Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
19. december 2014
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 3. december 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 67 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 67:
”Ministeren bedes redegøre for indholdet i det beredskabssamarbejde, som er indgået mel-
lem København og Malmö.”
Svar:
KL er under inddragelse af Københavns Kommune blevet anmodet om bidrag til besvarel-
sen, og KL har i den anledning oplyst:
”Københavns Brandvæsen og Räddningstjänsten Syd i Malmø har indgået en operativ sam-
arbejdsaftale, der giver mulighed for gensidig rekvisition af alle former for operative res-
sourcer.
Som juridisk grundlag for den indgåede samarbejdsaftale mellem Københavns Brandvæsen
og Räddningstjänsten Syd i Malmø, ligger den Nordiske Redningsoverenskomst af 1989
(NORDRED), der er en fælles nordisk rammeaftale indgået mellem Norge, Sverige, Finland,
Danmark, og senere også Island.
Den Nordiske Redningsoverenskomst af 1989 har til formål at fremme samarbejdet mellem
redningsberedskaberne i medlemslandene. Rammeaftalen giver mulighed for samarbejde
omkring udvikling af redningstjenesterne og for operativt samarbejde i akutte situationer.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200