Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1439277_0001.png
#split#
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
Plan og Miljø
Dato:
08-12-2014
Sags. nr.:
09.11.00-K02-5744-13
Sagsbeh.:
Erik Rydborg
Lokaltlf.:
+4599455842
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev
Telefon 9945 4545
Fax 9945 4500
[email protected]
[email protected]
www.bronderslev.dk
Udtalelse til henvendelse fra Annemette og Henrik Søndergård, Voergårdsvej 30, Dron-
ninglund
Miljøministeriet har anmodet Brønderslev Kommune om en udtalelse til henvendelse til Udval-
get for Landdistrikter og Øer fra Annemette og Henrik Søndergård, Dronninglund. Henvendel-
sen omhandler støjplager fra vindmøller opstillet ved Pulsen i Brønderslev Kommune.
Miljøministeriet anmoder om følgende:
1. En redegørelse for sagsbehandlingen i sagen.
2. Oplysninger om hvornår kommunen har ført tilsyn med møllerne.
3. At logfiler for møllerne vedlægges udtalelsen.
Ad. 1 - Redegørelse for sagsbehandlingen
Plangrundlaget
Med baggrund i en konkret henvendelse fra en gruppe lodsejere igangsatte Brønderslev Kom-
mune i 2010 planlægningen af et nyt vindmølleområde ved Pulsen sydøst for Voergård, 9330
Dronninglund. Projektet omfattede opstilling af 6 Vestas V90 møller med en totalhøjde på 125
m.
Vindmøllernes virkning på miljøet blev belyst i en miljørapport
en kombineret VVM og miljø-
vurdering. Rapporten blev offentliggjort november 2011. Vindmøllernes forventede støjbelast-
ning til omgivelserne blev i rapporten vurderet ud fra støjberegninger udført med baggrund i kil-
destyrkemålinger af tilsvarende vindmøller. Overholdelse af støjgrænseværdierne blev vurderet
i forhold til den gældende vindmøllebekendtgørelse
1
. Bekendtgørelsens støjgrænseværdier
kunne jf. støjberegningerne forventes overholdt med god margin. I den daværende vindmølle-
bekendtgørelse var der ikke fastsat grænseværdier for lavfrekvent støj. Det blev dog pointeret i
miljørapporten, at vindmøllerne skulle godkendes efter ny revideret vindmøllebekendtgørelse,
der var under udarbejdelse.
Forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg blev sendt i høring i maj 2011. Forslagene
blev endeligt vedtaget af Byrådet i maj 2012.
VVM-tilladelse blev meddelt i juni 2012. Som et vilkår i tilladelsen skulle vindmølleopstillere lade
udføre akkrediterede støjmålinger umiddelbart efter, at vindmøllerne var sat i drift.
Vindmøllerne blev i januar 2013 anmeldt i henhold til ny vindmøllebekendtgørelse
2
. Brønderslev
Kommune tog anmeldelsen til efterretning, da støjberegninger viste, at støjgrænseværdierne for
såvel ”normal” støj og lavfrekvent støj var overholdt.
1
2
Bek. nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller
Bek. nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller
Side 1/3
Adresse ved besøg:
Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund
Åbningstider:
man–ons: 10:00–14:00, tors: 10:00–16:30, fre: 10:00–13:30
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om en udtalelse fra Brønderslev Kommune til henvendelse 20/11-14 fra Annemette og Henrik Søndergård, Dronninglund, om støjplager fra vindmøller, jf. ULØ alm. del – bilag 33, til miljøministeren
1439277_0002.png
Vindmøllerne blev nettilsluttet i oktober 2013.
Støjmålinger
Vindmølleopstillere bestilte akkrediterede støjmålinger hos det akkrediterede målefirma DELTA
primo november 2013. Brønderslev Kommune modtog en foreløbig støjrapport i marts 2014. De
foreløbige resultater viste, at alle støjgrænseværdier var overholdt med god margin. I forbindel-
se med DELTA’s efterfølgende støjmålinger blev der dog påvist tydeligt hørbare toner tæt på 4
af vindmøllerne
3
. Der blev derfor efterfølgende foretaget en toneanalyse ved de mest belastede
naboer til vindmøllerne. Toneanalysen viste, at vindmøllerne ikke udsender tydeligt hørbare to-
ner. Resultaterne af støjmålingerne og -beregningerne skal derfor ikke tillægges et genetillæg
på 5 dB.
Brønderslev Kommune modtager endelig akkrediteret støjrapport d. 13. juni 2014. Måleresulta-
terne viser, at alle vindmøllebekendtgørelsens støjgrænseværdier overholdes. Det er således
dokumenteret, at møllerne kører i fuld lovlig drift. Støjrapport er vedlagt som bilag 1.
Klage over støjgener og klage over støjrapport.
Annemette og Henrik Søndergård har flere gange klaget over støjgener fra vindmøllerne ved
Pulsen. Der klages over møllernes lavfrekvente støjbidrag.
Annemette og Henrik Søndergård ønsker, at der udføres en støjmåling ved deres bopæl for at
kontrollere, om støjgrænseværdien for lavfrekvent støj overholdes. En måling udført som ønsket
af Annemette og Henrik Søndergård vil dog ikke kunne anvendes i håndhævelsesøjemed, da
støjmålinger af vindmøller skal udføres som beskrevet i vindmøllebekendtgørelsens bilag 1.
Dette præciseres af Miljøministeren i vedlagte bilag 2 - brev af 14. marts 2014. Brønderslev
Kommune afviste derfor at få ovennævnte støjmåling udført.
Annemette og Henrik Søndergård har til Brønderslev Kommune klaget over DELTA’s udførsel
af støjmålinger og støjrapport. Annemette og Henrik Søndergård mener bl.a., at 4 af de 6 møller
udsender tydeligt hørbare toner og at beregningsresultaterne derfor skal tillægges 5 dB. Det er
korrekt, at der er påvist tydeligt hørbare toner tæt på møllerne. DELTA har derfor udført tone-
analyser tæt på nabobeboelser. Disse toneanalyser er udført korrekt som beskrevet i vindmøl-
lebekendtgørelsens bilag 1.3. Analyserne viser, at møllerne ikke udsender tydeligt hørbare to-
ner. Miljøstyrelsens præcisering af metoden til bestemmelse af toner er vedlagt som bilag 3.
Ad. 2
Kommunalt tilsyn
Brønderslev Kommune har ikke udført fysisk tilsyn med vindmøllerne. Årsagen hertil er, at vi har
afventet den akkrediterede støjrapport.
Brønderslev Kommune har ført administrativt tilsyn med, at vindmøllerne er stillet i de korrekte
støjmodes (5 af møllerne er støjreducerede).
Ad. 3
Logfiler
Det har ikke været muligt, med den korte tidsfrist, at fremskaffe logfiler for vindmøllerne.
Brønderslev Kommunes bemærkninger
Brønderslev Kommune betvivler ikke, at Annemette og Henrik Søndergård generes af vindmøl-
lestøj.
I rapporten ”Sammenhæng
mellem vindmøllestøj og helbredseffekter”
udført
for Sund-
Hvis en vindmølle udsender tydeligt hørbare toner, skal resultaterne af støjberegninger tillægges et ge-
netillæg på 5 dB (vindmøllebekendtgørelsens bilag 1.3).
3
Side 2/3
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om en udtalelse fra Brønderslev Kommune til henvendelse 20/11-14 fra Annemette og Henrik Søndergård, Dronninglund, om støjplager fra vindmøller, jf. ULØ alm. del – bilag 33, til miljøministeren
hedsstyrelsen fremgår det da også, at 10 % af naboer til vindmøller føler sig meget generet af
vindmøllestøj på trods af, at støjgrænseværdierne for støjfølsomme områder overholdes.
Pulsenmøllernes drift er dog i overensstemmelse med gældende lovgivning, idet det er doku-
menteret, at alle støjgrænseværdier fastsat i vindmøllebekendtgørelsen overholdes.
Det skal bemærkes, at vindmøllebekendtgørelsens støjgrænseværdier er bindende. Brønders-
lev Kommune har således ikke hjemmel til at skærpe støjgrænseværdierne og kræve vindmøl-
lerne støjreduceret.
Med venlig hilsen
Erik Rydborg
Sagsbehandler - Virksomheder
[email protected]
Side 3/3