identificere mulige begivenheder eller ændringer i fremtidige økonomi-

ske vilkår, som kan have ugunstige effekter på IRB-instituttets krediteksponeringer. Resul-

tatet udtrykkes som tabskapaciteten defineret som det tab, som instituttet kan tåle, før den

kapitalmæssige overdækning - målt i forhold til solvensbehovet - elimineres. Tabskapacite-

ten på mindst 2 års sigt skal beregnes. Resultatet skal fremgå af solvensbehovsdokumen-

tationen.

Derudover skal instituttet som minimum kvalitativt overveje i dokumentationen af solvens-

behovet, hvordan et sådant stresset tab kan blive udløst. Det kan eksempelvis være over-

vejelser om, hvilke brancher og geografiske områder instituttet er eksponeret i, hvor store

tab instituttet kan tåle heri, samt hvad der kan udløse et sådant tab.

Bestyrelse og direktion forventes at tage stilling til, hvorvidt det opgjorte solvensbehov ret-

visende afspejler tabskapaciteten og de øvrige centrale risici, som instituttet har identifice-

ret via reverse stress-test.

10. Særlige forhold om følsomhedsanalyser

10.1 Realkreditinstitutter – følsomhedsmatrix for låntageres renterisiko

Instituttet skal specifikt forholde sig til den forøgede risiko, der er forbundet med den del af

udlånsporteføljen, hvor låntager er udsat for en renterisiko, der kan påføre instituttet en

øget kreditrisiko.

Instituttet skal derfor udføre en todimensionel følsomhedsanalyse (følsomhedsmatrix), hvor

akkumulerede nedskrivninger (i 1.000 kr.) opgøres ved rentestigninger på hhv. 200 bp.,

400 bp. og 500 bp. og på samme tidspunkt ved ejendomsprisfald på hhv. 10 pct., 20 pct. og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30 pct. i forhold til den del af udlånsporteføljen, som har rentetilpasning (dvs. variabelt for-

rentede lån) og under hensyntagen til de aktuelle lånevilkår herunder afdragsfrihed.

Instituttet skal beregne to matricer: Én for privatsegmentet og én for erhvervssegmentet.

Privatsegmentet består af ejerboliger og fritidshuse. Erhvervssegmentet består af de reste-

rende ejendomskategorier.

Realkreditinstitutter, der har datterselskaber, skal som udgangspunkt beregne matricerne

på to niveauer – for instituttet solo og for (del)koncernen bestående af realkreditinstituttet

og dets datterselskaber.

I opgørelsen skal følgende skabelon anvendes:

Private/Erhverv

Ejendomsprisfald

i procent

0 pct.

10 pct.

20 pct.

30 pct.

Rentestigning i basispunkter

0 bp.

200 bp.

400 bp.

500 bp.

Følgende rammer udgør en teknisk minimumstandard for beregningen af følsomhedsmatri-

cen:

1. Nedskrivninger: Instituttet skal beregne akkumulerede nedskrivninger i de respektive

matrixkombinationer. Referencepunktet i matricen (dvs. det første felt i matricen) svarer

til de akkumulerede nedskrivninger på opgørelsestidspunktet for det relevante segment.

2. Segmentfordelt beregning: Der skal laves en særskilt beregning for hvert segment.

Segmentresultatet må ikke afhænge af et andet segmentresultat. For eksempel må ma-

tricen for privatsegmentet ikke være en andel af matricen for erhvervssegmentet.

3. Opgørelsestidspunkt: Der skal anvendes samme opgørelsestidspunkt som i solvensbe-

hovsberegningen, medmindre andet er aftalt med Finanstilsynet.

4. Udgangspunkt: Følsomhedsmatricen skal tage udgangspunkt i de karakteristika for

ejendomsprisen og renteniveauet, der gør sig gældende på opgørelsestidspunktet. Insti-

tuttet skal dog være opmærksomt på, at:



Ejendomsprisen og renteniveauet skal modsvare den samme definiti-

on/afgrænsning, som har ligget til grund i en eventuel regressionsmodel, eller

Ejendomsprisen og renteniveauet skal tage afsæt i de gældende niveauer på opgø-

relsestidspunktet.

Instituttet skal vurdere følsomhedsmatricen i forbindelse med opgørelse af solvensbehovet,

men uden at beregningen automatisk medfører krav om kapitaldækning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følsomhedsanalysen skal dokumenteres, herunder med en beskrivelse af metoder og for-

udsætninger bag analysen. Udgiftsførte nedskrivninger skal indberettes for det enkelte

segment (i 1.000 kr.) for den relevante regnskabsperiode. Dette skal følge af instituttets

solvensbehovsdokumentation (ICAAP).

10.2 Store pengeinstitutter – følsomhedsmatrix for låntageres renterisiko

Institutter, der er klassificeret som gruppe 1 institut, skal specifikt forholde sig til den for-

øgede risiko, der er forbundet med den del af udlånsporteføljen, hvor låntager er udsat for

en renterisiko, der kan påføre instituttet en øget kreditrisiko.

Instituttet skal derfor udføre en todimensionel følsomhedsanalyse (følsomhedsmatrix), hvor

akkumulerede nedskrivninger (i 1.000 kr.)opgøres ved rentestigninger på hhv. 200 bp., 400

bp. og 500 bp. og på samme tidspunkt ved fald i sikkerhedsværdierne på hhv. 10 pct., 20

pct. og 30 pct.

Alle udlån med en variabel rente skal indgå i analysen, uanset om der er bagvedliggende

sikkerheder eller ej. Udlån til offentlige myndigheder indgår ikke i analysen.

Instituttet skal beregne to matricer: Én for privatsegmentet og én for erhvervssegmentet.

Pengeinstitutter, der har datterselskaber, skal som udgangspunkt beregne matricerne på to

niveauer – for instituttet solo og for (del)koncernen bestående af pengeinstituttet og dets

datterselskaber.

I opgørelsen skal følgende skabelon anvendes:

Private/Erhverv

Fald i sikkerheds-

værdier i procent